Fløde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pisket fløde, serveret på en kop varm kakao.

Fløde fremstilles under den første fase af smørfremstillingen af det fedtlag, som samler sig oven på den friske mælk. Den friske fløde kan anvendes i både det salte og det søde køkken. Blandt andet indgår fløde i det danske og i det franske køkken.

Flødeskum er stift skum pisket af fløde med tilstrækkeligt højt fedtindhold – i Danmark findes piskefløde med en fedtprocent på 38 %. Efter et par dages forløb bliver fløden ideel til fremstilling af flødeskum, da frisk fløde ikke så nemt kan piskes stift[kilde mangler]. Flødeskum bruges i madlavningen, til lagkager, frugtsalat og andre desserter også som pynt og i varme drikke både som isolering og smagstilsætning. Ved piskning forøges flødens volumen til omkring det dobbelte.

Forskellige typer fløde i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

  • Piskefløde er den tykke del af fløden med masser af fedtsyrer (35-38 %) og er velegnet til at piske til flødeskum, men også til smør. Piskefløde kan bruges i:
  • Madlavningsfløde er et flødeprodukt med 8 % eller 18 % fedt, hvor der er tilsat hvedemel. Hvedemelet, gør at fløden på trods af sit lave fedtindhold (i forhold til piskefløde) kan benyttes i madlavning. Den kan dog ikke piskes til flødeskum.
  • Kaffefløde er et flødeprodukt med 9 % eller 12-13 % fedt, beregnet til kaffe og te. Kan ikke piskes til flødeskum.
Søsterprojekter med yderligere information: