Klinefelters syndrom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klinefelters syndrom
Klassifikation
47, XXY
Information
Navn Klinefelters syndrom
Opkaldt efter Harry Klinefelter Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområde medicinsk genetik Rediger på Wikidata
SKS DQ98.4
ICD-10 Q98.4
MedlinePlus 000382 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 758.7 Rediger på Wikidata
Patientplus klinefelters-syndrome-pro Rediger på Wikidata
MeSH D007713 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Klinefelters syndrom

Klinefelters syndrom (KS) er en tilstand der skyldes en kromosomtalsafvigelse og forekommer kun hos drenge og mænd. Syndromet er opkaldt efter den læge, Harry Klinefelter, der i 1942 først beskrev syndromet. Der er stor usikkerhed omkring hvor mange drenge og mænd, som har denne kromosomtalsafvigelse, men det skønnes at være mellem 1:600 og 1:1.200. Grunden til den store afvigelse er at mange slet ikke har symptomer, eller at de generes så lidt at de aldrig får konstateret syndromet.

Variationer[redigér | rediger kildetekst]

Normalt har drenge kønskromosomparret XY (hvor piger har XX), men i tilfælde med KS har de et ekstra X – altså XXY. Variationer af 47XXY er mere sjældne, men både 48XXYY, 48XXXY, 49XXXYY, 49XXXXY og mosaikken 46XY/47XXY er set. En mosaik fremkommer ved at de, der skulle have været tveæggede tvillinger, gror sammen til én (dette sker i et meget tidligt stadie). Det er ikke alle disse variationer der længere anses for at være variationer af KS.

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Symptomerne ved KS fremkommer ved at det ekstra X-kromosom signalerer produktion af kvindelige hormoner. Y-kromosomets eneste funktion er at udvikle de mandlige funktioner, men da der er to X-kromosomer, vil der være et overtag herfra. De mest markante symptomer er barnløshed (eller blot nedsat sædkvalitet) samt udskillelse af kvindelige hormoner, der fx kan udmunde i brystudvikling. Derudover bliver de som regel højere end gennemsnittet, og herefter følger en lang række symptomer:

  • mindre kønsorganer
  • generel passiv opførsel
  • sprogproblemer
  • koncentrationsvanskeligheder
  • lavt blodtryk
  • nedsat muskelstørrelse
  • lidt eller manglende behåring
  • feminin fedtfordeling
  • træthed
  • depression/nedstemthed
  • dårlig selvfølelse

Disse symptomer forekommer ikke hos alle og er ofte ubemærkede. De psykiske symptomer skyldes ikke det ekstra X-kromosom, da dette kun har kønslig indvirkning.

Behandling[redigér | rediger kildetekst]

Det er som regel ikke nemt at opdage KS, men i udtalte tilfælde vil man være klar over anormaliteten og ved en kromosomtest vil man opdage ændringen. Således kan man behandle med tilskud af mandligt kønshormon fra 11-12-årsalderen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]