Tillid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Graf der viser sammenhængen mellem graden af tillid i et samfund og den økonomiske lighed.

Tillid eller tiltro er en følelse og er dét fænomen, som viser sig ved, at et individ har en forventning om eller tro på, at et andet individ er pålideligt. På græsk og oldnordisk er ordet for (til)lid det samme som (til)tro.[1][2]

Ifølge K.E. Løgstrup er menneskers tillid medfødt, hvorimod mistillid læres under opvæksten.[3]

I sociologien beskriver tillid en relation mellem aktører (fx en person eller virksomhed). Tillid handler først og fremmest om en social aktørs suspenderingen af tvivl overfor en anden aktør eller en ide, dvs. det at en aktør godtager en anden aktør, eller en anden aktørs ide, som gangbar, kompetent, god, ærlig eller sand.

Tilliden kan siges at have i hvert fald tre funktioner i det sociale rum. Den gør sociale handlinger forudsigelige, den skaber en fornemmelse af sammenhørighed og den gør det nemmere for personer at arbejde sammen.

Ifølge Gert Tinggaard Svendsen, som er professor i statskundskab ved Århus Universitet, har danskernes høj tillid til hinanden. Kontrol koster meget, men har man i et samfund gensidigt tillid til hinanden, kan meget kontrol spares. Gert Tinggaard Svendsen har på den baggrund omskrevet Lenins frase: "tillid er godt, men kontrol er bedre" til "kontrol er godt, men tillid er billigere". [4]

Et eksempel på danskernes høje tillid i praksis er, at det i Danmark normalt kan svare sig at lave uovervåget vejsalg fra vejboder.

Ifølge et speciale af Maria Emilie Arup fra Århus Universitet, har vestjyder i Ringkøbing-Skjern Kommune den højeste tillid i Danmark til fremmede (91%), i forhold til landsgennemsnittet på 76%.[5]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 19. august 2013, kristeligt-dagblad.dk: Tro er tillid Citat: "...Ordet tro opleves ofte fejlagtigt som noget, den troende kan præstere. Jeg kan bedre lide ordet tillid, der på græsk er det samme ord som tro. At have tillid er en gave. I øvrigt også i forholdet mellem mennesker..."
  2. ^ ordnet.dk: Lid Citat: "...oldnordisk hlít afledt af lide (på) 'stole, tro (på)'..."
  3. ^ bibelselskabet.dk: Brevkassen: Hvorfor har vi tillid til hinanden? Arkiveret 11. juli 2016 hos Wayback Machine Citat: "...Tilliden kommer af sig selv, spontant. Den skal man ikke lære eller anstrenge sig for. Mistilliden skal derimod læres og opstår først, når vi har erfaret svigt, dvs. tillidsbrud. Løgstrup kalder derfor tilliden for en ”suveræn livsytring"...Tillid er med andre ord ikke et produkt af tilfældige samfundsforhold eller et resultat af det enkelte menneskes psykologiske konstitution, men er et fænomen, der så at sige er indbygget i selve tilværelsen..."
  4. ^ 10. feb. 2013, politiken.dk: Danskerne er verdensmestre i tillid. Mens tilliden daler i andre lande i verden, vokser den i Danmark Citat: "...Ordene kommer fra professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet...»Det store paradoks for økonomerne er, hvorfor vi i Skandinavien er så rige. Hvis vi ser på, hvad vi indtil nu har haft af uddannelse og ressourcer, så er det meget svært at forklare. Der må være noget mere. Og ’the missing link’ kunne være vores tillid. Hvis du kan lave tingene baseret på tillid, så sparer du en masse papirarbejde og kontrollanter. Det smører samfundets tandhjul«...Lenin sagde, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Jeg har omskrevet det til ’kontrol er godt, men tillid er billigere’...", backup
  5. ^ 18. aug. 2016, dr.dk: Vestjyder er verdensmestre i tillid Citat: "...I Ringkøbing-Skjern Kommune har 91 procent af borgerne tillid til mennesker, de ikke kender...På landsplan er det kun 76 procent, der stoler på fremmede, men det er faktisk verdensrekorden. Det viser et stort europæisk studie - European Values Study - fra 2008...", backup

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Luhmann, Niklas, Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet ISBN 87-412-2757-3
  • Misztal, Barbara, Trust in Modern Societies: The Search for the Bases of Social Order ISBN 0-7456-1634-8