DSV
DSV | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab NASDAQ OMX: DSV |
Branche | Transport / Logistik |
Grundlagt | 13. juli 1976 |
Hovedsæde | Hedehusene |
Nøglepersoner | Jens Lund - Group CEO Thomas Plenborg - Bestyrelsesformand |
Regnskab | |
Omsætning | EUR 32 mia. (2022) |
Organisation | |
Antal ansatte | +75.000(2021) |
Datterselskab | DSV Latvia |
Eksterne henvisninger | |
dsv.com | |
CVR-nummer | 58233528 |
OpenCorporates | dk/58233528 |
DSV A/S er en verdensomspændende transport- og logistikvirksomhed og blandt de allerstørste transportudbydere i verden efter Deutsche Post DHL Group, Kuehne + Nagel og DB Schenker. Selskabet lader eksterne leverandører om transporten, efter konceptet Asset Light Business Model.
Koncernen, der blev grundlagt i Danmark, har sit hovedsæde i Hedehusene og havde i 2020 en omsætning på DKK 115,9 mia.[1] DSV A/S er noteret på Københavns Fondsbørs og er en del af C25-aktieindekset.
Der bygges (2022) et logistikcenter på 700.000 m2 syd for Lund ved Horsens. Selskabet har 8,5 mio m2 solceller i verden.[2]
Administrerende direktør Jens Bjørn Andersen tiltrådte 1. august 2008. 1. februar 2024 blev han afløst af Jens Lund.[3]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
- 1976 – DSV bliver etableret ved, at ni vognmænd i fællesskab med Leif Tullberg stifter selskabet DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S.
- 1987 – DSV registreres på Københavns Fondsbørs.
- 1997 – DSV køber det daværende Samson Transport Co. A/S og fortsætter under navnet DSV Samson Transport A/S.
- 2000 – DSV køber det daværende DFDS Dan Transport Group A/S, som fortsætter under navnet DFDS Transport Group A/S.
- 2003 – På DSV's generalforsamling vedtager selskabets aktionærer, at DSV fremover skal hedde DSV A/S i stedet for det hidtidige navn DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976] A/S.
- 2004 – DSV frasælger den ene af de fire divisioner, miljødivisionen (DSV Miljø A/S).
- 2005 – Leif Tullberg fratræder som administrerende direktør og efterfølges af Kurt Kokhauge Larsen.
- 2006 – DSV køber Frans Maas, en konkurrent fra Holland, og er nu Europas tredjestørste transport- og logistikvirksomhed.
- 2008 – DSV køber den belgiske konkurrent ABX LOGISTIX for DKK 6,5 mia. Herefter har DSV en omsætning på DKK 48,6 mia. DKK og 26.500 medarbejdere, drift af egne transportnetværk i mere end 60 lande, og transportaktiviteter i mere end 100 lande.
- 2008 – Palle Flackeberg fratræder som bestyrelsesformand og efterfølges af Kurt Kokhauge Larsen, der samtidigt fratræder som administrerende direktør. Som ny administrerende direktør tiltræder Jens Bjørn Andersen.
- 2016 – DSV køber UTi Worldwide, Inc. og bliver dermed verdens femtestørste transportør med en samlet medarbejderstab på over 40.000 medarbejdere. Opkøbet koster DKK 9 mia.
- 2019 – DSV køber Panalpina Welttransport (Holding) AG[4] og bliver dermed verdens fjerdestørste transport- og logistikvirksomhed med en samlet medarbejderstab på omkring 60.000. Opkøbet koster hvad der svarer til ca. DKK 35 mia.[1]
- 2019 – 24. september ændres moderselskabets navn til DSV Panalpina A/S. DSV A/S beholdes som binavn. DSV-logoet forbliver uændret for alle selskaber i koncernen.
- 2021 – DSV køber Agility Global Integrated Logistics (GIL)
- 2021 – 08. september ændres moderselskabets navn tilbage til det tidligere navn, som er DSV A/S[5]
Nuværende struktur[redigér | rediger kildetekst]
Koncernen er opdelt i tre divisioner med hver sit fokus:
- Road – som har transport- og distributionsnetværk i Europa, Nordamerika og Sydafrika.
- Air & Sea – som fokuserer på transport af gods med fly og skib.
- Solutions – som tilbyder lagerløsninger, herunder transportstyring og value added services.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ www.investor.dsv.com
- ^ Heide, Henrik (4. maj 2023). "DSV's teknologichef om overgang til el: Slut med ægteskabet mellem lastbil og chauffør | Ingeniøren". ing.dk. Ingeniøren.
- ^ https://investor.dsv.com/static-files/c35cf00e-26f1-433e-84d6-753b5ea71bbf
- ^ folketidende.dk - Lolland og Falster samlet et sted - Forside - Erhverv - DSV vil skære op mod 4000 stillinger efter milliardopkøb
- ^ DSV Panalpina A/S becomes DSV A/S dsv.com hentet 17. november 2021
Ekstern henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |