Spring til indhold

Hereditary peer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hereditary peer er betegnelsen på overhovederne for mere end 800 højadelige britiske slægter. Indtil 1999 havde de fleste hereditary peers arvelige pladser i det britiske overhus. Fra 1999 er højadelen repræsenteret af 2 fødte medlemmer og 90 valgte medlemmer. Efter 1999 besættes de allerfleste pladser pladser i Overhuset af regeringsudnævnte life peers.

Landed gentry[redigér | rediger kildetekst]

Lavadelen (The landed gentry) har ikke adgang til Overhuset, men de kan (ligesom ikke-adelige) blive folkevalgte medlemmer af Underhuset. Lavadelen består dels af baronets og dels af ubetitlet adel.

Rang[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske højadel inddeles i fem rangklasser:

De senest udnævnte arvelige baroner[redigér | rediger kildetekst]

Bortset fra nyere sidetitler for medlemmer af kongehuset så blev de seneste 12 arvelige baroner udnævnt i 1964 og 1965. Tre af disse nye adelige slægter er uddøde i mandslinjen, mens ni af slægterne stadig eksisterer:

  • 1964: baron Thomson of Fleet, kommer fra en canadisk familie, der udgiver aviser (kendt som media magnate), den nuværende 3. baron er sønnesøn af den 1. baron Thomson of Fleet.
  • 1964: baron Martonmere er en titel, der blev givet til den konservative politiker Roland Robinson, den nuværende 2. baron er sønnesøn af den 1. baron Martonmere.
  • 1964: baron Sherfield er en titel, der blev givet til diplomaten sir Roger Makins, den nuværende 3. baron er en yngre søn af den 1. baron Sherfield.
  • 1964: baron Inglewood er en titel, der blev givet til den konservative politiker William Fletcher-Vane, den nuværende 2. baron er søn af den 1. baron Inglewood.
  • 1964: baron Glendevon er en titel, der blev givet til den konservative politiker John Hope, den nuværende 3. baron er en yngre søn af den 1. baron Glendevon.
  • 1964: baron Grimston of Westbury er en titel, der blev givet til den konservative politiker sir Robert Grimston , den nuværende 3. baron er sønnesøn af den 1. baron Grimston of Westbury.
  • 1964: baron Renwick er en titel, der blev givet til forretnings- og embedsmanden sir Robert Burnham Renwick, 2. baronet, den nuværende 2. baron er søn af den 1. baron Renwick.
  • 1964: baron St Helens er en titel, der blev givet til den konservative politiker Michael Hughes-Young, den nuværende 2. baron er en yngre søn af den 1. baron St Helens.
  • 1965: baron Margadale er en titel, der blev givet til den konservative politiker John Morrison, den nuværende 3. baron er sønnesøn af den 1. baron Margadale.