Johannes Voigt
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Johannes Voigt | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 27. august 1786  Bettenhausen, Thüringen, Tyskland |
| Død | 23. september 1863 (77 år) Königsberg, Preussen |
| Barn | Georg Voigt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, historiker, akademiker, forfatter, politiker |
| Fagområde | Historie |
| Arbejdsgiver | Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Roter Adlerorden af tredje klasse |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Voigt (født 27. august 1786, død 23. september 1863) var en preussisk historiker, far til Georg Voigt.
Voigt vandt sig et navn ved en efter datidens forhold meget upartisk skildring af Hildebrand als Papst Gregor VII und sein Zeitalter (1815) og blev 1817 professor i Königsberg samt leder af det derværende statsarkiv; han tilbragte hele sit liv her og syslede især med Preussens historie i middelalderen, som han skildrede indgående i Geschichte Preussens (9 bind, 1827—39), ligesom han udgav Codex diplomaticus Prussicus (6 bind, 1836—61).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Voigt, Johannes i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
 | Spire Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |