Portal:Færøerne/Månedens artikel/September 2007
.jpg)
Anden Verdenskrig nåede til Færøerne den 12. april 1940, da to britiske destroyere anløb Tórshavn og krævede, at færingerne omgående forberedte sig på at modtage britiske soldater. Storbritannien overtog de områder, hvor Danmark før havde ydet støtte, og øerne blev dermed helt afhængige af England, der aftog fiskeproduktionen og forsynede øerne med de vigtigste varer.
Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på Vágar byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase. Op mod 8.000 britiske soldater var stationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere.
Da forbindelsen til Danmark blev afskåret, blev styreformen et samarbejde imellem den danske amtmand og partierne Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Fólkaflokkurin valgte at stå udenfor, da partiet ikke kunne anerkende amtmandens fortsatte virke.
Ved valget til Lagtinget i 1943 havde Folkeflokkurin stor fremgang, men ikke nok til at kunne gennemføre deres forslag om selvstyre. Englændernes holdning var, at de ikke kunne acceptere en ændring af øernes forhold, før Danmark var frit igen.
Færøerne blev flere gange angrebet af tyske fly, men med minimale skader. Til gengæld led de færøske skibe store tab. 25 skibe gik tabt og 132 søfolk omkom, svarende til ca. 0,5% af den færøske befolkning.