Malte Ebert
Malte Ebert | |
---|---|
Pseudonym | Gulddreng |
Født |
Malte Fynboe Manniche Ebert[1] 26. juni 1994 (29 år) Vejle, Danmark |
Statsborger | Danmark |
Sprog | Dansk |
Genre | Pop, R&B |
Beskæftigelse | Sanger, sangskriver |
Aktive år | 2016-nu |
Pladeselskab | Universal Music |
Påvirket af | Frank Ocean , The Weeknd |
Instrumenter | |
Vokal | |
Eksterne henvisninger | |
Fuldguld.dk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Malte Fynboe Manniche Ebert (født 26. juni 1994[2]), også kendt under kunstnernavnet Gulddreng, er en dansk sanger og sangskriver. Debuterede som Gulddreng i 2016 med singler som "Model", "Se mig nu", "Drikker for lidt" og "Ked af det", samt den uofficielle EM-sang "Helt Sikker" i forbindelse med Danmarks deltagelse i EM i fodbold i 2020. Som Gulddreng vandt han Årets Publikumspris ved Danish Music Awards i 2016.[3]
Ebert begyndte i 2018 at udgive musik under sit eget navn, hvor han som Malte Ebert har udgivet singler som "Rather Be", "I Could Get Used to This" (feat. Martin Jensen), "Kun med dig" og "Mindst ondt" (feat. Svea S). I 2024 producerede og sang han Danmarks officielle EM-sang "Kongen af Danmark" (feat. Herrelandsholdet i fodbold) i forbindelse med EM i fodbold 2024.
Opvækst
Ebert blev født den 26. juni 1994 i Andkær, Vejle, som søn af Anne Fynboe, læge, og Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog.[4] Han har to yngre søskende, en bror og en søster. Han gik i folkeskole i Andkær frem til 7. klasse, hvor han flyttede til Fælleshåbskole i Gauerslund[5] og siden hen gymnasiet på Rosborg Gymnasium i Vejle.[6]
Ebert har sunget og produceret musik, siden han var 11 år gammel, og spillede både klaver og guitar.[7]
Karriere
2016-2018: Gulddreng
Efter endt gymnasie indgik Ebert et samarbejde med musikeren Sebastian Lind, hvor de sammen producerede én enkelt sang. Lind blev efterfølgende Eberts musikalske rådgiver, ligesom at Ebert sommetider agerede opvarming for Linds optrædner.[7] Ebert indgik kort efter en pladekontrakt med pladeselskabet Glass Management. Ebert skrev sangen "Model", men i modsætning til sit pladeselskab, ønskede Ebert ikke udgive sangen under sit eget navn. Sammenholdt med et ønske om at blande musik og teater og som en parodi på de deværende største danske musikere og en kritik til musikbranchen, opfandt Ebert herefter karakteren Gulddreng.[7] Ebert udtalte senere "... Gulddreng var et frirum for mig til at lave noget, der ikke var mig, og som tog udgangspunkt i noget, der ikke var fra mit eget liv. Det var bare super fedt at lave en karakter og skrive om hans liv, fordi hans liv var bare for fedt..."[7] Gulddreng debuterede i juni 2016 med singlen "Model". som siden blev efterfulgt af "Se mig nu" og "Hva' så". Alle tre sange opnåede at ligge på førstepladsen på den danske hitliste i 2016. Den 7. september 2016 udgav Gulddreng sin egen officielle app i Apples App Store.[8] Appen blev udviklet i samarbejde med Thorwest Development.[9]
I september 2017 udkom DR-dokumentarserien Gulddreng vs. Malte, som fortalte om tilblivelsen af karakteren Gulddreng og dennes fremtid. Serien havde premiere den 22. september 2017, og løb i fire afsnit. Her blev det blandt andet offentliggjort, at Malte skulle stoppe som Gulddreng i februar 2018, og har skrevet kontrakt med Sony Music om et, på det tidspunkt, ukendt engelsk-sproget projekt.[10] Gulddreng afholdte en afskedkoncert den 2. februar 2018.[11]
2018-: Sig selv
Den 15. juni 2018 udgav han sin første single, "Rather Be" i eget navn. Singlen udkom d. 15. juni 2018 og debuterede på nr. 3 på den danske Spotify Top 50. Han spillede 18. maj 2019 en koncert i Lille Vega på Vesterbro i København. I oktober 2019 udkom hans fjerde single "I Could Get Used to This", som blev lavet i samarbejde med den danske dj, Martin Jensen.
I februar 2015 udgav Ebert og Frederik Meyer under navnet We Don't Know, tre sange på DR karrierekanonens side.[12][13]
I 2021 medvirkede Ebert i DR-programmet Danmark griner, hvor han sammen med komiker Martin Brygmann skrev sangen "Dø for Vejle", der omhandler Eberts store kærlighed til barndomsklubben, Vejle Boldklub.[14] I musikvideoen, der endte med at gå viralt, optrådte også VBs maskot, Ejgil Egern, samt tidligere VB-spiller, Thomas Gravesen.[14] I juni 2021 annoncerede Ebert at Gulddreng uventet, efter tre års pause, var vendt tilbage, da han i forbindelse med Danmarks deltagelse i Europamesterskaberne i fodbold i 2021 havde udgivet singlen "Helt Sikker". Danmarks officielle EM-sang "Danmarks Dynamite", produceret af det danske band Alphabeat, modtog overvejende negative anmeldelser, hvorimod "Helt Sikker" fik stor positiv opmærksomhed og gik guld i 2021 (platin i 2023).[15][16] I 2021 medvirkede Ebert også i TV 2-programmet Toppen af poppen, hvor han sammen med Maria Bramsen, Hjalmer, Mathilde Falch, Simon Kvamm, Alex Vargas og Katinka Bjerregaard genfortolkede sine medvirkendes kunstneres sange.[17]
I 2023 medvirkede Ebert i DR P3-podcasten Hvem er..., hvor han blev interviewet om sit liv. Programmet Hvem er Malte Ebert? havde premiere den 20. juni 2023 og løb i fire afsnit.[18]
I maj 2024 udgav Ebert singlen "Kongen af Danmark" som Danmarks officielle EM-sang i forbindelse med Danmarks deltagelse i Europamesterskaberne i fodbold.[19] I modsætning til de foregående "Helt Sikker" og "Den (u)officielle VM-sang", kontaktede Dansk Boldspil-Union (DBU) selv Ebert med et ønske om, at han producerede den officielle sang.[20]
Diskografi
Gulddreng
EP
Gulddreng udgav i foråret 2017 EP'en 24K EP på vinyl, som kun sælges under hans livekoncerter og på hans hjemmeside.[21] EP'en indeholder nummer et hittene "Model", "Se mig nu", "Hva' så", "Drikker for lidt", "Nemt" og "Ked af det".
Album
År | Titel | Højeste placering | Certificering |
---|---|---|---|
DEN | |||
2018 | Farvel | 4 |
Singler
År | Titel | Højeste placering | Certificering | Som | Album |
---|---|---|---|---|---|
DEN [22] | |||||
2016 | "Model" | 1 |
|
Gulddreng | |
"Se mig nu" | 1 |
| |||
"Hva' så" | 1 |
| |||
"Drikker for lidt" | 1 |
| |||
"Nemt" | 1 | Guld[27] | |||
"Guld jul" | 1 | Platin[28] | |||
"Ked af det" | 1 | Platin[29] | |||
2017 | "Utro" | 3 | Guld[30] | ||
"Censor" | 6 | Guld[31] | |||
"Legende" (feat. Skinz) | 7 | Guld[32] | |||
"Lyvesangen" | 4 | ||||
"Ensom" | 2 | Guld[33] | Farvel | ||
"UPN" | 15 |
|
|||
2018 | "Farvel" | Farvel | |||
"Rather Be" |
|
Malte Ebert | |||
2019 | "Stop Nu" | ||||
2021 | "Helt Sikker" | 5 |
|
Gulddreng | |
2024 | "Mindst Ondt" (feat. Svea S) |
|
Malte Ebert |
Priser
- Danish Music Awards 2016 (Årets Publikumspris)
- Guldtuben 2016 (Årets sang)
- Zulu Awards 2017 (Årets nye navn)
- Zulu Awards 2017 (Årets hit)
- GAFFA-Prisen 2017 (Årets nye danske navn)
Referencer
- ^ Nygaard, Kristian Dam; Ambrosius, Thomas. "Mystik om Gulddreng: Kom gammel ven lige til at afsløre hans identitet?". MetroXpress. Arkiveret fra originalen 4. december 2016. Hentet 24. august 2016.
- ^ 10 facts om Gulddreng viunge.dk
- ^ Her er aftenens vindere ved DMA 2016, tv2.dk
- ^ https://jv.dk/tarm/i-audiens-hos-gulddreng-far-er-fra-ulfborg-mor-fra-skjern-2022-12-10
- ^ Jørgen Flindt (25. oktober 2021), "Da Gulddreng blev til Malte blev han ramt af en hammer: Men tre steder fandt han roen til at finde tilbage til sig selv", Ugeavisen Vejle, hentet 4. januar 2021
- ^ Emma Fjalland Lund (15. september 2021), ""Ligesom en god vin, bliver hun kun dejligere med årene": 7 ting, du (måske) ikke vidste om Malte Ebert", ALT for damerne, hentet 4. januar 2021
- ^ a b c d https://www.dr.dk/nyheder/kultur/musik/manden-bag-gulddreng-staar-frem-nu-er-jeg-bare-malte
- ^ Nygaard, Kristian Dam. "Gulddreng laver sjov foto-app: 'Nummer et på Spotify er ikke nok'". MetroXpress. Arkiveret fra originalen 12. september 2016. Hentet 22. september 2016.
- ^ [1]
- ^ "Gulddreng vs. Malte". DR3.
- ^ - eb.dk - 02-02-2018 - Endelig: Gulddreng er død
- ^ [2]
- ^ [3]
- ^ a b https://vafo.dk/vb/doe-for-vejle-er-gaaet-viralt-vejle-boldklub-vil-udnytte-malte-eberts-hyldestsang
- ^ a b http://www.ifpi.dk/node/13211
- ^ https://underholdning.tv2.dk/kendte/2021-06-07-gulddreng-genopstaar-med-em-sang-der-er-meget-bedre-end-alphabeats
- ^ https://omtv2.tv2.dk/presse/pressekit/toppen-af-poppen-11-2021/
- ^ https://www.billedbladet.dk/kendte/det-hele-startede-i-2016-nu-fortaeller-malte-ebert-hele-sin-historie-i-ny-podcast
- ^ https://politiken.dk/kultur/musik/art9914334/Her-er-den-officielle-EM-sang
- ^ https://politiken.dk/kultur/musik/art9914334/Her-er-den-officielle-EM-sang
- ^ "24K EP - Gulddreng". Discogs.
- ^ "danishcharts.com - Discography Gulddreng". Hung Medien. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2017. Hentet 15. august 2016.
- ^ http://www.ifpi.dk/node/8047
- ^ http://www.ifpi.dk/node/7703
- ^ "Gulddreng - Hva' Så". IFPI. Hentet 2016-11-13.
- ^ "Gulddreng - Drikker For Lidt". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Nemt". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Guld Jul". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Ked Af Det". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Utro". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Censor". IFPI.
- ^ "Gulddreng feat. Skinz - Legende". IFPI.
- ^ "Gulddreng - Ensom". IFPI.
- ^ "Gulddreng "Upn"". IFPI Danmark. 29. maj 2018. Hentet 12. august 2018.
- ^ http://www.ifpi.dk/node/7885
- ^ http://www.ifpi.dk/node/13872
Eksterne henvisninger
- Malte Ebert på DR musik
- Malte Ebert på Allmusic
- Malte Ebert på Allmusic
- Malte Ebert på Discogs
- Malte Ebert på Discogs
- Malte Ebert på MusicBrainz
- Malte Ebert på Last.fm
- Malte Ebert på Last.fm
- Malte Ebert på SoundCloud
- Malte Ebert på Internet Movie Database (engelsk)
- Malte Ebert på Internet Movie Database (engelsk)
- Malte Ebert på danskefilm.dk
- Malte Ebert på danskefilmstemmer.dk
Artiklen om Malte Ebert kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |