Bryst: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m skabelonfix
Linje 45: Linje 45:
| doi=10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x}}</ref> og når deres endelige størrelse omkring slutningen af [[pubertet]]en (ca. 17&ndash;19 år)<ref>[http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=604 Sex Linjen. Bryster]</ref>. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.
| doi=10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x}}</ref> og når deres endelige størrelse omkring slutningen af [[pubertet]]en (ca. 17&ndash;19 år)<ref>[http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=604 Sex Linjen. Bryster]</ref>. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.


Både størrelsen og formen af brysterne vil variere naturligt i løbet af hele livet: under [[graviditet]]en vil brysterne vokse i størrelse og forblive større i den tid barnet [[amme]]s. Med alderen, og som følge af graviditet, vil brysternes bindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere.{{kilde mangler}}
Både størrelsen og formen af brysterne vil variere naturligt i løbet af hele livet: under [[graviditet]]en vil brysterne vokse i størrelse og forblive større i den tid barnet [[amme]]s. Med alderen, og som følge af graviditet, overvægt og rygning vil brysternes bindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere. Amning alene er derimod statistisk set ikke en faktor i brysternes spændstighed<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1158002.ece Derfor kommer bryster til at hænge], [[Jyllands Posten]], [[6. november]] [[2007]]</ref><ref>{{en sprog}} [url=http://www.plasticsurgery.org/media/press_releases/Breastfeeding-Does-Not-Create-Sagging-Breasts.cfm Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale], American Society of Plastic Surgeons, [[28. oktober]] [[2007]]</ref>.

I mindre grad vil brysternes størrelse og variere som resultat af andre, specielt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. Således kan brysternes størrelse fluktuere i størrelse parallelt med [[menstruation]]scyklusen eller vokse som følge af hormonindtagelse med [[p-pille]]r. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt.{{kilde mangler}}
I mindre grad vil brysternes størrelse og variere som resultat af andre, specielt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. Således kan brysternes størrelse fluktuere i størrelse parallelt med [[menstruation]]scyklusen eller hæve en smule som følge af hormonindtagelse med [[p-pille]]r. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt<ref>[http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201045.htm Kan man opnå brystforstørrelse med piller?], [[Netdoktor]]</ref>.


== Funktion ==
== Funktion ==

Versionen fra 26. maj 2008, 17:05

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Patte er foreslået føjet ind i Bryst.  Diskutér forslaget
Brystene på en 24-årig kvinde med bh-størrelsen 80C

Brysterne er to fremhvælvinger på en kvindes overkrop som indeholder mælkekirtlerne, og som nyfødte børn kan die modermælk fra. Menneskets bryster er unikke blandt hunpattedyr i at de er synlige ikke bare under graviditet og amning, men gennem hele kvindens kønsmodne liv. Dette hænger sammen med at kvindens bryster ud over den primære mælkegivende funktion, har udviklet sig til også at være et sekundær kønskarakteristika.

Bryst (latin og anatomisk thorax) betegner også kropsafsnittet mellem hals og mave hos mennesker og dyr af begge køn, altså området hvor brysterne befinder sig hos kvinder (jf. brysthule, brystkasse, brystsvømning osv.). Bryster i flertal om kvindens bryst bruges normalt kun om menneskehunners bryster, de tilsvarende organer på andre pattedyr betegnes som yver eller patter.

Anatomi

Kvindebrystets anatomi
1. Thorax
2. Pectoral mayor
3. Mælkekirtler
4. Brystvorte
5. Areola
6. Mælkegange
7. Bindevæv
8. Hud

Brystet (latin og anatomisk mamma, flertal og genitiv mammae) består af mælkekirtler, fedtvæv og bindevæv. Hvert bryst indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin mælkegang. Mælkegangen munder ud i brystvorten (papilla mammae) som er placeret omkring center på brystet. Brystvorten svarer til patten hos andre pattedyr. Omkring brystvorten ligger et pigmentert (mørkt) område kaldet areola (areola mammae).

Brysternes størrelse og form varierer kraftigt fra kvinde til kvinde og påvirkes af mange faktorer. Arvelighed udgør en vigtig faktor, men også ernæring og den generelle kropsvægt har en del at sige. Således er brystomfanget (målt rundt om kroppen ved brystvorterne) i vestlige lande øget med ti centimeter over det sidste hundrede år. Denne forøgelse skyldes ikke genetiske ændringer, men ændrede madvaner og mindre motion. I dag ligger gennemsnittet ved 91 cm, men dækker over en betydelig variation.

Udtrykt i bh-størrelser ligger gennemsnitsbrystet i Europa et sted nærmere B (44 %) end C (28 %) – mens 15 % har A, 10 % D og 3 % større. Tal som blev offentliggjort i 2005 og som viser at den mest solgte bh-størrelse i USA har gået fra 75B til 80C på bare 15 år, er derimod ikke repræsentativt. For det første er kvinder med små bryster underrepræsenteret blandt bh-kunderne. For det andre har kunstige brystforstørrelser bidraget til forøgelsen.

Det findes også forskelle mellem diverse kulturer, som med sikkerhed skyldes både arv og miljø. Men disse kulturelle forskelle er meget mindre betydende end forskellen mellem kvinder inden for en givet kulturkreds.

Det er også naturligt at brysterne ikke er helt symmetriske. Ofte er det ene bryst lidt større end det andet[1].

Brysternes størrelse har ingen indflydelse på deres evne til at producere mælk.

Brysternes udvikling

En gravid kvindes bryster

Som andre sekundære kønskarakteristika er brysterne ikke til stede hos børn og det er ikke umiddelbart muligt at skelne et drengebarns brystkasse fra et pigebarns. En piges bryster begynder almindeligvis at vokse i 8–14-årsalderen[2] og når deres endelige størrelse omkring slutningen af puberteten (ca. 17–19 år)[3]. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.

Både størrelsen og formen af brysterne vil variere naturligt i løbet af hele livet: under graviditeten vil brysterne vokse i størrelse og forblive større i den tid barnet ammes. Med alderen, og som følge af graviditet, overvægt og rygning vil brysternes bindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere. Amning alene er derimod statistisk set ikke en faktor i brysternes spændstighed[4][5].

I mindre grad vil brysternes størrelse og variere som resultat af andre, specielt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. Således kan brysternes størrelse fluktuere i størrelse parallelt med menstruationscyklusen eller hæve en smule som følge af hormonindtagelse med p-piller. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt[6].

Funktion

Amning

Uddybende Uddybende artikel: Amning
En diende baby

Brysternes og brystkirtlernes primære funktion er produktion og transport af brystmælk til babyer. Kvindens bryster begynder mod slutningen af graviditetsperioden at hæve op som følge af mælkeproduktion, således at barnet sædvanligvis kan amme lige efter fødslen. Mælkeproduktionen foregår i brystkirtler i brystet. Når barnet suger på brystvorten begynder modermælken automatisk at flyde. Mælken kan også masseres eller malkes ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, f.eks. som respons på et barn der skriger.

Mængden af mælk der produceres er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen på brysterne og mængden af mælk de producere[7].

Mælkekirtlerne er kun aktive når der er behov for dem, og vil sædvanligvis tilpasse sig barnets behov. Des mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Når barnet stopper med at amme vil mælkeproduktionen automatisk stoppe og sædvanligvis ikke starte op igen før næste graviditet.[kilde mangler]

Det første halve års tid vil barnet ikke behøve anden næring end modermælken.[kilde mangler]

Mælkeproduktion kan også hænde uden graviditet. En sådan spontan produktion, kaldet galactorrhea, kan være en indikation på sygdom, eller en bivirkning ved visse medikamenter eller resultat af ekstrem fysisk stress.

Seksuel rolle

Brysterne spiller også en central rolle i menneskets seksualitet. De er en af de mest synlige sekundære kønskarakteristika[8] og spiller en afgørende rolle i seksuel attraktion af partnere, ligesom de kan spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en erogen zone der responderer på seksuel opstemthed og berøring. Brystet og især området omkring brystvorten er udstyret med mange sanseceller som kan reagere på stimulering ved at udvide brystet med øget blodtilstrømning og få brystvorten og areola til at blive hård og stikke ud.

Andre mulige funktioner

  • En anden teori for brysternes funktion er baseret på at ulig næsten alle andre primater så viser menneskehunnen tydelige fysiske tegn på ægløsning - tiden hvor hun er frugtbar. Dette kan have ledt til at menneskehannen har udviklet sig til at reagere på mindre tydelig tegn på ægløsning. Under ægløsningen vil den forøgede mængde af østrogen i kvindens krop resultere i en lille hævelse af brystet, hvilket mænd kan have udviklet sig til at finde attraktivt. Som svar, må det have opstået et evolutionært pres der begunstigede kvinder med et mere hævet bryst, som for mændene ville have forekommet mere sandsynlige at har ægløsning.[kilde mangler]

Evolution

Kvindebryst i profil

Hos de fleste pattedyr og i hvert fald alle primater er mælkekirtlerne usynlige, med mindre hunnen er gravid eller dier unger. At en del husdyr har store yver, skyldes målrettet avl (kunstig selektion for at øge mælkeproduktionen), og er altså ikke noget naturlig fænomen.[kilde mangler] Når man så finder permanente bryster hos mennesket, tyder det på at brysterne har udviklet en sekundær kønskarakteristika. Denne teori understøttes af at brystets størrelse ikke har nogen betydning for amningen, at brystet først vokser frem under puberteten, og af at brystets størrelse varierer mere mellem kvinder end hvad der er almindeligt for morfologiske egenskaber[10]. Alle indicier på at brysterne er resultat af en seksuel selektion.[kilde mangler] Denne forklaring har dog, især tidligere, været mødt med en del modstand i enkelte fagområder.[kilde mangler] Dette skyldes at hos de fleste pattedyr er det hannerne som konkurrerer om hunner og man derfor kunne forvente at også blandt mennesker er det hunnen (kvinden) der ville være det vælgende køn, og ikke det valgte køn. Det er imidlertid sandsynliggjort at partnervalget hos mennesket har været (og er) mere gensidigt end som så.[kilde mangler]

Grunden hertil[kilde mangler] er at opfostringen af menneskebørn (i naturen) er så langvarig og ressourcekrævende en proces, at begge køn må bidrage hvis det skal have en chance for succes. Men da manden således indgik i en mere eller mindre livsvarig binding og med én kvinde, fik valget af partner en meget større relevans end i arter hvor en sådan livsvarig binding ikke sker. Mænd som bandt sig til kvinder som så ud til at være frugtbare og unge, fik derfor flere og/eller friskere børn end mindre "kræsne" mænd.[kilde mangler] Resultatet af denne selektionsproces var over tid at kvinder udviklede "overdrevne" frugtbarhedstegn, mens manden udviklede en præference for disse.[kilde mangler]

Hvorvidt sådan en seksuel selektion stadig er på spil i moderne mennesker og hvor stor dens effekt er, er vanskeligt at fastslå - men resultatet af de sidste par hundredtusinde års selektion er særdeles synlige i dag:

  • Brysterne er mange gange større end den oprindelige funktion med mælkekirtler kræver, og er permanent ophævede.
  • Brysterne er i mænds øjne en af de meste æstetiske former på kvindekroppen. Bevidnet af de utallige gange de igennem menneskets historie har været afbilledet og den opmærksomhed de gives i dag i kulturen generelt og med hensyn til ting som bl.a. plastikoperationer.

Undersøgelser har vist at mænds præferencer for størstedelen ikke går på størrelsen af brysterne, men på deres symmetri.[kilde mangler] Hvor præferencen i retning af størrelsen er stærkt varierende fra person til person, men i gennemsnit nærmer sig gennemsnitsstørrelsen på kvindens bryster.[kilde mangler]

Brysterne i kulturen

I legender, religion og kunst

Historisk set har bryster været anset som frugtbarhedssymboler, som kilden for den livgivende mælk. En gruppe af præhistoriske statuetter - de såkaldte Venus-figurer - fremhæver ofte brysterne, mest berømt i eksemplet med stenalderfiguren Venus fra Willendorf. I historisk tid er gudinder som Ishtar blevet afbilledet med mange bryster. Den legendariske stamme af amazonekrigereinder gik med bare bryster og skar ifølge nogle beretninger det ene bryst af så de bedre kunne spænde buen. I kristen ikonografi afbildes nogle kvindelige martyrer (Sankt Agata af Sicilien) med afskårne bryster, båret enten i hånden eller på en tallerken. Dette symboliserer at de var blevet tortureret ved at få brysterne skåret af.

Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien efter hvad der kulturelt var på mode. Fra stenalderens svulmende bryster med en størrelse større end hovedet, til middelalderen og renæssancens skønheder med små bryster på størrelse med citroner og 1920ernes fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende silikonebryster i slutningen af det 20. århundrede. Bryster i en form eller anden er et ofte brugt reklameblikfang, især til salg af produkter rettet mod et mandligt publikum.

Afbildninger af bryster i forskellige kulturer og historiske perioder

Bryster og tøj og mode

Uddybende Uddybende artikel: Brystholder

På grund af deres fremtrædende position på kvindekroppen, har bryster haft stort indflydelse på kvindemode.

Kvinder med store bryster kan opleve forskellige typer besvær som følge af brysternes omfang og vægt. For eksempel kan brysternes vægt medføre rygproblemer, som følge af den tunge byrde det kan være at bære rundt på dem. Yderlige kan brysterne bliver til besvær ved arbejde eller under løb. Forskellige typer af brystholdere kan afhjælpe disse problemer.

Nøgentabu

Fil:Tpl 874963313.jpg
Topløs kvinde på strand

Grundet deres stærke sexsignalværdi som sekundære kønskarakteristika har mange forskellige (men ikke alle) kulturer et mere eller mindre omfattende tabu mod offentlig visning af utildækkede kvindelige bryster. Det mandlige bryst og uudviklede barnebryst er typisk ikke omfattet af et lignede tabu. Forskellige kulturer kan også have nogle frirum hvor det ikke opfattes som uanstændigt at vise bare bryster offentligt; for eksempel på stranden eller under solbadning i parken, mens det i samme kultur opfattes som uanstændigt at vise bryster på gaden eller i bymidten, etc. I nogle kulturer er det kun selve brystvorten der er tabu, mens det i andre er hele brystet der skal dækkes.

Offentlig visning af brysterne tolereres oftere hvis det er i forbindelse med amning af babyer. I Danmark mener 77% ifølge en undersøgelse at offentlig amning er acceptabelt[11]. Men også her mener andre stadig at utildækkede bryster er et tabu der skal opretholdes[12].

Nogle kvindegrupper ser det som et ligestillingsspørgsmål, siden mænd (og præpubertære piger) i den henseende har friere forhold end kvinder og teenagepiger som de mener, bliver udsat for kønsdiskrimination. I USA (topfree equality) og Sverige (Bara Bröst)[13] arbejder de for at også kvinder skal have lige ret til at gå topløs i det offentlige rum. I 1992 vandt de en lille sejr da en appelret i delstaten New York dømte at statens regler om uanstændig blottelse ikke forbød kvinder i at gå med bare bryster.

I Danmark indledte en ung aktionsgruppe kort før julen 2007 en aktion der skulle afpornoficere bare kvindebryster, og vise at bryster findes i forskellige størrelser, store som små, skæve og lige. [14]

Brystkirurgi

Plastikkirurgi på brysterne inkluderer kosmetisk kirurgi og rekonstruktionskirurgi. Nogle kvinder vælger at få foretaget kosmetisk kirurgi af deres bryster hvis de er utilfredse med symmetrien eller størrelsen (for små eller store) af dem, mens rekonstruktionskirurgi udføres for at genskabe et bryst der er blevet kirurgisk fjernet (mastektomi), oftest i forbindelse med behandling af brystkræft. Også indadvendte brystvorter kan vendes.

  • Kosmetisk kirurgi kan være brystreduktion eller brystforstørrelse evt. i forbindelse med brystløft. Brystreduktion (brystformindskende operation) involvere en fjernelse af brystfedt, kirtelvæv og overflødigt hud[15] fulgt op med en flytning af brystvorten og areola så de kommer til at sidde mere symmetrisk korrekt på det mindre bryst. Brystforstørrelse involverer indoperation af brystimplantater under huden i brystet[16]. Brystimplantaterne er typisk af silikone eller saltvand, i Danmark er silikoneimplantater de mest udbredte. Tidligere har der været flere episoder med implantater, der revnede, men med den nyeste generation af implantater sker dette yderst sjældent. I stedet er der risiko for at kroppen vil reagere på den indopererede implantat som var det et fremmedlegeme, at implantatet kan flytte sig, eller at det placeres forkert. Brystløft involvere et løft og omformning af brystet[17] og bliver udført hvis kvinden syntes at brysterne hænger.
I Danmark er brystforstørrelse den hyppigste udførte kosmetiske behandling[18] Ifølge det amerikanske selskab af plastikkirurger (American Society of Plastic Surgeons) er antallet af brystforstørrende operationer i USA steget med 55% fra 2000 til 2006.[19].
I fremtiden kan det være silikone- og saltvandsimplantater bliver erstattet af en metode hvor en indsprøjtning af stamceller i brystet vil få det selv at vokse[20]
Enhver form for kosmetisk kirurgisk indgreb i brystet medfører en risiko for at ødelægge en fremtidig amning med brystet[21][22][23], at ødelægge eller nedsætte følelsen i brystvorten og besværliggøre fortolkning af mammografi (røntgenfotografi af brystet).
Plastikkirurgiorganisationer råder generelt imod unødvendig kosmetiske brystforstørrende operationer på teenagepiger, eftersom brysterne i den alder måske ikke er færdigudviklede og stadig kan vokse betydeligt mens de vokser sig ældre[24]. Brystreducerende operationer af teenagepiger med betydeligt forstørret bryster og operationer til at korrigere hypoplasia (underudviklede bryster) og stærkt asymmetriske bryster bliver af de fleste læger vurderet på individuel basis.
  • Rekonstruktionskirurgi er en genskabelse af et kirurgisk fjernet bryst ved brug af silikoneimplantater eller fedt fra maven eller ryggen..
  • Indadvendte brystvorter kan vendes ved et kirurgisk indgreb. Dette er en ren kosmetisk operation, da mælkegangene fra mælkekirtlerne overskæres og kvinden bagefter ikke vil være i stand til at amme.

Brystsygdomme

Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder, og en af de mest almindelige kræftformer overhoved. For at opdage brystkræft i tide, anbefales det at man regelmæssigt undersøger sine egne bryster. En sådan selvundersøgelse består i at se på og se om brystet eller brystvorten har ændret form, om brysterne er blevet mere asymmetriske osv. Videre mærkes efter for knuder eller fortykninger i brystet og i armhulen. De fleste knuder er ufarlige, men alle ændringer (nye knuder, ændringer i gamle knuder, sår som ikke heler, etc.) bør rapporteres til lægen for eventuel grundigere undersøgelse. En sådan månedlig selvundersøgelse er den bedste forebyggelse mod spredning af brystkræft. Derudover anbefales regelmæssige mammografi fra 50-års-alderen, specielt ved tidligere forekomst af brystkræft i den nære familie.

Andre ofte forkomne sygdomme knyttet til brystet inkludere brystbetændelse som kan opstå under amning. Videre kan store bryster føre til lidelser som hovedpine og smerter i brysterne, ryggen, skuldrene eller armene.

Etymologi

Ordets "bryst" har sit etymologiske ophav i det urgermansk ordrod *bhreus, som betød "svulme", "spire", "knoppe". Betegnelsen gjaldt altså oprindeligt kun kvindebrysterne, men blev senere udvidet til at kunne betegne forsiden af overkroppen på begge køn.

Bryster er også blevet givet en lang række ofte vulgære synonymer og slangord: barm, patter og yver (fra biologien hvor det bruges om dyrs hhv. brystkirtler og bryster), jader (fra radioprogrammet Tæskeholdet), lunger, kasser, babser, meloner, nødder, balloner, gajoler, forlygter, junger (fra mælkejunge som i gammel tid blev benyttet til at transportere og opbevare mælk fra malkekvæg) og meget mere.

Referencer

  1. ^ Breast Size, Appearance, and Changes Over Time
  2. ^ Slyper, A.H. (2006). "The pubertal timing controversy in the USA, and a review of possible causative factors for the advance in timing of onset of puberty". 65: 1–8. doi:10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Ukendt parameter |publikation= ignoreret (hjælp)
  3. ^ Sex Linjen. Bryster
  4. ^ Derfor kommer bryster til at hænge, Jyllands Posten, 6. november 2007
  5. ^ (engelsk) [url=http://www.plasticsurgery.org/media/press_releases/Breastfeeding-Does-Not-Create-Sagging-Breasts.cfm Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale], American Society of Plastic Surgeons, 28. oktober 2007
  6. ^ Kan man opnå brystforstørrelse med piller?, Netdoktor
  7. ^ (engelsk) Small breasts: Does size matter?
  8. ^ (engelsk) secondary sex characteristics
  9. ^ Morris, Desmond (1967). The Naked Ape: a zoologist's study of the human animal. Canada: Bantam Books. s. 64-68. N3924.
  10. ^ Møller, A.P., Soler, M., og Thornhill, R. (1995). "Breast asymmetry, sexual selection, and human reproductive success". 16: 207–219. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Ukendt parameter |publikation= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  11. ^ Café-amning er ok, Berlingske Tidende, 7. april 2007
  12. ^ Flere cafeer forbyder amning, TV 2, 13. marts 2007
  13. ^ Topløs front i Sverige, Ekstra Bladet, 12. november 2007
  14. ^ Flere aktioner for frie bryster i vente - jp.dk 19. december 2007
  15. ^ Brystreduktion, KosmetikGuide.dk'
  16. ^ Information om brystforstørrelse med brystimplantater, KosmetiskGuide.dk
  17. ^ Brystløft, KosmetikGuide.dk
  18. ^ KosmetiskGuide.dk - Populære behandlinger, KosmetiskGuide.dk
  19. ^ (engelsk) ASPS - Quick Facts 2006, Cosmetic and Reconstructive Plastic Surgery Trends
  20. ^ 9 July 2007, Tummy fat 'can grow new breasts', BBC, 9. juli 2007
  21. ^ (engelsk) Neifert, M (1990). "The influence of breast surgery, breast appearance and pregnancy-induced changes on lactation sufficiency as measured by infant weight gain". Birth. 17 (1): 31-38. PMID 2288566. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  22. ^ (engelsk) "FAQ on Previous Breast Surgery and Breastfeeding". La Leche League International. 2006-08-29. Hentet 2007-02-11.
  23. ^ (engelsk) West, Diana. "Breastfeeding After Breast Surgery". Australian Breastfeeding Association. Hentet 2007-02-11.
  24. ^ (engelsk) Plastic Surgery: Policy Statements Index.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bryst&oldid=2156867"