Heinrich Rudolf Hertz: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (Robot tilføjer ta:ஐன்றிக் ஏர்ட்ஃசு |
|||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
== Hertz’ forskning i de elektromagnetiske bølger == |
== Hertz’ forskning i de elektromagnetiske bølger == |
||
Når der går en strøm i den indre spole, trækker [[elektromagnet]]en i metalarmen, og kontakten afbrydes. Når strømmen afbrydes, mister elektromagneten sin styrke, og metalarmen falder tilbage. Herved sluttes kontakten, og der går igen strøm. Det hele starter forfra. Systemet bevirker at metalarmen vil stå og klapre. Den ydre spole har mange flere vindinger end den indre. De to spoler har fælles [[magnetfelt]]. Når magnetfeltet i den indre spole afbrydes, vil den ydre spole reagere, som var det dens problem, og inducere en spænding for at genoprette det tabte magnetfelt. Da den har mange flere vindinger end den indre spole, induceres en stor spænding. Meget større end den spænding, der er tilsluttet den indre spole(batteriet). Spændingen som den ydre spole inducerer, er så høj at der springer en gnist i gnistgabet. Disse gnister vil springe med samme hastighed som metalarmens klapren, for hver gnist sendes der en elektromagnetisk bølge ud via gnistgabet, der således fungerer som antenne. I modtageren, der blot er et stykke ledning, der inducerer den elektromagnetiske bølge en strøm, som får en gnist til at springe i gnistgabet. |
Når der går en strøm i den indre spole, trækker [[elektromagnet]]en i metalarmen, og kontakten afbrydes. Når strømmen afbrydes, mister elektromagneten sin styrke, og metalarmen falder tilbage. Herved sluttes kontakten, og der går igen strøm. Det hele starter forfra. Systemet bevirker at metalarmen vil stå og klapre. Den ydre spole har mange flere vindinger end den indre. De to spoler har fælles [[magnetfelt]]. Når magnetfeltet i den indre spole afbrydes, vil den ydre spole reagere, som var det dens problem, og inducere en spænding for at genoprette det tabte magnetfelt. Da den har mange flere vindinger end den indre spole, induceres en stor spænding. Meget større end den spænding, der er tilsluttet den indre spole(batteriet). Spændingen som den ydre spole inducerer, er så høj at der springer en gnist i gnistgabet. Disse gnister vil springe med samme hastighed som metalarmens klapren, for hver gnist sendes der en elektromagnetisk bølge ud via gnistgabet, der således fungerer som antenne. I modtageren, der blot er et stykke ledning, der inducerer den elektromagnetiske bølge en strøm, som får en gnist til at springe i gnistgabet. [http://www.paragrapher.net/heinrich-rudolf-hertz-kimdir-nedir-necidir-wiki Heinrich Rudolf Hertz Biyografi] |
||
{{-}} |
{{-}} |
||
Versionen fra 22. feb. 2012, 01:21
| Heinrich Rudolf Hertz | |
|---|---|
 "Jeg tror ikke at de trådløse bølger jeg har opdaget vil have nogen praktisk betydning." | |
| Personlig information | |
| Født |
22. februar 1857 Hamburg, Tyskland |
| Død |
1. januar 1894 Bonn, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Profession | Fysiker og mekaniker |
Heinrich Rudolf Hertz (født 22. februar 1857 i Hamburg; død 1. januar 1894 i Bonn) var en tysk fysiker.
Han påviste i 1886 langbølgede elektromagnetiske bølger; radiobølger, hvilket førte til radioteknikkens udvikling. Efter ham opkaldtes enheden hertz.
Hertz’ forskning i de elektromagnetiske bølger
Når der går en strøm i den indre spole, trækker elektromagneten i metalarmen, og kontakten afbrydes. Når strømmen afbrydes, mister elektromagneten sin styrke, og metalarmen falder tilbage. Herved sluttes kontakten, og der går igen strøm. Det hele starter forfra. Systemet bevirker at metalarmen vil stå og klapre. Den ydre spole har mange flere vindinger end den indre. De to spoler har fælles magnetfelt. Når magnetfeltet i den indre spole afbrydes, vil den ydre spole reagere, som var det dens problem, og inducere en spænding for at genoprette det tabte magnetfelt. Da den har mange flere vindinger end den indre spole, induceres en stor spænding. Meget større end den spænding, der er tilsluttet den indre spole(batteriet). Spændingen som den ydre spole inducerer, er så høj at der springer en gnist i gnistgabet. Disse gnister vil springe med samme hastighed som metalarmens klapren, for hver gnist sendes der en elektromagnetisk bølge ud via gnistgabet, der således fungerer som antenne. I modtageren, der blot er et stykke ledning, der inducerer den elektromagnetiske bølge en strøm, som får en gnist til at springe i gnistgabet. Heinrich Rudolf Hertz Biyografi
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |