Ånd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. aug. 2014, 17:47 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Retter flertydige links til Arabisk (link ændret til Arabisk (sprog)) med DisamAssist.)

Ånd er relateret til liv og åndedræt men tillige til den højere del af tilværelsen.

Begrebet på forskellige sprog

Ordet ånd betyder oprindelig "pust". Ånd kaldes på græsk pneuma, nous, på latin spiritus, mens, animus eller anima, på hebraisk ruach, på arabisk ruh, på engelsk mind ("sind") eller spirit ("sjæl"), fransk esprit og tysk Geist. På tværs af alle sprog anvendes ordet i flere betydninger.

Anvendelser

Biologi

Inden for biologien bruges ånd som betegnelse for åndedræt som livsbetingelse (jævnfør udtryk som "livsånde" og "opgive ånden" når man dør)[1].

Filosofi

Inden for filosofien, og navnlig dualismen, bruges ånd som betegnelse for den substans viljen er af.

Metafysik og religion

I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet psyke betegner ånd som menneskets mentale dimension, mens i begrebet sjæl vises det til en åndelig, spirituel dimension (den ulegemlige del af menneskets natur). I forlængelse heraf bruges ånd også om et menneskes sindstilstand[1].

Ånd kan henføre til et væsen, som forestilles uden legeme, fx afdøde menneskers ulegemlige skikkelse (spøgelse) og til guder (ulegemlige væsner, som tænkes styrende verdensordenen) knyttede væsner[1]. I arabiske eventyr og arabisk religion betegner Djinn tjenende ånder (som ofte synes at holde til i flasker og lamper).

H.C. Ørsted anvendte "ånd" om den formløse men allestedsnærværende fornuft, som giver naturens den love[2]. En lignende opfattelse gælder for tilhængere af Intelligent design, der mener, at både naturlovene, de genetiske koder i DNA og de rammer inden for hvilke, naturen fungerer, og som muliggør tilstedeværelse af liv, må tilskrives en intelligens, hvis nærmere art ikke fastlægges.

Kristendommen

Bibelen nævner ånder mange gange, hovedsagelig i det Nye Testamente hvor Jesus uddriver onde ånder (dæmoner).

Den Hellige Ånd er en del af den hellige treenighed (Gud, Sønnen og Helligånden) og er som en slags stedfortræder for Jesus Kristus. Kristendommen lærer, at når du bliver frelst og bestemmer, at du vil have Jesus i dit hjerte, strømmer Helligånden ind i dig og den gør dig stærk i troen. Særlig Pinsebevægelsen lægger megen vægt på Helligåndens kraft og mener, at det er vigtigt at bruge de gaver, som du kan få fra Ånden: (tungetale, profetier osv.).

Noter

  1. ^ a b c ODS; opslag: Aand
  2. ^ jvf. Aanden i Naturen

Eksterne henvisninger

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.