Ærøs historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Det historisk korrekte flag, som i nutiden er Ærøs flag
Hus i Ærøskøbing fra slutningen af 1600-tallet

Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 10.000 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs.

På øens sydkyst afslørede arkæologiske udgravninger i efteråret 2009 en betydningsfuld international handelsplads, efter at amatørarkæologer med metaldetektor havde fundet flere metalfund fra vikingetiden i området.[1]

Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø.

I århundreder var Ærøs historie forbundet med Sønderjyllands historie. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og udstykning af kronens gods startede. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, som var kongens arvegods og det gods som var krongods. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864, var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til kongeriget i bytte for kongerigske enklaver.

  • 1137 fandt der ifølge et islandsk skjaldedigt, et søslag sted syd for Erri mellem det norske kongsemne, Sigurd Slembe og venderne. Ærøs navn nævnes her for første gang i historien.
Voldanlægget Søby Volde
  • 1167 angreb venderne gang på gang det sydlige Danmark. På det tidspunkt havde Ærø imidlertid gode forsvarsværker som Søby Volde ved Søbygård, som det store nu totalt udslettede borganlæg ved Gråsten Nor og ved et tredje nor: Stokkeby Nor. Vindeballe er formodentlig anlagt af venderne.
  • 1232 kom øen under de brandenburgske markgrever. Brandenburgerne anlagde byer i deres distrikter og sandsynligvis er det dem, der har anlagt Ærøskøbing i midten af 1200-tallet.
  • 1234 bortgiftede Valdemar Sejr sin datter, Sofie, til markgreve Johan 1. af Brandenburg, som fik Ærø som medgift.
  • 1315 ophørte Brandenburgertiden, da de forlenede øen til kongens ridder, Laurids Jonsen.
  • 1331 pantsatte Laurids Jonsen øen til den holstenske grev Gert, hvilket var starten på den ærøske tilknytning med hertugdømmerne, som først sluttede efter 1864-krigen. Ærø blev samlet og delt i en række enklaver, og store dele var i kongens privateje. I modsætning til krongodset, der tilhørte den siddende konge, kunne dele af Ærø arves af slægtninge.
Søbygård
  • 1580 Hertug Hans den Yngre opførte den ene af sine tre herregårde på Ærø, Søbygaard, med plads til øens administration. Hans søn og efterfølger, hertug Christian, opførte en fjerde. I dag gennemgår Søbygaard en storstilet restaurering, mens der intet er tilbage af de tre øvrige herregårde.
  • 1622-1633 regerede hertug Christian Ærø. Han boede med sin samleverske Cathrine Griebels på hovedgården Graasten.
  • 1633 Ved hertug Christians død i 1633 var der ingen direkte efterfølger, og øen blev delt mellem tre brødre og en brodersøn. Delingen fik stor betydning for øen. Ærøskøbings købstadsrettigheder blev ikke overholdt, ikke mindst af hertug Hans Christian af Sønderborg på Gudsgave i Marstal. Det er fra boopgørelsen efter hertug Christian, at Ærøs landsfane kendes. Fanen blev antagelig skabt mellem 1622 og 1633 af hertug Hans den Yngres ældste søn hertug Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø, som arvede Ærø ved faderens død i 1622. Hertug Christian er den eneste af Ærøs hertuger, hvis hertugdømme omfattede hele Ærø. Ved sin død efterlod han sig fanen på hovedgården Graasten, der lå ved Drejet på vejen til Marstal. Boet blev efter hans død i juni måned 1633 omhyggeligt og nøjagtigt registreret og beskrevet. Fra disse detaljerede beskrivelser kendes landsfanen. Fanens mål var efter omregning til nutidens mål, næsten kvadratisk (2,81 m i højden og 2,87 m i bredden). Fanen var trefarvet i ni striber – guldgul, søgrøn og livfarve (den røde farve). Flaget benyttes i nutiden som Ærøs flag.
  • 1658-1659 Ærøboerne led stor nød under de svenske besættelsestroppers plyndringer. Mange af de ærøske skove forsvandt. Svenskerne brugte træerne til brændsel, selv tømmer fra bygninger brugte de til formålet, så det var et hærget landskab, der var tilbage efter at de forlod øen.
  • 1727 fandt den sidste offentlige henrettelse på Ærø sted på Galgebakken i Lille Rise. Et ægtepar blev hængt for at have slået deres i karl ihjel på grund af uenighed om et pengebeløb
  • 1750 Efter delingen af øen imellem flere hertuger, blev øen igen samlet til en forvaltningsenhed under den danske krone, da Ærø blev indlemmet i den kongelige del af Sønderjylland, men var stadig et hertugdømme. En mindesten ved Olde Mølle markerer samlingen
  • 1767 Ca. 1750 tønder land, blev drevet af de 4 ærøske godser gennem hoveripligt. Staten overtog jorden i 1767 og solgte jorden i småparceller på nær et par større gårde. Disse jordlodder kunne lejes af lokalbefolkningen, således at forstå at de blev solgt mod en årlig afgift – en form for afbetaling. 1767 blev godserne Gråsten og Voderup nedlagt og solgt, og gårdene nedrevet. Samme år nedbrændt godset Gudsgave, og jorden udstykkedes 1768. 1772 fulgte endelig Søbygård med.
  • 1787 skænkede kongen Christian VII samtlige øens fæstegårde til fæsterne som fri ejendom. De gunstige forhold for handel og søfart op mod århundredskiftet bevirkede fremgang for især Marstal og Ærøskøbing, der begge udvidede flåderne.
  • 1815 bliver Ærø en del af Ærø-Als bispedømme
  • 1850 var øens handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter Napoleonkrigene.
  • 1859 etableres Ærøs første avis "Ærø Avis", der eksisterer indtil 1961.
  • 1864 medførte Freden i Wien, at øen overførtes til kongeriget, og dermed blev forbindelserne med hertugdømmerne og Sønderjylland kappet, og hertugdømmerne blev udland. Den omfattende skibsfart i bunden af Østersøen led hermed et knæk. Dette stækkede imidlertid ikke øens søfart. Tværtimod blev blikket nu rettet udad, med større skibe.
  • 1867 kommer øen administrativt under Svendborg amt. I gejstlig henseende kommer Ærø tilbage til Odense Stift. (Ved lov af 16/2 1866 bliver Ærø forenet med Kongeriget Danmark d 1. april 1867.)
  • 1872 blev Marstal og Ærøskøbing ramt af en stormflod, der fik skibene til at sejle op i gaderne i Marstal og ødelagde klinten ved Ærøskøbing. Øen Store Egholms 2 familier sydøst før Ærøskøbing måtte på grund af total oversvømmelse forlade øen og siden har den ikke været beboet.
  • 1890'erne kulminerede Ærøs handelsflåde, alene i Marstal var der i året 1893 ikke færre end 341 enheder, hvilket i hele Danmark kun var overgået af København. Interessant nok var Marstals telegrafstation i denne tid, den næste mest travle i landet, igen kun overgået af hovedstaden.
  • 1890'erne kulminerede værftsindustrien også i Marstal, en overgang var der ikke færre end 8 nybygningsværfter i Marstal.
  • 1914 1. verdenskrig kostede 53 ærøske søfolk livet og 42 skibe forliste, hovedparten kom fra Marstal og omegn.
  • 1918 Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt af dampskibene. Kun Newfoundlandsfarten var urentabel for dampskibene – her sejlede en stor del af de tre-og tomastede ærøske skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland.
  • 1940 2. verdenskrig kostede over 80 af øens søfarende livet, hovedsagelig fra Marstal og omegn.
  • 2000 I nutidshistorien er kampen for overlevelse som udkantsområde et af de vigtigste elementer. Ærøboernes sammenhold i denne henseende kom specielt tydeligt til udtryk i år 2000, hvor en folkebevægelse fik reddet Marstal Navigationsskole fra lukning. Mere end en femtedel af den danske coasterflåde er i dag hjemmehørende på Ærø.
  • 2006 1. januar blev Ærøs to kommuner sammenlagt til Ærø Kommune med hovedsæde i Ærøskøbing og borgerservicekontor i Marstal.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger/kilder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]