Æskulap

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο).
Æskulap med sin datter Hygieia.

Æskulap (græsk: Ἀσκληπιός Asklepios) der romerske navn for lægekunstens gud i græsk mytologi. Hans symbol er en stav med en slange snoet rundt, en æskulapstav.

Legender[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt blev Æskulap dyrket i Thessalia, hvor hans præster, asklepiaderne, drev lægevirksomhed med drømmeorakler og lignende. Derfra bredte hans dyrkelse sig videre. [1] I Homers beretninger er Æskulap søn af Apollon og Koronis, datter af kong Flegyas i Thessalia. Koronis var imidlertid forlovet med Iskhys, søn af kong Elatos af Arkadien. [2] Den dag, de to skulle giftes, bragte en hvid ravn nyheden til Apollon, som i sit raseri fordømte fuglen til for altid at være ligeså sort som den nyhed, den havde bragt ham. Derefter dræbte han Iskhys med en pil, hvorefter hans søster Artemis dræbte Koronis; men da hun blev lagt på ligbålet, fik Apollon medlidenhed med det barn, hun ventede med ham, og skar sin ufødte søn ud af moderskødet. Ligesom heroerne Jason og Akhilles voksede Æskulap op hos kentauren Cheiron, der underviste ham i medicin. Æskulap blev så dreven i kunsten, at han lykkedes i at genoplive døde. Det var et brud på naturens orden, så Zeus dræbte ham med en tordenkile. Det gjorde Apollon så oprørt, at han slog kykloperne ihjel, de guddommelige smede, der havde smedet Zeus' lyn. Som straf måtte Apollon tjene "et langt år" (dvs. 8-9 kalenderår) hos Admetos, sønnesøn af Tyro, Sisyfos's brordatter. [3]

Efter sin død fik Æskulap en plads på stjernehimmelen som Slangeholderen. Hos Homer identificeres han iblandt som gudernes læge Paian. [4]

Også hans mor skal være tildelt en plads på stjernehimmelen som Corvus, for korôní er græsk for "krage". [5]

Helligdomme[redigér | redigér wikikode]

Thessalia er dog ikke det eneste sted i Grækenland, der hævder at være Æskulaps fødested. Epidauros på Peloponnes hævder det samme, og her voksede en helligdom frem, der i dag står på UNESCOs verdensarvliste. Lokalbefolkningen mente, at Koronis havde lagt sin nyfødte fra sig på Myrtium-bjerget, hvor Apollon beskyttede sin søn ved at sætte en vagthund til at passe på ham, og en hunged til at sørge for mælk. [6] Helligdommen udviklede sig fra en langt ældre kult for Apollon Maleatas, og endte med at regnes som bystaten Epidauros' officielle kultus. Helligdommen er det tidligst organiserede sanatorium og er betydningsfuld ved sin tilknytning til lægekunstens historie. Her ses overgangen fra en tro på helbredelse ved guddommelig indgriben til en fremvoksende medicinsk videnskab. I det andet årtusinde f.Kr. var stedet viet til rituel renselsespraksis, der kom til at optage Apollon-kulten i 700-tallet f.Kr. og derefter Æskulap-kulten i 500-tallet f.Kr. De to guders helligdom regnes som antikkens vigtigste terapeutiske center. [7]

I Messene blev det fortalt, at Apollon blev far til Æskulap med Arsinoe, datter af kong Leukippos, og at Koronis kun var drengens amme. Men de forskellige versioner enedes om, at Æskulap havde været en af argonauterne. [8]

Det ældste Asklepieion lå i Trikke i Thessalia, men de vigtigste lå i Epidauros, Korinth, Pergamon og på øen Kos, hvor den meste berømte af asklepiaderne, Hippokrates, oprettede sit berømte lægetempel. Ved ankomst skulle patienterne faste, bade og rense sig før de foretog et offer til guderne. Om natten skulle patienterne sove på skindet af det ofrede dyr. I nattemørket og naturens stilhed fik de drømme, hvor Æskulap angiveligt viste sig for dem med anbefaling om, hvilke medikamenter, de skulle indtage. Næste morgen ville en præst hjælpe dem til at tolke drømmen rigtigt. [9]

I Rom blev Æskulap-dyrkelsen indført efter en epidemi i 293 f.Kr. Hans tempel lå på Tiberøen. [10]

Familie[redigér | redigér wikikode]

Med Epione fik han fem døtre: Aceso, Iaso, Panakeia, Aglaea og Hygieia; desuden sønnerne Podalirius (= Liljefod) og Machaon, der ifølge Iliaden var læger og fulgte den græske hær til Troja. [11]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://snl.no/Asklepios
  2. ^ Homers hymner
  3. ^ John Pinsent: Græske myter og sagn (s. 65-66), forlaget Chr. Schibsted, Oslo, 1969
  4. ^ http://www.theoi.com/Ouranios/Asklepios.html
  5. ^ https://www.wattpad.com/456946230-tragedy-greek-mythology-i-asclepius
  6. ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 110), forlaget Haitali, Athen, 1997
  7. ^ https://whc.unesco.org/en/list/491
  8. ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 110)
  9. ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 112)
  10. ^ http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/%C3%86skulap
  11. ^ Podalirius og Machaon

Se også[redigér | redigér wikikode]

Links[redigér | redigér wikikode]