Éric Zemmour

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Éric Zemmour
Portrait d'Éric Zemmour, avril 2022.jpg
Zemmour
Formand for Reconquête
Nuværende
Overtaget embede
5. december 2021
Personlige detaljer
Født 31. august 1958 (64 år)
Montreuil, Frankrig
Fulde navn Éric Justin Léon Zemmour
Politisk parti Reconquête
Højde 1,73 m[1]
Ægtefælle(r) Mylène Chichportich
Partner Sarah Knafo
Børn 3
Mor Lucette Lévy
Far Roger Zemmour
Uddannelses­sted École Yabné
Institut d'études politiques de Paris
Beskæftigelse Journalist, Essayist, Forfatter, Politiker
Religion Jødedom
Underskrift Signature Éric Zemmour.svg
Links
https://www.zemmour2022.fr/
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Éric Justin Léon Zemmour (født d. 31. august 1958) er en fransk journalist, polemiker, essayist, forfatter og politiker, som er formand for partiet Reconquête og kandidat til præsidentvalget i 2022 i Frankrig.

Zemmour beskrives ofte som tilhørende højrefløjen til den yderste højrefløj.[2][3] Han beskriver sig selv som gaullist og bonapartist.[4]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour blev født den 31. august 1958 i Montreuil. Zemmours familie er berber jøder, som havde flyttet til Frankrig fra Algeriet under Algierkrigen.[3][5]

Zemmour fik sin uddannelse hos Institut d'études politiques de Paris i 1979.[5]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Politisk journalist[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour har igennem sin karriere skrevet for flere aviser, og skrev senest for Le Figaro.[5]

Forfatter og essayist[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour har skrevet flere bøger og essays i løbet af sin karriere. Han har blandt andet skrevet biografier om Édouard Balladur og Jacques Chirac.

Hans største litterære succes er dog klart Le Suicide français (Det franske selvmord) fra 2014. I denne bog analyserer Zemmour 40 års værd af fransk politik og samfundsudvikling, og konkluder at de 40 år har resulteret i at landet står markant værre end før.[3][6][7]

TV-personlighed[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour har i løbet af sin karriere deltaget i flere tv-programmer, hovedsageligt talkshows.[5]

Holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Indvandring og integration[redigér | rediger kildetekst]

Zemmours fokus er ofte på indvandringen og integrationen. Zemmour er kritisk overfor især afrikansk og arabisk indvandring til Frankrig, og har støttet udskiftningsteorien, om at indvandrere fra Mellemøsten og Afrika vil erstatte franskmændene.[8][9] Zemmour forslog i september 2021 at bandlyse brug af 'fremmede' fornavne, med 'Mohammed' som eksemplet på et 'ikke-Fransk navn'.[10]

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour er imod liberalisme, da han mener at liberalismen er faktoren som har tiltrukket indvandring som billig arbejdskraft. Zemmour har kaldt anti-racister for "nyttige idioter for kapitalismen", da de begge ønsker at fjerne landegrænser[11]. Han mener også at den liberale politik har resulteret i afindustrialisering. Zemmour er derfor imod frihandel, og ønsker i stedet at Frankrig skal føre en protektionistisk økonomisk politik.[12]

Politiske karriere[redigér | rediger kildetekst]

Præsidentvalget i Frankrig 2022 og stiftelsen af Reconquête[redigér | rediger kildetekst]

Zemmour er kandidat til præsidentvalget i 2022. Efter længere tid med spekulation og hentydninger, så annoncerede Zemmour den 30. november 2021 officielt at han vil være kandidat.[13] Han stiftede den 5. december 2021 partiet Reconquête.[14] Zemmour har modtaget støtte fra mange store navne på den franske højrefløj, herunder Jean-Marie Le Pen, som er far til Zemmours rival til valget Marine Le Pen.[15]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ testeur-du-dimanche.fr (fra Wikidata).
  2. ^ "Far-right French politician Zemmour moves ahead in presidential polls" James, Liam. Independent. 22. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  3. ^ a b c "Éric Zemmour: The far-right pundit who threatens to outflank Le Pen" El-Faizy, Monique. France24. 13. september 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  4. ^ "Éric Zemmour: Je suis gaullo-bonapartiste" Le Figaro. 13. oktober 2014. Hentet 24. oktober 2021.
  5. ^ a b c d "Eric Zemmour: Meet the right-wing TV pundit set to shake up France's presidential race" Amiel, Sandrine. euronews. 13. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  6. ^ Schofield, Hugh - BBC - 'France shaken up by Zemmour and 'new reactionaries''' - 14. december 2014 Schofield, Hugh. BBC. 14. december 2014. Hentet 24. oktober 2021.
  7. ^ Zerofsky, Elisabeth - New Yorker - 'France’s Frenzy Over the Discourse of Decline' - 17. december 2014 Zerofsky, Elisabeth. New Yorker. 17. december 2014. Hentet 24. oktober 2021.
  8. ^ "Who is France’s far-right firebrand and presidential hopeful Eric Zemmour?" Hird, Alison. rfi. 1. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  9. ^ "Eric Zemmour, the French TV star who is stealing Marine Le Pen’s thunder" Caulcutt, Clea. Politico. 4. juni 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  10. ^ "Éric Zemmour: far-right agitator wants to ban Muslim names — and Kevin" Sage, Adam. The Times. 15. september 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  11. ^ "Immigration: le réel interdit" Zemmour, Éric. Le Monde. 11. oktober 2007. Hentet 24. oktober 2021.
  12. ^ "Éric Zemmour, France’s Buchanan" Tyszka-Drozdowski, Krzysztof. The American Conservative. 13. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  13. ^ "Far-right pundit Eric Zemmour launches 2022 bid for French presidency" France24. 30. november 2021. Hentet 1. april 2022.
  14. ^ "They’re off: Jean-Luc Mélenchon and Eric Zemmour launch French presidential bids" Galindo, Gabriela. Politico. 5. december 2021. Hentet 1. april 2022.
  15. ^ "Marine Le Pen’s father backs far-right rival Éric Zemmour for presidency" Conradi, Peter. The Times. 3. oktober 2021. Hentet 1. april 2022.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]