Øjenhule

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Øjenhule
Orbit of the Face, STL file processed 1.0.0
3D model af øjenhulen og de deltagende kranieknogler
Orbita mensch
Billede af venstre øjenhule set indefra kraniet.
1. Foramen ethmoidale
2. Canalis opticus
3. Fissura orbitalis superior
4. Fossa sacci lacrimalis
5. Sulcus infraorbitalis
6. Fissura orbitalis inferior
7. Foramen infraorbitale
Detaljer
Identifikatorer
Latin Orbita
TA A02.1.00.067
FMA 53074
Anatomisk terminologi

Øjenhulerne, orbita på latin, er fordybningerne i menneskets kranie hvori øjet og dens tilhøresstrukturer befinder sig. Fordybningen er omtrent pyramideformet, med en lille indre flade og en bred åbning.

Struktur[redigér | redigér wikikode]

Øjenhulen er dannet af 7 forskellige knogler fra kraniet, og der er i og imellem disse knogler to foramina, to fissurae og én canalis

Flader[redigér | redigér wikikode]

Øjenhulen har nogenlunde samme form som en firesidet pyramide, med toppen skåret af. Den stumme ende, hvor spidsen var engang, danner apex af øjenhulen, helt indad mod kraniet. Bunden af pyramiden, basis, danner det store hul hvori øjet er synligt udefra.

Basis[redigér | redigér wikikode]

Den ydre rand af øjenhulen, aditus orbitae, er dannet af:

Apex[redigér | redigér wikikode]

Spidsen af pyramiden, inderst inde mod kraniet, svarer til den bredste del af fissura orbitalis superior, hvorigennem der passerer talrige nerver[1]:

Desuden fungerer apex også som tilhæftningssted for annulus tendineus communis, en senering som danner canalis opticus og omringer synsnerven. Den er udspringspunkt for øjets bevægeapparat.

Loftet[redigér | redigér wikikode]

Den opadvendende del af hulen er primært dannet af pandebenet, og er relativt tynd og konkav opadtil. En lille fordybing i denne, fossa glandulae lacrimalis er bosted for tårekirtlen. En anden fordybning, fovea trochlearis, er sæde for musculus obliquus superiors slynges tilhæftning.

Bagtil i loftet findes canalis opticus, som fører direkte ind til hjernen og hvorigennem synsnerven passerer igennem.

Gulvet[redigér | redigér wikikode]

Den nedadvendte del af hulen, bestående primært af overkæbeben og delvist af kindben er adskilt lateralfladen ved fissura orbitalis inferior. En fure fra denne fissur danner fissura orbitalis inferior der udmunder i foramen infraorbitale.

Fissura orbitalis forbinder øjenhulen med regio infratemporalis via fossa pterygopalatina. Fra regio infratemporalis passerer anastamoseforbindelser mellem vena opthalmica inferior og plexus pterygoideus, og fra øvrig fossa pterygopalatina passere[1]r:

Lateralvæggen[redigér | redigér wikikode]

Ligger på væggen pegene væk fra næsen og består primært af kilebenet og kindbenet. Den danner en skarp vinkel med gulvet, og er desuden adskilt denne via fissura orbitalis inferior. Den er adskilt loftet ved fissura orbitalis superior.

Medialvæggen[redigér | redigér wikikode]

Ligger opad mod næsten og består hovedsageligt af sibenet og tårebenet, og er den tyndeste af øjenhulens vægge[1]. Posteriort på grænsen til loftet kan der på denne væg findes to huller, foramen ethmoidale anterius og foramen ethmoidale posterius.

Anterius er passage for arteria ethmoidalis anterior og nervus ethmoidalis anterior, og posterius er passage for arteria ethmoidalis posterior og nervus ethmoidalis posterior.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Tranum-Jensen, Jørgen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-1559-9.