Økumenisk koncil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Økumenisk koncil (af latin concilium, jf. engelsk Council) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges i betydningen, en kirkelig forsamling af biskopper. Økumeni betyder bogstaveligt "huset hvor vi bor" og bruges i betydningen "indenfor den verden, hvor vi bor", hvilket underforstået var det romerske rige. Økumeni havde med andre ord i antikken (og fortsat indenfor den ortodokse kirke) en anden betydning end den moderne: at nedbryde skrankerne mellem de kristne kirkesamfund; den tværkonfessionelle holdning; det praktiske økumeniske arbejde. Fra 325 indkaldte de romerske kejsere til økumeniske synoder eller koncilier, dvs. kirkemøder gældende for hele kristenheden [1] [2]

De syv første af disse økumeniske konciler og deres erklæringer anerkendes af den romerske katolske kirke og den ortodokse kirke. Også Folkekirken bruger betegnelsen "økumeniske konciler" om de syv første, men anser ikke koncilernes for bindende – se Rigsdagen i Worms:

Efter skismaet mellem den romerske katolske kirke og den ortodokse kirke i 1054

Den romersk katolske kirke

Den ortodokse kirke

Ingen synoder efter den 7. synode har samlet biskopper fra hele den ortodokse kirke. Dog er der to, der ofte benævnes som hhv. den 8. og 9. synode. Der har været afholdt mange kirkemøder, men de har haft en mere lokal karakter.

  • 8. økumeniske synode: Det 4. Konstantinopel-koncil (879-880)
  • 9. økumeniske synode: Det 5. Konstantinopel-koncil (1341-1351)

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Lynkursus i koncilhistorie – kortfattet norsk gennemgang af den katolske kirkes 21 økumeniske konciler
  2. Katolsk minileksikon – oversigt over de økumeniske konciler

Se også[redigér | redigér wikikode]