Øre (geografi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Luftbillede af Helsingør
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Øre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Øre)

Et øre eller ør betegner en lav sandet eller gruset strandbred, som stikker frem i søen eller rager op over den [1][2][3]. Øre som betegnelsen for et fremspringende kystlandskab (som halvø eller odde) forekommer ofte i danske stednavne som for- eller efterled. Det kendes fra fx Øresund, Helsingør og Dragør. Efterleddet svækkes undertiden til -er, fx i Gedser. Navnet svarer til oldnordisk hhv. aurr (≈strandgrus) og eyrr (≈sandet ell. gruset strandbred) [4].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Johannes Steenstrup: De danske stednavne, København 1908, side 52
  2. ^ Nordisk Forskningsinstitut: Udvalgte stednavnes betydning
  3. ^ Store Danske: Ør
  4. ^ Ordbog over det danske sprog: Ør