Østafrikanske Fællesskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det østafrikanske fællesskab
East African Community
Jumuiya ya Afrika ya Mashariki
Det østafrikanske fellesskaps flag
Det østafrikanske fellesskaps flag
Sang: Endnu ikke fastsat
Hovedkvarter Tanzania Tanzania Arusha, Tanzania
Medlemskab 5 medlemsstater
Generalsektær Juma Volter Mwapachu
Areal
 – vand
1.817.945 km²
 – 101.700 km²
Befolkning
 – totalt
 befolkningstæthed

133.500.000 (juni 2010)[1]
185,5 indb./km² (2008)[2]
BNP (2005)
 – totalt
 – per capita (PPP)

149 milliarder US-dollar
1.200 US-dollar
Valuta Kenyansk shilling (KES)1
Tanzanisk shilling (TZS)1
Ugandisk shilling (UGX)1
Burundisk franc (BIF)1
Rwandisk franc (RWF)1
Tidszone EAT (UTC +3)
Fodnoter 1 Skal erstattes med fælles valuta i 2012.

Det Østafrikanske fællesskab (engelsk: East African Community, EAC; swahili: Jumuiya ya Afrika ya Mashariki) er et overstatsligt samarbejdsorgan mellem syv østafrikanske stater: Kenya, Uganda, Tanzania, Rwanda, Burundi, Sydsudan og den Demokratiske Republik Congo. Organisationen blev oprindelig dannet i 1967, mellem Kenya, Uganda og Tanzania, men kollapsede i 1977. I år 2000 blev samarbejdet genoptaget på initiativ af Kenya. I 2007 blev også Rwanda og Burundi indlemmet i føderationen. Organisationens mål er at danne en politisk føderation, som skal omfatte en toldunion og en valutaunion.

Organisationens hovedkvarter ligger i Arusha, Tanzania.

I januar 2023 arbejder Det Østafrikanske Fællesskab (EAC) med planer om at udstede en fælles valuta inden for de næste fire år. Organisationens ministerråd skal tage stilling til placeringen af Det Østafrikanske Monetære Institut og etableringen af en køreplan for udstedelsen af den fælles valuta.[3].

Medlemsstater[redigér | rediger kildetekst]

Demokratiske Republik Congo udgør 49 % af arealet i fællesskabet.

Organer[redigér | rediger kildetekst]

Blandt EACs organer findes blandt andet en lovgivende forsamling og en domstol. Repræsentanter til den lovgivende forsamling vælges af medlemslandenes parlamenter:

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Fra venstre til højre, Ugandas præsident Yoweri Museveni, Kenyas præsident Mwai Kibaki og Tanzanias præsident Jakaya Kikwete ved det ottende topmøde i EAC i Arusha, november 2006.

Kenya, Tanzania og Uganda har siden begyndelsen af 1900-tallet haft flere former for samarbejde. Kenya og Uganda havde en toldunion fra 1917, hvor også Tanganyika kom med i 1927, og senere blev der etableret East African High Commission (1948-1961), East African Common Services Organisation (1961-1967), East African Community (1967-1977) og East African Co-operation (1993-2000).

I 1948 blev det første interterritoriale samarbejde mellem Kenya (som da var britisk koloni), Uganda (som da var britisk protektorat) og Tanganyika-territoriet formaliseret. Da blev East African High Commission etableret. Dette var en toldunion, med fælles told, valuta og porto, og behandlede også fælles tjenester inden for transport og kommunikation, forskning og uddannelse. Da medlemslandene blev uafhængige lande blev disse integrerede opgaver rekonstrueret, og East African High Commission blev erstattet af East African Common Services Organisation, som mange observatører troede ville føre til en politisk føderation mellem de tre områder. Den nye organisationen fik problemer på grund af mangel på fælles planlægning og finanspolitik, separate politiske retningslinjer, og Kenyas dominerende økonomiske stilling. I 1967 blev East African Common Services Organisation derfor erstattet af East African Community. Dette organ havde som mål at styrke båndene mellem medlemmerne gennem et fælles marked, fælles toldtarif og en række offentlige tjenester for at opnå balanceret økonomisk vækst i regionen.[4]

I 1977 kollapsede East African Community efter ti år, bl.a. på grund af Kenyas krav om flere sæder end Uganda og Tanzania i besluttende organer.[5] Efter dette forhandlede medlemslandene sig frem en aftale for at fordele ejendele og gæld, som ble signeret i 1984.

Imidlertid blev de tre medlemslande enige om at arbejde videre med mulighederne for et fremtidigt samarbejde. Disse møder resulterede i at præsidenterne Daniel arap Moi i Kenya, Ali Hassan Mwinyi i Tanzania og Yoweri Museveni i Uganda senere undertegnede en aftale som sikrede etableringen af Permanent Tripartite Commission for East African Co-operation, 30. november 1993. Aftalen blev signeret i Arusha i Tanzania. En proces med re-integration blev indledt, med programmer for samarbejde inden for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle områder, forskning og teknologi, forsvar, sikkerhed, juridiske og retslige sagsområder. Dette samarbejde var i drift fra 14. marts 1996, da Sekretariatet for den Permanente Tresidige Kommission (Secretariat of the Permanent Tripartite Commission) startet sin virksomhed i Arusha i Tanzania.

For at opnå yderligere konsolidering instruerede statslederne i medlemslandene Sekretariatet til at udvide kommissionen til at blive en traktat. Dette arbejde pågik i tre år, og 30. november 1999 signerede de traktaten for etableringen af East African Community. Denne trådte i kraft 7. juli 2000. En toldunion blev indgået i marts 2004, som var effektiv fra 1. januar 2005, men Kenya, som regionens største eksportør, fortsatte med at betale told på varer ind til de fire andre lande, med en synkende rate frem til 2010. Et fælles toldsystem gælder for varer som importeres fra lande udenfor fællesskabet.

I 2007 blev også Rwanda og Burundi optaget som medlemmer, ved en ceremoni på Sheraton Hotel i Kampala i Uganda. De nye medlemslande var her repræsenteret ved Pierre Nkurunziza for Burundi og Paul Kagame for Rwanda.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.