Østbirk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Østbirk
Skolen Hallen
ØstbirkSkole.jpg Østbirkhallen.jpg
ØstbirkStation.jpg
Østbirk Station
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Horsens Kommune
Sogn: Østbirk Sogn
Postnr.: 8752 Østbirk
Demografi
Østbirk by: 2.227[1] (2018)
Kommunen: 89.598[1] (2018)
 - Areal: 542,00 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.horsens.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°58′0″N 9°44′59″Ø / 55.96667°N 9.74972°Ø / 55.96667; 9.74972 Østbirk er en by i Østjylland med 2.227 indbyggere (2018)[1], beliggende 11 km øst for Brædstrup, 16 km sydvest for Skanderborg og 15 km nordvest for Horsens. Byen hører til Horsens Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Østbirk hører til Østbirk Sogn, og Østbirk Kirke ligger i byen. Kirken stammer fra omkring år 1200, og søhelten Peder Skram er gravsat her.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Østbirk Skole har omkring 450 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og to SFO'er.[2] Daginstitutionen Skovhuset flyttede i 2011 til en ny bygning med plads til 140 børn i alderen 0-6 år.[3]

Østbirk Idrætsforening (ØIF), der er stiftet i 1934, tilbyder fodbold, håndbold, badminton, tennis, atletik, gymnastik, petanque, cykling og løb. ØIF benytter Østbirkhallen, men samler ind til en hal nr. 2. Horsens Kommune har bevilget 10 mill. DKK til en multihal, men foreningen mener at der er behov for en rigtig hal.[4]

Østbirk har en SuperBrugs og flere specialforretninger. Ugeavisen Østbirk Avis udgives i byen og dækker et stort område mellem Horsens og Skanderborg.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1682 bestod landsbyen Østbirk af 14 gårde og 1 hus med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 521,0 tønder land, skyldsat til 54,59 tønder hartkorn.[6] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[7]

Endnu i 1879 beskrives byen ganske kort: "Østbirk med Kirke, Præstegaard og Skole".[8]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

23. april 1899 blev den smalsporede privatbane fra Horsens til Bryrup indviet, og Østbirk fik station på den.[9] For at undgå omladning af gods til og fra statsbanen i Horsens blev banen i 1929 omlagt til normalspor og samtidig forlænget til Silkeborg.

Med jernbanen blev mulighederne for en byudvikling fremmet. I 1904 blev byen beskrevet således: "Østbirk (1339: Bierke, 1461: Østerbircke), ved Landevejen — 1/2 1901: 95 Huse og 531 Indb. —, med Kirke, Præstegd., Skole med Forskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Planteskole, Apotek, Læge- og Dyrlægebolig, Good-Templar Loge, Sparekasse for Ø.-Yding Sogne (opr. 1883...Antal af Konti 258), Mølle, Andelsmejeri, Maskinbageri, Savværk, Købmandshdl., Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition".[10]

Østbirk voksede fra 273 indbyggere i 1901 til 351 i 1906, 409 i 1911, 384 i 1916, 439 i 1921, 459 i 1925, 471 i 1930, 488 i 1935, 509 i 1940, 563 i 1945, 559 i 1950, 576 i 1955, 644 i 1960[11], 719 i 1965[12]

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane blev nedlagt i 1968. Stationsbygningen er bevaret på Ryvej 6; den var opført i røde sten, men blev pudset hvid allerede i 1914. Det meste af banens tracé blev til Naturstien Horsens-Silkeborg, også kaldt Bryrupbanestien. Inde i Østbirk følger den banetracéet mellem Skolegade og Ydingvej, hvor den går midt gennem skolens grund. Men ellers skal man udenfor byen for at finde banetracéet henholdsvis ved Sattrupvej mod sydøst og Rydalvej mod nordvest.

Velux[redigér | redigér wikikode]

Byens største virksomhed, A/S Østbirk Bygningsindustri, var næppe kommet til Østbirk, hvis der ikke havde været jernbane, for den var indtil banens lukning en af dens største kunder. Den københavnske civilingeniør Villum Kann Rasmussen havde midt i 1940'erne opfundet ovenlysvinduet Velux, men kunne ikke finde egnede produktionsforhold i København. Pga. nogle familieforhold endte produktionen i Østbirk, hvor fabrikken stadig beskæftiger 500 mand, halvdelen i udviklingsafdelingen og halvdelen i en lead factory, der i samarbejde med udviklingsafdelingen indkører nye produkter inden de sættes i produktion på de udenlandske fabrikker.[13]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Østbirk Skole
  3. ^ Torntoft & Mortensen: Skovhuset Østbirk
  4. ^ Østbirk Idrætsforening
  5. ^ Østbirk Avis
  6. ^ Pedersen, s. 216
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 152
  9. ^ EVP (Erik V. Pedersen): HBS - Stationer – billeder af stationen fra 1967-68
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 240
  11. ^ Det Statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 188f
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 19
  13. ^ Velux

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Vigand Rasmussen: Danmarks smukkeste jernbane. Bryrup-banen 1899-1968, banebøger 2010 ISBN 978-87-9143-424-2