Øster Ulslev Forsamlingshus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Øster Ulslev Forsamlingshus

Øster Ulslev Forsamlingshus blev bygget i 1886 som det tredje på Lolland efter dem i Errindlev og Frejlev.

Landbefolkningen fik i de sidste år af 1800-tallet for alvor appetit på at deltage i samfundet både politisk og økonomisk. En række samarbejdsprojekter som f.eks. andels- slagterier og mejerier, brugsforeninger, skytteforeninger, gymnastikforeninger og altså en lang række forsamlingshuse. På Nystedegnen byggedes huse i Frejlev, Kettinge, Vantore, Døllefjelde, Vester Ulslev og altså Øster Ulslev. I Nysted fik man i de samme år i stedet en række hoteller, der kunne stille lokaler og servering til rådighed. Vantore forsamlingshus er det eneste der er nedlagt. De 5 andre fungerer i en vis udstrækning stadig.

Øster Ulslev[redigér | redigér wikikode]

Netop i Øster Ulslev afholdtes d. 15. november 1885 et stort protestmøde mod regeringen Estrups negligering af Folketinget. Ifølge referaterne var der 1500 mennesker til stede. I betragtning af et sådant engagement er det forståeligt, at der var behov for et sted, hvor man kunne mødes, ikke 1500 personer, men dog flere end et privat hjem kunne rumme.

Forsamlingshusets formål var ifølge vedtægternes punkt 1, at anvende forsamlingshuset til sammenkomster for omegnens beboere ”til oplysningens fremme”. Bygningen skulle i henhold til vedtægternes punkt 2 opføres for aktier indtil beløb af mindst 2.000 kr. og resten ved lån. Aktierne lød på 10 kr. Aktionærerne hæftede solidarisk i forhold til deres aktiebrevs pålydende. I 1929 blev forsamlingshuset ændret til et interessentskab men stadig med solidarisk hæftelse.

Byggegrunden var centralt placeret ud til landevej og gadekær og kostede 250 kr. Huset var i sin oprindelige udgave en simpel bygning på ca. 20*10 m orienteret nord-syd. Man kom ind gennem en dør i sydgavlen til en skænkestue med et lille køkken ved siden og derfra ind i den egentlige sal. Op mod salens nordvæg stod en lille flytbar tribune til en taler eller et orkester. På salens sydvæg var der en balkon, hvorfra man kunne komme ind til et lokale på 1. sal. Salen var vel anslået højst 150 m2.

Siden da er huset udvidet flere gange med scene, effektivt køkken og flere sale, der kan benyttes særskilt eller sammen.

Om husets drift[redigér | redigér wikikode]

I de første år havde forsamlingshusets bestyrelse år for år lavet aftale med en mand (eller i praksis nok snarere et ægtepar) fra byen om at sørge for rengøring af huset, når det havde været brugt, og i øvrigt passe kakkelovne, ordne lamper og lave kaffe til de besøgende, når det ønskedes, og servere drikkevarer osv.

Omkring Den første Verdenskrigs begyndelse serverede man en kop kaffe med et stort stykke wienerbrød for 20 øre, chokolade med wienerbrød kostede 25 øre, en lys pilsner kostede 15 øre, en sodavand 10 øre og en stor mavebæltecigar 8 øre. Ved større festligheder, hvor der skulle serveres stærke drikke, blev der søgt lejlighedstilladelse til en restauratør fra Nysted. Denne ordning betød imidlertid ikke, at der ikke blev drukket spiritus ved andre lejligheder. Tværtimod var det meget almindeligt, at gæsterne selv medbragte stærke varer til de arrangementer, hvor der kun var afholdsvarer at købe i forsamlingshuset.

I 1929 vedtoges en vedtægtsændring, der gjorde det muligt for forsamlingshuset under visse nærmere betingelser at drive beværtning med udskænkning af stærke drikke. Der kunne nu drives beværtning fra huset, og værten fik bestyrelsens tilladelse til at opsætte et skilt på forsamlingshuset om ”Beværtning for rejsende”. Politimesteren i Sakskøbing gør dog gennem sognerådsformanden opmærksom på, at der ikke må drives beværtning dagligt, og at spiritus kun må udskænkes, når sognerådet har meddelt tilladelse. Skiltet ”Beværtning for rejsende” må altså tages ned igen.

Forsamlingshuset har igennem årene været benyttet til mangt og meget. Foreningssammenkomster at forskellig art, foredrag, kurser, gymnastik, danseskole, den omrejsende biograf ”Valkyriebiografen”, bankospil og meget andet. Dilettant er der jævnlig blevet spillet i forsamlingshuset, også i det gamle, der ikke rådede over nogen scene. Her måtte man så bygge en interimistisk scene ved salens nordgavl og fjerne den tribune, der ellers stod placeret der. Fortæppet blev malet i 1920. Fast scene blev først indrettet i 1929, da den nye sal blev bygget. En overgang afholdtes der en række såkaldte ”parballer”. En fem-seks unge mennesker tog initiativ og gik rundt med lister til andre unge mænd, der skrev sig på og betalte 2 kr. Dette gav adgang for den unge mand selv og en af ham inviteret dame, og de 2 kr. dækkede udgiften til leje af forsamlingshuset og til musik. Parballerne blev som regel afholdt en lørdag aften, og da købmands- og høkerbutikkerne dengang havde åbent om lørdagen til langt ud på aftenen, var det nemt at få fat de stærke drikke, som man ved en sådan lejlighed ikke kunne få serveret i forsamlingshuset. Caloric-sjusser var dengang meget populære. Caloric’en kunne man købe i en butik ved siden af forsamlingshuset, og sodavanden fik man serveret. Efter sådan en afholdsfest fandt man ofte 15-20 tomme Caloric-flasker på loftet over skænkestuen, trillet ind i skunken.

Forsamlingshusballerne gav ofte anledning til slagsmål og ballade. Spiritus og øl var det jo nemt at få, også selv om der vat tale om et afholdsbal. Blev det helt galt, sendte man bud efter sognefogeden. Han formanede urostifterne og gik så hjem igen. Så kunne der somme tider være ro en times tid eller mere. Ved ballerne blev det senere normalt, at der altid var fast politivagt, og det, hvad enten det var et foreningsbal eller et offentligt bal.

Tirsdags-dans var et hyggeligt tiltag. Folk kom fra nær og fjern for at hygge sig med dans og god mad. Senere har man forsøgt sig med Fredags-hygge, her serveres et godt måltid mad og efterfølgende er der dans. Det har dog ikke været let at trække borgerne ind til disse arrangementer.

Ellers er det mest private fester der holdes i forsamlingshuset: bryllupper, sølvbryllupper, konfirmationer, fødselsdage og jubilæer.

Kilde og videre læsning[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°41′48.6″N 11°37′36.89″Ø / 54.696833°N 11.6269139°Ø / 54.696833; 11.6269139