Østervrå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Østervrå
Skoleafdelingen Hal og kulturhus
ØstervråTorslevSkoleafdeling.jpg ØstervråHallenKulturhus.jpg
Østervrå - Baptistkirken1.JPG
Den tidligere baptistkirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Frederikshavn Kommune
Sogn: Østervrå Sogn
Postnr.: 9750 Østervrå
Demografi
Østervrå by: 1.292[1] (2018)
Kommunen: 60.140[1] (2018)
 - Areal: 648,6 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.borger9750.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°20′27″N 10°14′18″Ø / 57.34083°N 10.23833°Ø / 57.34083; 10.23833 Østervrå (tidligere Øster Vrå) er en by i Vendsyssel med 1.292 indbyggere (2018)[1], beliggende 20 km sydøst for Hjørring, 19 km vest for Sæby og 23 km sydvest for Frederikshavn. Byen hører til Frederikshavn Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Sogn og kirker[redigér | redigér wikikode]

Østervrå hører til Østervrå Sogn, der i 1901 blev udskilt som kirkedistrikt i Torslev Sogn. Det blev et selvstændigt sogn i 2010, da kirkedistrikterne blev nedlagt. Øster Vrå Kirke, der er opført i 1900, ligger ½ km sydvest for byen. Indre Mission byggede i 1917 et missionshus, som blev udvidet i 1954.[2]

Byens monumentale baptistkirke blev bygget i 1919. Baptisterne solgte den i 2008 for at flytte til Sæsing, hvor de havde købt en tidligere vinduesfabrik i 2006 for at ombygge den til et stort fritids-, kirke- og kulturcenter, også beregnet for folk uden for menigheden.[3] En del af menigheden ønskede at blive i Østervrå og stiftede i 2005 Østervrå Frikirke, som i 2006 blev optaget som en ny menighed i Baptistkirken i Danmark.[4] Østervrå har også en adventistkirke.[5]

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Torslev Centralskole i Østervrå er en af seks skoleafdelinger i Frederikshavn Kommunes Skoledistrikt Syd. Den har 304 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 33 medarbejdere.[6]

Østervrå Børnehave blev oprettet i 1971 med en normering på 40 børn. Det blev efterhånden for lidt, og i 1987 kunne man flytte ind på den nye institution Bød­kergården, hvor det gamle stuehus var indrettet til fritidshjem og staldbygningen til børnehave. I 2009 startede man vuggestue med plads til 12 børn. Børnehaven har nu ca. 81 børn. Der er SFO til ca. 100 børn fra 0.-3. klasse og ungdomstilbud for unge fra 4. klasse og opefter. Desuden er der specialbørnehave og specialfritidstilbud.[7]

Østervrå Idræts- og Kulturcenter er stiftet i 1972, hvor idræts- og svømmehallen blev taget i brug. I svømmehallen er der springvipper, spa- og dampbad, og vandet er 29 grader varmt i 25 meter bassinet. I 2002 blev Østervrå Kulturhus opført i tilknytning til centret. Multisalen på 250 m², som kan udvides med et scenelokale på 30 m², kan anvendes til foredrag, teater, musikarrangementer og som selskabslokale. Der er springgrav for gymnaster i salen, og ud over salen er der i huset 2 mødelokaler. I 2005 blev et motions- og styrkecenter indviet. Centret har også overnatningsmulighed i sovesal med 14 køjesenge. I 2017 flyttede Østervrå Bibliotek ind i centeret. Det samme gjorde Østervrå Ungdomsklub, der også har udendørs multibane og skaterpark.[8]

Østervrå Ældrecenter har 31 plejeboliger.[9] Østervrå har to supermarkeder, apotek og flere specialforretninger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

Øster Vrå blev første gang omtalt i 1499. Den bestod i 1682 af 11 gårde og 4 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 261,0 tønder land, skyldsat til 50,46 tønder hartkorn.[10] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[11]

I 1901 beskrives Østervrå således: "Vraa, ved Landevejen, med Kirke (den er opført 1900 i romansk Stil af røde Mursten paa en Granitsokkel med et lille Spir efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall...), Baptistkirke (opf. 1896), Skole, Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Markedsplads (Marked i Marts og Okt.), Sparekasse (opr. 11/10 1879...Antal af Konti 417) og Postekspedition".[12]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Så Østervrå var allerede et oplandscenter, da den fik stationHjørring-Hørby Jernbane (1913-53). Østervrå Station var en af banens to krydsningsstationer. Den blev jernbaneknudepunkt 1924-50, mens Vodskov-Østervrå Jernbane eksisterede. Dermed blev Østervrå Hørbybanens bedste mellemstation – det havde Tårs hidtil været. Den store jernbanelov fra 1918 indeholdt en 25 km lang forlængelse af Vodskov-banen fra Østervrå til Frederikshavn, men den blev ikke gennemført.

Stationsbygningen, der er tegnet af Sylvius Knutzen, er bevaret på Liljevej 10. Vodskov-banens 3-sporede lokomotivremise er bevaret på Møllegade 25. 4 km af Brønderslevvej er anlagt på Vodskov-banens tracé fra Rosenvangsvej til stationsterrænet og videre på Hørbybanens tracé til Hammerholt.

Det lave målebordsblad, som er tegnet efter åbningen af begge baner, viser hotel, apotek, missionshus, bageri, brandstation og fabrik. I 1922 havde byen over 100 gårde og huse. I 1938 var der omkring 40 forretninger og småvirksomheder.

Folketal[redigér | redigér wikikode]

1906 1911 1916[13] 1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960[14] 1965[15]
279 298 327 418 594 679 708 713 748 878 863 884 931

I 1930, da byen havde 679 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 97 levede af landbrug, 275 af industri og håndværk, 68 af handel, 94 af transport, 32 af immateriel virksomhed, 53 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet oplysninger.[16]

Notable bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Clausager, Jørgen Peder (24. juli 2018). "Indre Mission i Østervrå – lidt historie”. Østvendsyssel Folkeblad
  3. ^ Haugaard, Pia (30. december 2008). "Et festligt farvel til Østervrå Baptistkirke”. Nordjyske (nordjyske.dk)
  4. ^ Østervrå Frikirke: Historie
  5. ^ Østervrå Adventistkirke
  6. ^ Frederikshavn Kommune: Skoledistrikt Syd
  7. ^ Bød­kergården
  8. ^ Østervrå Idræts- og Kulturcenter
  9. ^ Frederikshavn Kommune Oversigt over plejeboliger
  10. ^ Pedersen, s. 307
  11. ^ Frandsen, bilagskort
  12. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 103
  13. ^ Folketællingen 1916, s. 72
  14. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 197
  15. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 17
  16. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5