Østlandet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Østlandet.

Østlandet (bm) eller Austlandet (nn) er den mest folkerige landsdel i Norge, beliggende i den sydøstligste del af landet omkring hovedstaden Oslo. Østlandet består af fylkerne Østfold, Akershus, Oslo, Hedmark, Oppland, Vestfold, Buskerud og Telemark. Østlandet er Norges tættest befolkede landsdel, med 2.410.630 indb. (1. juli 2009). Den udgør totalt 94.578 kvadratkilometer, hvilket er over dobbelt så stort som hele Danmark, og har et forholdsvis fladt landbrugsområde omkring Oslo med samme naturforhold som den sydlige halvdel af Sverige.

Østlandets geografi[redigér | redigér wikikode]

Østlandet

På Østlandet findes det højeste fjeldområde i Norge, som er hævet ved den kaledonske fjeldkædefoldning. Landskabet er gennemskåret af næsten nord-sydgående U-dale som blev formet i sidste istid. Terrænet falder også fra nord til syd ned til lavlandet i Osloregionen og områderne på begge sider af Oslofjorden.

Østlandet har mange fjordsøer som er udformet af isbræer under sidste istid, f.eks.: Mjøsa, Randsfjorden, Krøderen, Sperillen, Gjende og Bygdin. Elvene følger lange, veludviklede dallandskaber med mange sidegrene, og flodløbene er ofte meanderende. Sideelvene har sit udløb fra fjeldområder hvor de er til tider meanderende før de med stort fald ender i hoveddalen.


Norsk geografi Stub
Denne artikel om Norges geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi