Åstrup (Falster)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Åstrup Station
For alternative betydninger, se Åstrup. (Se også artikler, som begynder med Åstrup)

Åstrup er en landsby på det østlige Falster, beliggende 7 km sydøst for Stubbekøbing og 21 km nordøst for kommunesædet Nykøbing Falster. Landsbyen hører til Guldborgsund Kommune og ligger i Region Sjælland. I 1970-2006 hørte landsbyen til Stubbekøbing Kommune.

Åstrup hører til Åstrup Sogn. Aastrup Kirke ligger i landsbyen.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1899 beskrives Åstrup således: "Aastrup (i Vald. Jrdb. Asthorp) med Kirke, Spare- og Laanekasse for Aastrup S. og Omegn (opr. 11/1 1857...Antal af Konti 1299) og Mølle;".[1] Målebordsbladene viser desuden et jordemoderhus ½ km vest for landsbyen. Det lave målebordsblad viser desuden et fattighus.

Stubbekøbingbanen[redigér | rediger kildetekst]

På Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækning Stubbekøbing-Nykøbing (1911-66) lå Åstrup billetsalgssted med sidespor i km 4,2 fra Stubbekøbing.[2] Det lå næsten 3 km nordvest for landsbyen. Fra nytår 1963 blev det nedrykket til trinbræt, og sidesporet blev taget op.

Åstrup billetsalgssted fik stationsbygning i samme stil som banens stationer, men lidt mindre med kun én skorsten. Bygningen var tegnet af arkitekt H.C. Glahn og er bevaret på Åstrup Stationsvej 1.

Mindesten[redigér | rediger kildetekst]

Hvor Lundeskolevej munder ud i Aastrupvej, står en sten der blev afsløret 16. september 1945 til minde om Genforeningen i 1920 sammen med en sten for Befrielsen og en for kongen.[3]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Aastrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 302
  2. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): 2 - Stationer: (Stubbekøbing) - Nykøbing F." Arkiveret fra originalen 20. august 2017. Hentet 20. august 2017.
  3. ^ Danmarks genforeningssten: Åstrup

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 54°50′55″N 12°5′10″Ø / 54.84861°N 12.08611°Ø / 54.84861; 12.08611