1889-1890-pandemien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort om 1889-1890-pandemien fra Henry Parsons (1846-1913) "Report on the influenza epidemic of 1889-90".
Foto:  Wellcome Collection

1889-1890-pandemien (også kaldet den russiske influenza[1]) var en pandemi i året 1889 og frem. Traditionelt har årsagen til pandemien væres forklaret med influenzavirus, men nyere forskning tilskriver i stedet pandemien et coronavirus.[2][3][4]

Epedimien er blandt de 20 mest dødelige epidemier nogensinde.[kilde mangler]

Pandemiens forløb[redigér | rediger kildetekst]

Karikaturtegning fra Punch, 1891.

Sygdommen spredte sig i foråret 1889 i Centralasien, men var om sommeren til en vis grad slumrende for så med efteråret at sprede sig hurtigt.[5] Den geografiske spredning skete med omkring 300 kilometer om ugen. Sygdommen toppede i Sankt Petersborg den 7. december 1889 og britiske byer var ramt kun 6 uger senere,[6] mens den havde spredt sig til Australien i slutningen af marts 1890.[7] Den hurtige spredning er forklaret med det udbyggede jernbanenetværk.[5] Pandemien kom i flere bølger i årene efter 1889. I Storbritannien var anden bølge i foråret 1891 mere dødelig end den første bølge, og tredje bølge i vinteren 1892 ramte ligeledes hårdt.[8]

For Danmarks vedkommende menes det første tilfælde at stamme fra et skib fra Sankt Petersborg, der kom til København i december 1889. Skibsføreren blev syg og indlagt. Få dage efter kom de første danske tilfælde da seks soldater fra en københavnsk kaserne meldte sig syge.[2] Den 12. december 1889 kunne Kjøbenhavns Børs-Tidende skrive at "Kjøbenhavns militære Hospitaler er fulde af Patienter".[9]

Det basale reproduktionstal (kontakttallet) har været estimeret til 2,1 og dødelighedsraten til mellem 0.1% til 0.28%.[10]

Den aldersbetingede dødelighed var J-formet: børn under 1 år havde en stor dødelighed, personer mellem 1 og 60 år havde en jævn lav dødeligehed, mens dødeligheden for personer over 60 år var særlig stor og blev større jo ældre man var.[11]

Årsag[redigér | rediger kildetekst]

Analyse af det molekylære ur for to grupper af coronavirusser, det menneskelige OC43-virus og koens coronavirus (BCoV), sætter årstallet for den seneste fælles stamfar til 1890.[3] De belgiske forskere der havde lavet studiet påpegede sammenfaldet i årstal, og mente at det var nærliggende at forklare 1889-1890-pandemien med at et coronavirus havde sprunget fra koen til mennesket omkring det tidspunkt. Tidligere havde analyser udgivet i 1958 givet et vis belæg for at kunne sige at pandemien skyldtes H2N2-influenza-virusset.[12] H3N8-influenzavirusset har ydermere været hævdet som mulig årsag.[13]

Andre pandemier[redigér | rediger kildetekst]

Pandemien var ikke det eneste alvorlige sygdomsudbrud i perioden. Et epizootisk udbrud af kvægpest hærgede dele af Afrika med store menneskelige omkostninger til følge.[14] Det menes at en tredjedel af Etiopiens befolkning døde af sult.[15]

Under COVID-19-pandemien fik 1889-1890-pandemien fornyet fokus. Den danske tv-dokumentar fra 2020 Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme, hvor Lone Simonsen og Anders Gorm Pedersen medvirkede, kredsede om coronavirus som forklaring på 1889-1990-pandemien.[2]

En influenza-pandemi i midten af 1970'erne betegnes også som "russisk influenza".[16] Sovjetunionen var det første land der rapporterede om udbruddet, og denne pandemi skyldtes H1N1-influenzavirus.[17]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Frederik Guy Hoff Sonne (17. marts 2020). "Hvorfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at 580.000 danskere vil blive smittet med coronavirus?". videnskab.dk. Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 13. august 2020.
  2. ^ a b c Jeppe Kyhne Knudsen (13. august 2020). "Overraskende opdagelse: Coronavirus har tidligere lagt verden ned". dr.dk. DR. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. Hentet 13. august 2020.
  3. ^ a b Leen Vijgen; Els Keyaerts; Elien Moës; Inge Thoelen; Elke Wollants; Philippe Lemey; Anne-Mieke Vandamme; Marc Van Ranst (1. februar 2005), "Complete genomic sequence of human coronavirus OC43: molecular clock analysis suggests a relatively recent zoonotic coronavirus transmission event", Journal of Virology, 79 (3): 1595-1604, doi:10.1128/JVI.79.3.1595-1604.2005, PMC 544107, PMID 15650185, Wikidata Q33717322
  4. ^ An Undiscovered Coronavirus? The Mystery of the ‘Russian Flu’. New York Times 2022
  5. ^ a b Gerald F. Pyle (1986), The Diffusion of Influenza: Patterns and Paradigms, Totowa: Rowman & Littlefield, ISBN 0-8476-7429-0, OCLC 802806221, OL 2709164M, Wikidata Q98381304
  6. ^ Alain-Jacques Valleron; S. Meurisse; P.Y. Boelle (december 2008), "Historical Analysis of the 1889–1890 Pandemic in Europe", International Journal of Infectious Diseases, 12: e95, doi:10.1016/J.IJID.2008.05.237, Wikidata Q56793966
  7. ^ Ben Huf; Holly Mclean (maj 2020), Epidemics and pandemics in Victoria: Historical perspectives, Wikidata Q98348593
  8. ^ Mark Honigsbaum (1. juli 2011), "The 'Russian' influenza in the UK: lessons learned, opportunities missed", Vaccine, 29 Suppl 2: B11-5, doi:10.1016/J.VACCINE.2011.03.063, PMID 21757097, Wikidata Q30404855
  9. ^ "Influenza". Kjøbenhavns Børs-Tidende. 12. august 1889. s. 2.
  10. ^ Alain-Jacques Valleron; Anne Cori; Sophie Valtat; Sofia Meurisse; Fabrice Carrat; Pierre-Yves Boëlle (26. april 2010), "Transmissibility and geographic spread of the 1889 influenza pandemic", Proceedings of the National Academy of Sciences, 107 (19): 8778-8781, Bibcode:2010PNAS..107.8778V, doi:10.1073/PNAS.1000886107, PMC 2889325, PMID 20421481, Wikidata Q24631312
  11. ^ Sophie Valtat; Anne Cori; Fabrice Carrat; Alain-Jacques Valleron (1. juli 2011), "Age distribution of cases and deaths during the 1889 influenza pandemic", Vaccine, 29 Suppl 2: B6-B10, doi:10.1016/J.VACCINE.2011.02.050, PMID 21757106, Wikidata Q30404876
  12. ^ J MULDER; N MASUREL (1. april 1958), "Pre-epidemic antibody against 1957 strain of Asiatic influenza in serum of older people living in the Netherlands", The Lancet, 1 (7025): 810-814, doi:10.1016/S0140-6736(58)91738-0, PMID 13526279, Wikidata Q77076297
  13. ^ Jeffery Taubenberger; David Morens; Anthony Fauci (1. maj 2007), "The next influenza pandemic: can it be predicted?", Journal of the American Medical Association, 297 (18): 2025-2027, doi:10.1001/JAMA.297.18.2025, PMC 2504708, PMID 17488968, Wikidata Q30361519
  14. ^ Pule Phoofolo (1993), "EPIDEMICS AND REVOLUTIONS: THE RINDERPEST EPIDEMIC IN LATE NINETEENTH–CENTURY SOUTHERN AFRICA", Past & Present, 138 (1): 112-143, doi:10.1093/PAST/138.1.112, Wikidata Q98381266
  15. ^ Dennis Normile (1. marts 2008), "Driven to extinction", Science, 319 (5870): 1606-1609, doi:10.1126/SCIENCE.319.5870.1606, PMID 18356500, Wikidata Q46946883
  16. ^ "SPØRGSMÅL OG SVAR OM INFLUENZAVACCINE Uge 39b, 2005" (PDF).
  17. ^ Michelle Rozo; Gigi Kwik Gronvall (18. august 2015), "The Reemergent 1977 H1N1 Strain and the Gain-of-Function Debate", mBio, 6 (4), doi:10.1128/MBIO.01013-15, PMC 4542197, PMID 26286690, Wikidata Q35973040

Yderligere litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • F B Smith (1. april 1995), "The Russian influenza in the United Kingdom, 1889-1894.", Social History of Medicine, 8 (1): 55-73, doi:10.1093/SHM/8.1.55, PMID 11639616, Wikidata Q30328988
  • Mark Honigsbaum (9. juni 2010), "The Great Dread: Cultural and Psychological Impacts and Responses to the 'Russian' Influenza in the United Kingdom, 1889-1893", Social History of Medicine, 23 (2): 299-319, doi:10.1093/SHM/HKQ011, Wikidata Q98343179
  • L Skog; H Hauska; A Linde (4. december 2008), "The Russian influenza in Sweden in 1889-90: an example of Geographic Information System analysis", Eurosurveillance, 13 (49): 1-12, PMID 19081003, Wikidata Q47633118
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=1889-1890-pandemien&oldid=11637093"