1914

1914
MCMXIV

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1890'erne^, 1900'erne ◄ 1910'erne ► 1920'erne^, 1930'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1909^, 1910^, 1911^, 1912^, 1913 ◄ 1914 ► 1915^, 1916^, 1917^, 1918^, 1919^, ►^, ►►

1914
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1914 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1914 MCMXIV
Ab urbe condita	2667
Armensk kalender	1363 ԹՎ ՌՅԿԳ
Kinesiske kalender	4610 – 4611 癸丑 – 甲寅
Etiopisk kalender	1906 – 1907
Jødisk kalender	5674 – 5675
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1969 – 1970
- Shaka Samvat	1836 – 1837
- Kali Yuga	5015 – 5016
Iransk kalender	1292 – 1293
Islamisk kalender	1332 – 1333

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1914 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks tjenestepiger bliver officielt husassistenter.^[1]
Den Gamle By i Århus grundlægges

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar - i Florida, USA, indledes verdens første planmæssige ruteflytrafik

5. januar – Ford Motor Company annoncerer en 8 timers arbejdsdag, og en minimumløn på $5 for en dags arbejde

April[redigér | rediger kildetekst]

23. april - Der spilles for første gang en baseballkamp på Chicagos stadion Wrigley Field, dengang kaldet Weeghman Park

Maj[redigér | rediger kildetekst]

9. maj - Jordskælv på Sicilien dræber mere end 100 mennesker
25. maj - loven om hjemmestyre (Home Rule) for Irland vedtages
S/S Bismarck bliver søsat 20. juni 1914 i Hamborg
25. maj - den osmanniske indenrigsminister Talat Pasja beordrer tvungen deportering af etniske armeniere fra hele Østanatolien til Mesopotamien og til det, som senere blev Syrien (kendt som det armenske folkedrab)
29. maj - den britiske liner Empress of Ireland med 1.477 passagerer og besætningsmedlemmer bliver vædret af det norske fragtskib Storstad ud for St. Lawrence floden i Canada, og 1.012 mennesker omkommer i en af skibshistoriens værste skibskatastrof

Juni[redigér | rediger kildetekst]

7. juni - det første fartøj, Alliance, passerer gennem Panamakanalen
11. juni - på en køretur gennem Westminster, London udsættes kong George for et attentat af to Suffragetter. Kongen såres let
20. juni - Oceanlineren S/S Bismarck søsættes i Hamborg
28. juni – den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand bliver skudt i Sarajevo

Juli[redigér | rediger kildetekst]

12. juli - Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane indvier strækningen Hammel-Thorsø

21. juli – Seth Barnes Nicholson opdager Jupiter-månen Sinope.
23. juli – Østrig-Ungarn afsender ultimatum til den serbiske regering angående opklaringen af Sarajevomordet
28. juli – Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig, og starter dermed 1. verdenskrig

August[redigér | rediger kildetekst]

1. august – Det Tyske Kejserrige erklærer krig mod det Russiske Kejserrige
2. august - I en af de første krigshandlinger under første verdenskrig besætter Tyskland Luxemburg og forlanger fri passage gennem Belgien
2. august - fotografen Heinrich Hoffmann tager et billede på Odeonsplatz i München - på fotografiet ses en ung og opstemt Adolf Hitler
3. august – Tyskland og Tyrkiet underskriver en hemmelig traktat. Italien erklærer sig neutralt. Østrig-Ungarn og Tyskland erklærer Frankrig krig.
3. august - det første skib passerer gennem den nye Panamakanal
4. august – Det Tyske Kejserrige erklærer Belgien krig, og England erklærer krig mod Tyskland
5. august - Montenegro erklærer krig mod Østrig-Ungarn i første verdenskrig. Cuba, Uruguay, Mexico og Argentina erklærer sig alle neutrale
5. august - USA erklærer sig neutral, da Tyskland erklærer krig mod Sovjetunionen
Det tyske skib SMS Mainz synker efter at være blevet sunket i slaget i Helgolandsbugten d. 28. august 1914
6. august – Østrig-Ungarn erklærer det Russiske Kejserrige krig
6. august - Serbien erklærer krig mod Tyskland og Østrig mod Rusland
12. august - Storbritannien erklærer Østrig-Ungarn krig
22. august-29. august – Slaget ved Tannenberg, tysk sejr over russerne
23. august - Japan erklærer krig mod Tyskland og bomber Quingdao i Kina, der er en tysk koloni
28. august - i Helgolandsbugten trækker den britiske flåde sig sejrrige ud af det første større søslag mod den tyske marine under 1. verdenskrig
30. august – Den tyske hær erobrer Amiens
30. august - Slaget ved Tannenberg ender med tysk sejr over russerne

September[redigér | rediger kildetekst]

2. september - det Osmanniske Rige begynder en generalmobilisering
5. september - Slaget ved Marne (det første af tre) indledes
5. september-10. september – Marne-slaget ender med tysk tilbagetog
11. september - St Louis Blues af W. C. Handy offentliggøres
15. september - de første skyttegrave i 1. verdenskrig graves af tyskerne
18. september – Lov om irsk hjemmestyre ("Home Rule Bill") træder i kraft
22. september - tyske ubåde sænker 3 engelske krydsere ud for den skotske kyst
23. september - Düsseldorf er mål for det første britiske luftangreb under 1. verdenskrig

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

1. oktober - de første canadiske tropper afsejler til England
9. oktober - i 1. verdenskrig indtager den tyske hær Antwerpen efter britiske tropper havde gjort en forsinket indsats for at støtte den belgiske hovedhær på 150.000 mand under ledelse af kong Albert 1. af Belgien
15. oktober - slaget om Warszawa indledes
17. oktober - ved et jordskælv i Grækenland og Lilleasien omkommer over 3000 mennesker
30. oktober - Slaget ved Ypres begynder

November[redigér | rediger kildetekst]

1. november - 77 telefonfolk på Lolland-Falster stifter den arbejdsløshedskasse, som i dag er kendt som Min A-kasse
5. november - Frankrig og England erklærer Tyrkiet krig
5. november - Tyrkiet går ind i verdenskrigen på tysk side, England svarer med at annektere Cypern, der var under tyrkisk overhøjhed
20. november - det bliver et krav, at der skal fotos på amerikanske pas.
De tre nordiske konger, Christian 10. af Danmark, Gustav 5. af Sverige og Haakon 7. af Norge, holder møde i Malmø d. 18. december 1914
21. november - Slaget ved Ypres afsluttes

December[redigér | rediger kildetekst]

8. december – Søslaget ved Falklandsøerne udkæmpes mellem tyske krigsskibe ledet af Maximilian von Spee mod britiske ledet af Doveton Sturdee, hvor de tyske skibe bliver sænket.
18. december – de tre nordiske konger, Christian 10. af Danmark, Gustav 5. af Sverige og Haakon 7. af Norge, holder møde i Malmø
24. december - under 1. verdenskrig indtræffer det første tilfælde af "julevåbenstilstand" ved fronten nær Ieper i Belgien

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

4. januar – Jane Wyman, amerikansk skuespillerinde (død 2007).
7. januar – H.C. Toft, dansk politiker (død 2001).
25. januar – Astrid Krog Halse, norsk lyriker (død 2007).
27. januar – Karen Marie Løwert, dansk skuespiller og teaterchef (død 2002).
31. januar – Jersey Joe Walcott, amerikansk bokser (død 1994).

Februar[redigér | rediger kildetekst]

2. februar - Margarita Stāraste-Bordevīka, lettisk børnebogsforfatter (død 2014).
3. februar – Mary Carlisle, amerikansk skuespillerinde og sanger (død 2018).
5. februar – William S. Burroughs, amerikansk forfatter (død 1997).
7. februar – Sejr Volmer-Sørensen, dansk teaterdirektør (død 1982).
15. februar – Kevin McCarthy, amerikansk skuespiller (død 2010).
22. februar – Renato Dulbecco, amerikansk virolog (død 2012).

Marts[redigér | rediger kildetekst]

3. marts – Asger Jorn, dansk billedkunstner (død 1973).
6. marts – Robert Bergsaker, norsk forfatter, prædikant og missionær (død 2009).
13. marts – Olaf Pooley, britisk skuespiller og forfatter (død 2015).
25. marts – Norman Borlaug, amerikansk videnskabsmand (død 2009).
26. marts – William Westmoreland, amerikansk general (død 2005).
27. marts – Budd Schulberg, amerikansk manuskriptforfatter (død 2009).
31. marts – Dagmar Lange, svensk forfatter (død 1991).
31. marts – Octavio Paz, mexicansk diplomat, forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur (død 1998).

April[redigér | rediger kildetekst]

2. april – Alec Guinness, engelsk skuespiller (død 2000).
2. april – Hans J. Wegner, dansk arkitekt og møbelarkitekt (død 2007).
4. april – Grete Hækkerup, dansk politiker (død 1995).
6. april – Theodor Christensen, dansk kort- og dokumentarfilminstruktør (død 1967).
13. april – Børge Mogensen, dansk møbelarkitekt og -designer (død 1972).
26. april - Claus Brun, dansk læge (død 2014).

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj – Aage Stentoft, dansk komponist, forfatter og teaterdirektør (død 1990).
13. maj – Joe Louis, amerikansk bokser (død 1981).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

4. juni – Willy-August Linnemann, dansk forfatter (død 1985).
5. juni - Viggo Kjær, dansk civilingeniør (død 2013).
7. juni – Eik Koch, dansk skuespiller (død 1982).
11. juni - Nils Koppel, dansk arkitekt (død 2009).
14. juni - Gisèle Casadesus, fransk skuespillerinde (død 2017).
18. juni - E.G. Marshall, amerikansk skuespiller (død 1998).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

5. juli – Gerda Gilboe, dansk skuespillerinde og sangerinde (død 2009).
8. juli – Billy Eckstine, amerikansk sanger (død 1993).
8. juli – Jyoti Basu, indisk politiker (død 2010).
15. juli – Hammond Innes, britisk forfatter (død 1998).
21. juli – Suso Cecchi D'Amico, italiensk manuskriptforfatter (død 2010).
23. juli – Alf Prøysen, norsk visesanger og forfatter (død 1970).
31. juli – Louis de Funès, fransk skuespiller og komiker (død 1983).

August[redigér | rediger kildetekst]

9. august – Leif Hamre, norsk forfatter (død 2007).
9. august – Tove Jansson, finsk forfatter og kunstner (død 2001).
14. august – Poul Hartling, dansk politiker og statsminister (død 2000).
14. august – Stieg Trenter, svensk forfatter (død 1967).
15. august – Aase Clausen, dansk skuespiller (død 2005).
21. august – Karl Krøyer, dansk opfinder (død 1995).

September[redigér | rediger kildetekst]

7. september - Walter Holbrook Gaskell, engelsk fysiolog (født 1847).
12. september – Desmond Llewelyn, walisisk skuespiller (død 1999).
13. september – Gunnar Bigum, dansk skuespiller (død 1983).
15. september – Jens Otto Krag, dansk statsminister (død 1978).
21. september – Tonny Ahm, dansk badmintonspiller (død 1993).

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

3. oktober – Einar Lundeby, norsk lingvist (død 2011).
6. oktober – Thor Heyerdahl, norsk etnolog og leder af Kon-Tiki (1947) og Ra (1969-70) ekspeditionerne (død 2002).
16. oktober – Zahir Shah, Afghanistans sidste konge (død 2007).
21. oktober – Martin Gardner, amerikansk matematiker (død 2010).
26. oktober – Betty Helsengreen, dansk skuespiller (død 1956).
27. oktober – Dylan Thomas, britisk digter (død 1953).

November[redigér | rediger kildetekst]

6. november – Jonathon Harris, amerikansk skuespiller (død 2002).
8. november – George Bernard Dantzig, amerikansk matematiker (død 2005).
8. november – Norman Lloyd, amerikansk skuespiller (død 2021).
9. november – Hedy Lamarr, østrigsk skuespiller (død 2000).
11. november – Howard Fast, amerikansk romanforfatter og tv forfatter (død 2003).
25. november – Joe DiMaggio, legendarisk amerikansk baseballspiller (død 1999).
27. november – Lis Smed, dansk skuespillerinde (død 1944).