1980
Spring til navigation
Spring til søgning
Uddybende artikel: Døde i 1980
1980 MCMLXXX |
◄,
19. århundrede
◄ 20. århundrede ►
21. århundrede,
►
|
1980 |
---|
Dødsfald - Fødsler |
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab |
Gregoriansk kalender | 1980 MCMLXXX |
Ab urbe condita | 2733 |
Armensk kalender | 1429 ԹՎ ՌՆԻԹ |
Kinesiske kalender | 4676 – 4677 己未 – 庚申 |
Etiopisk kalender | 1972 – 1973 |
Jødisk kalender | 5740 – 5741 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 2035 – 2036 |
- Shaka Samvat | 1902 – 1903 |
- Kali Yuga | 5081 – 5082 |
Iransk kalender | 1358 – 1359 |
Islamisk kalender | 1400 – 1401 |
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1980 (tal)
Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]
- Sovjetunionen invaderer Afghanistan
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- 5. januar - Partiet Fælles Kurs bliver stiftet af sømandsbossen Preben Møller Hansen
- 9. januar – 63 shia-muslimer bliver halshugget i Saudi-Arabien for at have besat den store moské i Mekka (i november 1979)
- 15. januar – William Heinesen udråbes på sin 80-års dag, til æresborger i Thorshavn
- 18. januar - Almöbroen nord for Göteborg i Sverige styrter sammen
- 22. januar - den russiske atomfysiker og modtager af Nobels fredspris Andrej Sakharov deporteres fra Moskva til den lukkede by Gorkij. Forvisningen bliver af de sovjetiske myndigheder begrundet med "nedbrydende virksomhed mod den sovjetiske stat"
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 3. marts – Pierre Trudeau bliver premierminister for Canada
- 3. marts - ubåden USS Nautilus tages ud af drift
- 6. marts - A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal køber Larsens Plads over for Amalienborg og forærer den til kommunen til parkområde
- 11. marts - Nationalistlederen Robert Mugabe danner regering i Zimbabwe
- 12. marts - 20-kronesedlen på gaden i Danmark
- 13. marts - amerikaneren John Gacy fra Illinois bliver idømt 25 gange livsvarigt fængsel og 12 gange dødsstraf ved retten i Chicago, hvilket er historiens hårdeste strafudmåling. Dommen bliver givet for mord på 33 drenge i perioden 1972-78. Han bliver henrettet 10. maj 1994
- 23. marts - Folkeafstemning afholdes i Sverige om afvikling af landets atomkraftanlæg. Konklusionen af resultatet bliver uklar og stærkt debatteret
- 27. marts - den norske olieboreplatform Alexander L. Kielland i Nordsøen vælter, og 123 omkommer ved ulykken. Platformen vælter på få minutter, da ét af de vældige ben giver efter i hårdt vejr. 88 bliver reddet fra platformen
April[redigér | rediger kildetekst]
- 3. april - Belgiens ministerpræsident Wilfried Martens indgiver regeringens afskedsbegæring
- 13. april - USA's olympiske komite beslutter at boykotte sommerlegene i Moskva
- 25. april - et amerikansk forsøg på at befri de gidsler, der holdes på den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater støder sammen i ørkenen 400 km fra Teheran, og otte amerikanske soldater bliver dræbt
- 29. april - mange bliver såret og omkring 100 anholdt under voldsomme gadekampe, da 500 politifolk rydder byggelegepladsen "Byggeren" på Nørrebro
- 30. april – Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen
Maj[redigér | rediger kildetekst]
- 5. maj - Arabiske terrorister sprænger Irans ambassade i London i luften efter seks dages besættelse; et gidsel omkommer, og 11 reddes
- 18. maj – Vulkanudbrud på Mount St. Helens
Juni[redigér | rediger kildetekst]
- 6. juni - Dansk Elbil Komite oprettes
- 29. juni - Vigdís Finnbogadóttir vælges til Islands præsident og bliver verdens første kvindelige folkevalgte statsoverhoved
Juli[redigér | rediger kildetekst]
- 15. juli – Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge springer i luften
August[redigér | rediger kildetekst]
- 2. august - En bombe dræber 85 mennesker, sårer mere end 200 og anretter store materielle skader i Bologna
- 8. august - Skibsværftet B&W i København standser betalingerne
September[redigér | rediger kildetekst]
- 5. september – Skt. Gotthardtunnelen, verdens på det tidspunkt længste vejtunnel, indvies i Schweiz
- 22. september - Irak invaderer Iran og indleder derved Iran-Irak-krigen, der første afsluttes knap otte år senere
- 22. september - den nystiftede frie polske fagbevægelse Solidaritet (Solidarność) vælger Lech Walesa som den første formand
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 11. oktober - på Leninværftet i Gdansk i Polen går arbejderne i strejke. Strejkerne breder sig langt ind i landet
- 11. oktober - russiske kosmonauter vender tilbage til jorden efter 185 dage i rummet om bord på Salyut 6
- 12. oktober - 26 medlemmer af De Røde Brigader dømmes til fængsel på livstid for mordet på Aldo Moro
- 30. oktober - El Salvador og Honduras underskriver en fredstraktat, der sætter en stopper for de to landes grænsestrid, som startede med "Fodboldkrigen" i 1969
- 30. oktober - Algeriets præsident Benjedid benåder sin forgænger Ben Bella, der har været fængslet i 14 år.
November[redigér | rediger kildetekst]
- 4. november – Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter og John B. Anderson ved det amerikanske præsidentvalg. Stemmefordeling blev 50,8 procent til Ronald Reagan, 41,0 procent til Jimmy Carter og 6,6 procent til John B. Anderson.
- 23. november - en serie af jordskælv i Syditalien dræber op imod 4.800 mennesker
- 28. november - B&W’s tidligere ejer Jan Bonde Nielsen erklæres personligt konkurs
December[redigér | rediger kildetekst]
- 4. december - Portugals ministerpræsident Francisco Caneiro og hans danskfødte hustru Snu Seidenfaden omkommer sammen med forsvarsministeren, da hans privatfly styrter under start fra Lissabon
- 8. december - Beatlen John Lennon skydes ned på gaden foran Dakota-bygningen i New York af den sindsforvirrede fan Mark David Chapman
Født[redigér | rediger kildetekst]
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- 9. januar – Sergio García, spansk golfspiller.
Februar[redigér | rediger kildetekst]
- 11. februar – Matthew Lawrence, amerikansk skuespiller.
- 11. februar – Natasha Bobo, amerikansk skuespiller.
- 27. februar – Chelsea Clinton, datter af Bill Clinton.
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 21. marts – Ronaldinho, brasiliansk fodboldspiller.
- 27. marts – Kristian Leth, dansk skuespiller og musiker.
- 28. marts – Rasmus Seebach, dansk sanger.
- 28. marts – Jon Lange, dansk skuespiller.
- 30. marts – Katrine Lunde, norsk håndboldspiller.
- 30. marts – Kristine Lunde, norsk håndboldspiller.
April[redigér | rediger kildetekst]
- 9. april – Rasmus Green, dansk fodboldspiller (død 2006).
- 10. april – Gro Hammerseng, norsk håndboldspiller.
- 12. april – Peter Plaugborg, dansk skuespiller.
- 15. april – Fränk Schleck, luxembourgs cykelrytter.
- 22. april – Kari-Anne Henriksen, norsk håndboldspiller.
- 23. april– Taio Cruz, britisk komponist, sangskriver, producer og sanger.
- 26. april – Channing Tatum, amerikansk skuespiller.
Maj[redigér | rediger kildetekst]
- 5. maj - Hank Green, amerikansk singer-songwriter og videoblogger.
- 17. maj – Fredrik Kessiakoff, svensk cykelrytter.
- 30. maj – Steven Gerrard, engelsk fodboldspiller.
Juni[redigér | rediger kildetekst]
- 5. juni – Lisbeth Østergaard, dansk tv-vært.
- 14. juni – Amalie Ihle Alstrup, dansk skuespillerinde.
- 17. juni – Venus Williams, amerikansk tennisspiller.
Juli[redigér | rediger kildetekst]
- 10. juli – Jessica Simpson, amerikansk popsanger.
- 20. juli – Lau Højen, dansk guitarist og forsanger.
- 26. juli – Jacinda Ardern, newzealandsk politiker.
August[redigér | rediger kildetekst]
- 26. august – Chris Pine, amerikansk skuespiller.
- 26. august – Macaulay Culkin, amerikansk skuespiller.
September[redigér | rediger kildetekst]
- 3. september – James Hill, ukulelist.
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 14. oktober - Ben Whishaw, engelsk skuespiller.
- 28. oktober - Lee Roche, engelsk professionel fodboldspiller
November[redigér | rediger kildetekst]
- 2. november – Thomas Bredahl, dansk guitarist fra Gop Squad og tidligere Volbeat.
- 12. november – Ryan Gosling, canadisk skuespiller.
- 13. november – Morten Messerschmidt, dansk politiker.
December[redigér | rediger kildetekst]
- 7. december – John Terry, engelsk fodboldspiller.
- 18. december – Christina Aguilera, amerikansk sangerinde.
- 19. december – Jake Gyllenhaal, amerikansk skuespiller.
- 30. december – Wael Ghonim, egyptisk internetaktivist og dataingeniør.
Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Sport[redigér | rediger kildetekst]
- 20. januar – Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19).
- 19. juli-3. august – Sommer-OL i Moskva, Sovjetunionen.
- 17. oktober – Jørgen Hansen stopper Hans Henrik Palm i 9. omgang af den første EM-kamp mellem to danske boksere
- 1. november - i en VM kvalifikationskamp i Rom taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Italien
Musik[redigér | rediger kildetekst]
- 19. april – Irland vinder den 25. årlige udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Haag, Holland, med sangen "What's Another Year" af Johnny Logan. Marokko deltog for første og, indtil videre, eneste gang i konkurrencen.
- 8. september – Kate Bush udgiver hendes tredje album Never for Ever.
- John Lennon & Yoko Ono udsender albummet Double Fantasy, pladen bliver Lennon's sidste.
- Eurythmics stiftes.
- Shu-bi-dua udsender deres 7. LP, Shu-bi-dua 7.
- Bamses Venner vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker Altid På Dig
- Engelske Iron Maiden udgiver deres 1. plade "Iron Maiden", og bliver få år efter en af tidens størst Heavy Metal-bands – bandet består af Steve Harris, Dave Murray, Clive Burr, Paul Di'Anno og Dennis Stratton.
- Bandet AC/DC udgiver deres første plade, Back in Black, med Brian Johnson som forsanger.
- Kliché udgiver deres første album Supertanker.
Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]
- Fysik – James Watson Cronin, Val Logsdon Fitch
- Kemi – Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger
- Medicin – Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George Davis Snell
- Litteratur – Czesław Miłosz
- Fred – Adolfo Perez Esquivel
- Økonomi – Lawrence Klein
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|