1982

1982
MCMLXXXII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1960'erne^, 1970'erne ◄ 1980'erne ► 1990'erne^, 2000'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1977^, 1978^, 1979^, 1980^, 1981 ◄ 1982 ► 1983^, 1984^, 1985^, 1986^, 1987^, ►^, ►►

1982
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1982 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1982 MCMLXXXII
Ab urbe condita	2735
Armensk kalender	1431 ԹՎ ՌՆԼԱ
Kinesiske kalender	4678 – 4679 辛酉 – 壬戌
Etiopisk kalender	1974 – 1975
Jødisk kalender	5742 – 5743
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2037 – 2038
- Shaka Samvat	1904 – 1905
- Kali Yuga	5083 – 5084
Iransk kalender	1360 – 1361
Islamisk kalender	1403 – 1404

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972

Se også 1982 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget.
Det første computervirus, skrevet af den amerikanske programmør Rich Skrenta, er løs.

Januar[redigér | rediger kildetekst]

Januar Verdens mest solgte computer, Commodore 64 (verdens mest solgte computer) lanceret, hvorved hjemmecomputer revolutionen blev sat i gang.
5. januar – Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak.
8. januar – Der er kulderekord i Danmark, da der i Hørsted i Thy bliver målt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.
9. januar – Total måneformørkelse over Danmark.
13. januar – Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington D.C. 74 af de 79 om bord samt 4 på en bro over floden omkommer

Februar[redigér | rediger kildetekst]

8. februar - 32 omkommer ved en hotelbrand i Tokyo, Japan

Marts[redigér | rediger kildetekst]

3. marts – Barbican Arts Centre åbner i London
6. marts - voldsomme kampe mellem politiet og slumstormere på Vesterbro, da de besatte det nedlagte Mekanisk Musikmuseum
19. marts - Argentinske soldaters ankomst til South Georgia udløser skarpe protester fra Storbritannien og leder op til Falklandskrigen
20. marts - en drengebande stjæler 200.000 DM fra den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners villa i Præstø
24. marts - Berlingske Tidende får frist på 4 uger til at skaffe 160 mio. kroner, hvis lukning skal undgås
25. marts - der bliver indført kvindelig værnepligt i den østtyske hær efter en folkeafstemning

April[redigér | rediger kildetekst]

2. april – Falklandskrigen indledes med Argentinas invasion af Falklandsøerne. Krigen varer til 20. juni.
5. april - De tre hovedaktionærer i supermarkedskæden Irma, Gutenberghus, Privatbanken og Odense Ægforretning, accepterer at Brugsen (FDB-kæden) kan købe Irma-kæden for 298 millioner kr.
7. april - Alle private og offentlige sammenkomster på Fyn forbydes efter konstatering af 15. udbrud af mund- og klovsyge på øen.
7. april - England erklærer 200-sømils blokade mod Falklandsøerne
25. april - britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen uden modstand øgruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina. Argentina havde besat øgruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april
25. april - Israel tilbageleverer den sidste del af den besatte Sinai-halvø til Egypten som aftalt ved Camp David-aftalen. Israel havde besat Sinai og andre områder under Seksdageskrigen i juni 1967

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - engelske fly bomber Port Stanley airport på Falklandsøerne under Falklandskrigen
2. maj - den britiske atomubåd HMS Conqueror sænker den argentinske krydser ARA General Belgrano med to torpedoer. 323 søfolk omkommer
4. maj - Engelske HMS Sheffield rammes og ødelægges af missil i Falklandskrigen
10. maj - Højer Sluse i Sønderjylland åbnes
15. maj - Britiske tropper angriber installationer og fly på Falklandsøerne i Falklandskrigen
24. maj - engelske HMS Antelope synker efter brand i Falklandskrigen
28. maj - Pave Johannes Paul 2. aflægger, som første pave nogensinde, besøg i England
29. maj - det første pinsekarneval i København afholdes
30. maj – Spanien bliver medlem af Nato.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

3. juni - Britiske styrker smider flyveblade ud over Port Stanley på Falklandsøerne og opfordrer de argentinske tropper til at overgive sig
5. juni - Dr. Michael Gottlieb, assistant professor ved UCLA, beskriver for første gang en ny epidemisk sygdom, som senere fik navnet AIDS. Efter modstand fra den medicinske verden forlader han UCLA og åbner en privat praksis, hvor han behandler AIDS patienter
6. juni – Israel invaderer Libanon
7. juni - Priscilla Presley åbner Elvis Presleys hjem Graceland for publikum
12. juni – en demonstration mod atomvåben Central Park i New York City samler omkring 750.000 mennesker, herunder en række kendte musikere som Bruce Springsteen og James Taylor
13. juni - Argentinske tropper overgiver sig til de engelske under Falklandskrigen
13. juni – Fahd bliver ny konge af Saudi-Arabien
14. juni - domstolen i Duisburg beslutter at lade sagen mod den tidligere rigsbefuldmægtige i Danmark 1943-45 Werner Best falde
14. juni - våbenstilstand i Falklandskrigen efter argentinske troppers betingelsesløse kapitulation i hovedstaden Stanley
21. juni - John Hinckley bliver frikendt, på grund af sindssyge, for attentatet mod præsident Ronald Reagan

August[redigér | rediger kildetekst]

2. august - Skovbrande i Småland i Sverige efter en varm og tør sommer
12. august – Mexico meddeler, at landet er ude af stand til at betale sin udlandsgæld. Det giver anledning til en økonomisk krise i store dele af Latinamerika.
17. august – de første compact discs sættes til salg i Tyskland
20. august - Ålborg Kommunes forhenværende borgmester Marius Andersen idømmes 6 måneders ubetinget fængsel i en større bestikkelsesskandale, hvor han havde modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk
27. august - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) største æbletærte på 13,66 tons. Den måler 12,2 x 7 meter, og der er skrællet 21.600 liter æbler til tærten. Hun var startet på tærten den 25. august

September[redigér | rediger kildetekst]

3. september - Anker Jørgensen går af uden at udskrive nyvalg
5. september - efter Anker Jørgensen-regeringens tilbagetræden udnævnes Poul Schlüter til kgl. undersøgelsesleder og indleder forhandling om dannelse af en flertalsregering.
6. september - Fregatten Peder Skram affyrer utilsigtet et Harpoonmissil, (Hovsa-missilet), der anretter skade i et sommerhusområde i Lumsås
10. september – Poul Schlüter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering
13. september - 56 passagerer omkommer ved en flyulykke i Malaga, Spanien, da en spansk DC-10 jumbojet forulykker under starten. Der var 393 om bord i flyet
15. september- PLO's leder, Yassir Arafat modtages i privataudiens hos pave Johannes Paul II
16. september - massakren på palæstinensiske flygtninge i Sabra- og Shatila-flygningelejrene i Libanon finder sted
19. september – Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
21. september - i Libanon vælges Bashir Gemayels broder Amin til ny præsident

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

1. oktober – Helmut Kohl bliver ny vesttysk kansler
5. oktober - der sættes hastighedsrekord på skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde når op på 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning på White Sands Missile Range i New Mexico, USA
7. oktober - Musicalen Cats har premiere på Broadway og starter dermed sin næsten atten år lange spilleperiode
8. oktober - Helmut Kohl bliver forbundskansler i Vesttyskland efter valgnederlag for Helmut Schmidts socialdemokratiske regering. Helmut Kohl bliver konservativ-liberal regeringschef efter godt 13 års socialdemokratisk ledelse.
8. oktober – Polen forbyder fagforeningen Solidaritet
8. oktober - på slotspladsen foran Christiansborg demonstrerer 60.000 danskere mod den nydannede konservativt ledede Schlüter-regering
11. oktober - efter 437 år på havets bund hæves resterne af Henrik 8. af England's flagskib Mary Rose, som sank i 1545 nær Portsmouth. Det indeholder blandt andet 100 langbuer af fint takstræ
24. oktober - en brandmand omkommer og flere såres af en røggas-eksplosion under slukningsarbejde på stearinlysfabrikken Asp-Holmblad i Helsingør
31. oktober - Ungdomshuset, jagtvej 69 i København åbner

November[redigér | rediger kildetekst]

2. november – Den britiske tv-station, Channel 4, indleder sine udsendelser.
12. november – Jurij Andropov udpeges til ny generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti efter Leonid Bresjnevs død to dage forinden.
14. november – Den polske Solidaritetsleder Lech Wałęsa løslades efter 11 måneders internering

December[redigér | rediger kildetekst]

1. december - ved universitet i Utah bliver Barney Clark den første, der får et permanent kunstigt hjerte
2. december - i Spanien indsættes Felipe González som landets første socialdemokratiske regeringschef siden borgerkrigen
7. december - Yasser Arafat anerkender på palæstinensernes vegne Israels ret til at eksistere
7. december - Folketinget vedtager socialdemokratisk dagsordensforslag imod opstilling af 572 NATO-raketter i Vesteuropa
14. december - Spanien åbner grænsen til Gibraltar, som blev lukket af Franco-styret i 1969
31. december - Entreprenør Bøje Nielsen og A/S Danske Fabrikshaller erklæres konkurs

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar – David Nalbandian, argentinsk tennisspiller.
2. januar – Rasmus Paludan, dansk advokat, politiker og samfundsdebattør.
9. januar – Benjamin Lebert, tysk forfatter.
16. januar – Birgitte Hjort Sørensen, dansk skuespillerinde.
26. januar - Christiane Schaumburg-Müller, dansk sangerinde.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

16. februar – Lupe Fiasco, amerikansk rapper.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

6. marts – Henrik Knudsen, dansk håndboldspiller.
2. marts – Johan Philip "Pilou" Asbæk, dansk skuespiller.
3. marts – Jessica Biel, amerikansk skuespiller.
8. marts – Kat Von D, amerikansk/mexicansk tatovør.
14. marts – François Sterchele, belgisk fodboldspiller (død 2008).

April[redigér | rediger kildetekst]

3. april – Stine Brix, dansk politiker for Enhedslisten.
7. april – Marijana Jankovic, dansk skuespillerinde
15. april – Henriette Engel Hansen , dansk kajakroer.
22. april – Kaká, brasiliansk fodboldspiller
24. april – Kelly Clarkson, Amerikansk Sanger.
30. april – Kirsten Dunst, amerikansk skuespillerinde.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

11. maj – Cory Monteith, canadisk skuespiller og musiker (død 2013).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

1. juni – Justine Henin-Hardenne, belgisk tennisspiller.
3. juni – Jelena Isinbajeva, russisk atletikudøver.
7. juni – Høgni Lisberg, færøsk musiker.
10. juni – Prinsesse Madeleine af Sverige.
16. juni – Henrik Them Andersen, dansk mellem- og langdistanceløber
21. juni – William af Wales, britisk prins, Charles og Dianas ældste søn.

Juli[redigér | rediger kildetekst]

5. juli – Philippe Gilbert, belgisk cykelrytter.
6. juli – Ditte Arnth Jørgensen, dansk skuespiller.
19. juli – Esben Holmboe Bang, dansk kok og restauratør.
19. juli – Jared Padalecki, amerikansk skuespiller

August[redigér | rediger kildetekst]

27. august – Ben Williams, engelsk fodboldspiller.
28. august – LeAnn Rimes, amerikansk sangerinde.
30. august – Andy Roddick, amerikansk tennisspiller.

September[redigér | rediger kildetekst]

13. september – Asker Hedegaard Boye, dansk forfatter og journalist.
15. september – Aaron Ross, amerikansk footballspiller.
16. september – Jakob Oliver Krarup, dansk skuespiller og filmproducer.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

1. oktober – Louise Svalastog Spellerberg, dansk håndboldspiller.
13. oktober – Ian Thorpe, australsk svømmer.
20. oktober – Kristian Bach Bak, dansk tidligere fodboldspiller,
25. oktober – Victoria Francés, spansk illustrator.
30. oktober – Clémence Poésy, fransk skuespillerinde og model.

November[redigér | rediger kildetekst]

2. november – Morten Holst, dansk skuespiller.
3. november – Lasse Kryger, dansk fodboldspiller.
11. november – Anne Bergfeld, dansk-tysk skuespiller
11. november – Kongsted, dansk DJ og musikproducer
12. november – Anne Hathaway, amerikansk skuespillerinde.
17. november – Astrid Krag, dansk politiker og tidligere minister.
30. november – Elisha Cuthbert, canadisk skuespillerinde.

December[redigér | rediger kildetekst]

4. december – Nick Vujicic, australsk prædikant, taler, forfatter og leder.
14. december – Stephanie Lose, dansk politiker.
29. december – Ronny Emborg, dansk gourmetkok.
30. december – Razak Pimpong, ghanesisk fodboldspiller.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Døde i 1982

Sport[redigér | rediger kildetekst]

9. januar – Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistorie, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.
24. januar – Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21)
15. juni - Michael Laudrup debuterer på sin 18-års fødselsdag på Danmarks fodboldlandshold. Han scorer Danmarks enlige mål i 2-1 nederlaget ude mod Norge
11. juli – Italien vinder VM i fodbold i Spanien.
17. juli – Ayub Kalule bliver stoppet i 10. omgang af VM-kampen mod Davey Moore om WBA-mesterskabet i let-mellemvægt.
12. november – Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl.
13. november – Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen. Bokseorganisationen WBC ændrer kort efter reglerne, således at titelkampe bokses over 12 omgange i stedet for som hidtil 15 omgange.
Odense Boldklub bliver danske mestre i fodbold.
Commonwealth Games afholdes i Brisbane, Australien.