1985

1985
MCMLXXXV

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1960'erne^, 1970'erne ◄ 1980'erne ► 1990'erne^, 2000'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1980^, 1981^, 1982^, 1983^, 1984 ◄ 1985 ► 1986^, 1987^, 1988^, 1989^, 1990^, ►^, ►►

1985
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1985 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1985 MCMLXXXV
Ab urbe condita	2738
Armensk kalender	1434 ԹՎ ՌՆԼԴ
Kinesiske kalender	4681 – 4682 甲子 – 乙丑
Etiopisk kalender	1977 – 1978
Jødisk kalender	5745 – 5746
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2040 – 2041
- Shaka Samvat	1907 – 1908
- Kali Yuga	5086 – 5087
Iransk kalender	1363 – 1364
Islamisk kalender	1406 – 1407

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 1985 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

? – Helioscentret,det første danske behandlingssted for alkoholikere, som arbejder efter minnesotamodellen åbner i Hyllested ved Ebeltoft.
? – Amiga 1000, den første Amigacomputer sendes på markedet.
? – GNU Manifesto skrives af Richard Stallman

Januar[redigér | rediger kildetekst]

7. januar – Blekingegadebanden iværksætter deres plan for kidnapning af Gad Rausings søn Jörn Rausing, men opgiver få timer før selve gennemførslen
8. januar – Der bliver indført rygeforbud på Den Røde Plads i Moskva med begrundelsen, at det vil være taktløst at ryge, hvor Sovjetunionens grundlægger Lenin ligger begravet.
13. januar – 418 bliver dræbt og 559 kvæstet ved en af de værste togulykker i verdenshistorien, da et eksprestog med flere tusinde passagerer kører af sporet ved byen Awash i Etiopien.
15. januar – Den tidligere premierminister Tancredo de Almeida Neves bliver valgt til Brasiliens første civile præsident.
17. januar – På et repræsentantskabsmøde i Kronebanken bliver det oplyst, at bankens underskud i 1984 var på 1,3 milliarder kroner på grund af tab og hensættelser.
17. januar – En 25-årig flyverløjtnant omkommer, da hans fly – en F-104 Starfighter styrter i havet 10 km øst for øen Hjelm ud for Djursland

Februar[redigér | rediger kildetekst]

21. februar - Isabel Perón trækker sig som leder af det peronistiske parti i Argentina

Marts[redigér | rediger kildetekst]

5. marts - en næsten ét år lang minearbejderstrejke i Storbritannien slutter da de sidste 90.000 af i alt 189.000 minearbejdere genoptager arbejdet, uden at arbejderne opnåede deres mål
11. marts - Michail Gorbatjov bliver generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti

April[redigér | rediger kildetekst]

1. april - albummet We Are the World udkommer. På dette album bidrager 8 rockstjerner med ikke tidligere udgivet materiale. Overskuddet fra albummet skal gå til sultende i Afrika
18. april - Folketinget beslutter at nedsætte hastighedsgrænsen i byområder fra 60 til 50 km/time med virkning fra 1. oktober samme år
26. april - Bullshit-rockeren Palle Blåbjerg likvideres med maskinpistol på åben gade i Valby
30. april - første engelske, sorte biskop udpeget

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - USA's præsident Ronald Reagan iværksætter en total Handelsembargo mod Nicaragua
2. maj - kommissionsdomstol giver daværende generaldirektør Poul Hansen hovedansvaret for postterminal-skandalen
5. maj - på kirkegården i Bittburg, hvor der bl.a. ligger SS-folk begravet, besegler præsident Ronald Reagan og forbundskansler Helmut Kohl med håndtryk forsoningen efter Anden Verdenskrig
8. maj - den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners selvangivelse forhøjes med 460.000 kroner efter tyveri af 750.000 kroner, som ikke var opgivet til skattevæsenet
13. maj – politiet i Philadelphia bomber MOVE-kollektivet. Seks voksne og fem børn omkommer
16. maj - Sinn Fein vinder sine første pladser i lokale valg i Nordirland
25. maj - op mod 50.000 omkommer, da en voldsom cyklon rammer Bangladesh' kystområde. Flere byer bliver ligefrem skyllet bort af en flere meter høj flodbølge
29. maj – på Heysel Stadion i Bruxelles, Belgien, udbryder der massepanik på tilskuerpladserne under finalen i European Champion Clubs' Cup mellem Liverpool FC og Juventus, 39 mennesker omkommer

Juni[redigér | rediger kildetekst]

4. juni - Farøbroerne indvies af Dronning Margrethe II
5. juni - den største auktion nogensinde afholdes over Hughes Aircraft Co., som gik for 5 milliarder $ til General Motors fra Detroit i Michigan, USA
10. juni - dansk-amerikaneren Claus von Bülow, der var idømt 30 års fængsel for mordforsøg på sin hustru, frifindes ved en ny nævningesag
12. juni - efter seks ugers strejke idømmes 3.600 bryggeriarbejdere på Carlsberg og Tuborg en bod på 12,3 millioner kr.
15. juni - et jordskælv på 4,5 på Richterskalaen rammer det nordøstlige Sjælland og Sydsverige
20. juni - en norsk tidligere tjenestemand i udenrigsministeriet, Arne Treholt, idømmes i Oslo tingsret 20 års fængsel for spionage for både Sovjetunionens og Iraks regeringer
21. juni - de brasilianske myndigheder fastslår, at en person, som druknede i 1979 og blev begravet under falsk navn, er den berygtede Josef Mengele
21. juni – Grønlands nationaldag. Det grønlandske flag hejses for første gang
23. juni - 329 omkommer, da en indisk jumbojet styrter ned i Atlanterhavet 200 km sydvest for Irland fra 9.500 meters højde. Der er mistanke om et attentat, og personer der har sagt, at de tilhører sikhiske terrorgrupper i USA og Canada, tager ansvaret for attentat
26. juni - den jugoslavisk hyrevognschauffør Naum Conevski idømmes livsvarigt fængsel for drabet på to drenge på Femøren på Amager
28. juni - på EF-topmøde i Milano afviser statsminister Poul Schlüter fransk-tysk forslag om at oprette en europæisk union

Juli[redigér | rediger kildetekst]

10. juli - franske agenter sænker Greenpeacefartøjet Rainbow Warrior i Aucklands havn
13. juli – koncerten Live Aid afholdes i et forsøg på at rejse penge til nødhjælp i Etiopien, der er ramt af hungersnød
19. juli - omkring 320 omkommer, da en dæmning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodbølge af vand, ler og mudder rammer byen, der nærmest bliver skyllet væk
22. juli - ved et terrorangreb i København omkommer én og 27 såres, da den muslimske terrorgruppe Islamisk Jihad sprænger bomber ved et amerikansk luftfartselskab og ved synagogen

August[redigér | rediger kildetekst]

12. august - en Boeing 747, Japan Airlines Flight 123, styrter ned i et bjergområde under en flyvning mellem Tokyo International Airport og Osaka. 520 ud af de 524 ombordværende omkommer i historiens mest dødelige flyulykke med et enkelt fly
12. august - Swissairs kontor i København raseres af 2 bomber

September[redigér | rediger kildetekst]

1. september - vraget af Titanic lokaliseres af Robert Ballard 73 år efter dets forlis
15. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen.
19. september – 10.000 mennesker omkommer under jordskælv i Mexico City
21. september - støttekoncerten Rock for Afrika samler 28.000 tilskuere i Idrætsparken
22. september - 2.000 mennesker dør ved et alvorligt jordskælv i Mexico

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

7. oktober – passagerskibet Achille Lauro kapres af palæstinensiske terrorister
9. oktober - palæstinensere, som har kapret det italiensk krydstogtskib "Achille Lauro", en amerikansk turist bliver dræbt
10. oktober - et amerikansk F-14-jagerfly tvinger et egyptisk fly med kaprerne af Achille Lauro om bord til at lande på en NATO-base på Sicilien, hvor kaprerne bliver anholdt

November[redigér | rediger kildetekst]

3. november - 2 franske agenter findes skyldig i sænkning af Greenpeace's 'Rainbow Warrior'. I forbindelse hermed omkommer en fotograf om bord. Agenterne idømmes 10 års fængsel
6. november - amerikansk presse afslører, at præsident Ronald Reagan har givet grønt lys for salg af våben til Iran. Det udvikler sig til en større politisk skandale, der benævnes "Irangate"
13. november - et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere bliver totalt ødelagt af den følgende styrtflod af gloende lava og enorme mængder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen - Nevado - havde været inaktiv i 140 år
18. november – tegneserien Steen og Stoffer bliver for første gang trykt i en avis, forfattet af Bill Watterson
19. november - USAs præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Michail Gorbatjov mødes i Geneve for første gang
19. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark
19. november – færgen Peder Paars indsættes på ruten Århus-Kalundborg
20. november - Microsoft Windows 1.0 udsendes officielt

December[redigér | rediger kildetekst]

3. december – Rådet for Den Europæiske Union i EU vedtager at oprette et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. Det skal ske inden udgangen af 1992
9. december - Pixar Animation Studios grundlægges
21. december - tre rockere likviderer Bullshit-lederen "Høvding" i værtshuset Nemo på Christiania
27. december - Palæstinensiske terrorister angriber lufthavnene i Rom og Wien og skyder på passagerer og besætningsmedlemmer fra El Al. 18 mister livet, og 119 såres

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

2. januar – Henrik Møllgaard, dansk håndboldspiller.
7. januar – Lewis Hamilton, engelsk formel 1-kører.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

5. februar – Cristiano Ronaldo, portugisisk fodboldspiller.
6. februar — Fallulah, dansk sangerinde.
15. februar – Rina Ronja Kari, dansk politiker.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

21. marts – Kasper Winther Jørgensen, dansk eliteroer.
22. marts – Jakob Fuglsang, dansk cykelrytter.
22. marts – Thomas Buttenschøn, dansk sanger.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

2. maj – Lily Allen, engelsk sangerinde.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

8. juni – Joey Moe, dansk sanger.
9. juni – Jon Nørgaard, dansk sanger.
23. juni – Morten Jørgensen, dansk eliteroer.
30. juni – Michael Phelps, amerikansk elitesvømmer.

Juli[redigér | rediger kildetekst]

2. juli – Ashley Tisdale, amerikansk skuespiller og sanger.

August[redigér | rediger kildetekst]

14. august – Peter Falktoft, radiovært på P3.
16. august – Cristin Milioti, amerikansk sanger og skuespiller

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

24. oktober – Wayne Rooney, engelsk fodboldspiller.

December[redigér | rediger kildetekst]

3. december – Amanda Seyfried, amerikansk skuespiller.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Døde i 1985.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

14. januar – Martina Navratilova bliver den kun tredje tennisspiller, der har vundet mere end 100 turneringer.
20. januar – Super Bowl XIX San Francisco 49ers (38) besejrer Miami Dolphins (16)
31. marts - den første udgave af WrestleMania, den største begivenhed indenfor wrestling under WWE (dengang WWF) afvikles i Madison Square Garden i New York City
5. juni - Danmark vinder 4 - 2 over Sovjetunionen i Idrætsparken^[1]
8. juni - Bruce Springsteen giver koncert i Göteborg for 120.000 tilskuere
7. juli - Tennisspilleren Boris Becker vinder singlerækken i Wimbledon som den første useedede spiller, den første tysker og den yngste spiller nogensinde
11. september - det danske fodboldlandshold taber i Idrætsparken en venskabskamp mod Sverige med 0-3. Det var det første danske nederlag på hjemmebane siden 1974
25. september - i Moskva taber det danske fodboldlandshold en VM-kvalifikationskamp mod Sovjetunionen med 1-0. Trods nederlaget førte Danmark stadig puljen, hvor det handlede om kvalifikation til VM i Mexico i 1986
13. november - i den sidste kvalifikationskamp til VM i Mexico 1986 vinder Danmarks fodboldlandshold i Dublin 4-1 over Irland. Danmark vinder dermed pulje 6 med 11 point foran Sovjetunionen med 10 og Schweiz med 8 point. Danmarks mål bliver scoret af Preben Elkjær (2), Michael Laudrup og John Sivebæk
17. november - Brøndby hyldes for første gang som danske fodboldmestre. Lyngby får sølv og AGF bronze. Ud af 1. division rykker Frem, Hvidovre, Køge og B 93. Op fra 2. division kommer KB og Randers Freja.
Ryder Cup, golf – Europa 16½-USA 11½