49er

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra 49er FX)
Specifikationer
Klassens symbol
Besætning 2
LOA 4990 mm
Bom uden vinger:
1752 mm
med vinger:
2743 mm
Dybgang 1447 mm
Skrog vægt 94 kg
Storsejl & Fok areal 19.97 m2
Total sejl areal 37.16 m2
D-PN 68.2
RYA PN 740
Olympisk klasse
Australsk 49'er med spileren sat
49er
49erFX

49er er en tomandsjolle og en af de hurtigste blandt dem, der anvendes til sejlsport. Bådtypen har været på det olympiske program siden sommer-OL 2000 i Sydney.

49eren er 4,99 m lang og 2,743 m bred med de såkaldte vinger (1,752 m bred uden vinger). Masthøjden er på 8,5 m, og båden vejer 94 kg. Derudover kommer vægten af masten oveni når båden er samlet. Den har et storsejl på 16,1 m², en fok på 5,1 m² samt en asymmetrisk spiler på 38 m² fastgjort til bovsprydet.[1]

Bådtypen er konstrueret i Australien af Julian Bethwaite, der blandt andet udtænkte den store asymmetriske spiler, som muliggør hastigheder på vandet på op til 50 km/t. Det er en teknisk krævende jolle, der kræver, at sejlerne står i trapez, når der er svag vind

Besætningen består af to sejlere: Rorsmanden og gasten. Bådtypen appellerer ofte til yngre sejlere, der har OL-ambitioner. Danskerne Jonas Warrer og Martin Kirketerp deltog i 49er under sommer-OL 2008 og vandt guld. [2]

49erFX[redigér | rediger kildetekst]

Jollen findes også i en anden variant for damer, 49erFX, der er rigget lidt anderledes op.

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 49ER Arkiveret 12. december 2019 hos Wayback Machine på sejlsport.dk
  2. ^ "Den danske 49'er har vundet guld" Arkiveret 19. november 2009 hos Wayback Machine, dr.dk, 18. august 2008
Wikimedia Commons har medier relateret til: