Symfoni nr. 9 (Dvořák)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra 9. symfoni (Dvořák))
Autografpartiturets forside til Dvořáks niende symfoni
For alternative betydninger, se Symfoni nr. 9. (Se også artikler, som begynder med Symfoni nr. 9)

Symfoni nr. 9 i E-mol Fra den nye verden (Opus 95) er en symfoni af den tjekkiske komponist Antonín Dvořák, komponeret i 1893 under hans ophold i USA (1892-1895).

Symfoniens uropførelse fandt sted den 16. december 1893 i Carnegie Hall i New York City. Den første opførelse i Europa, fandt sted den 20. juli 1894 i Karlovy Vary (Karlsbad) i Tjekkiet.

Instrumentering[redigér | rediger kildetekst]

Symfonien er komponeret til et orkester bestående af:

Satser[redigér | rediger kildetekst]

Symfonien har fire satser:

  • I. Adagio — Allegro molto
  • II. Largo
  • III. Scherzo: Molto vivace — Poco sostenuto
  • IV. Allegro con fuoco

Påvirkninger[redigér | rediger kildetekst]

Dvořák var interesseret i de nordamerikanske indianeres musik og i de sorte amerikaneres spiritual-musik, som han hørte i USA. Ved sin ankomst til USA, sagde han:

Citat Jeg er overbevist om at den fremtidige musik i dette land, vil blive baseret på hvad der kaldes neger-melodier. De kan blive grundlaget for en seriøs og original kompositionsretning, der udvikles i USA. Disse smukke og varierede temaer er skabt af jorden. De er Amerikas folkeviser og jeres komponister skal anvende dem.[3] Citat

Symfonien var bestilt af New York Philharmonic og havde uropførelse den 16. december 1893 i Carnegie Hall i New York, dirigeret af Anton Seidl. Dagen før, i en artikel trykt i New York Herald, uddybede Dvořák yderligere hvordan indianernes musik havde påvirket symfonien:

Citat Jeg har i virkeligheden ikke brugt nogen [af indianernes] melodier. Jeg har simpelthen skrevet originale temaer indeholdende særegenheden ved indianernes musik, og ved at anvende disse temaer som motiver, har jeg udviklet dem med alle tilrådighedværende moderne rytmer, kontrapunkter og orkestral kulør. Citat

I den samme artikel fastslog Dvořák, at han betragtede symfoniens anden sats som en "skitse eller studie til et senere arbejde, enten en kantate eller opera ... der vil blive baseret på Longfellows [Sangen om] Hiawatha" (Dvořák skrev aldrig sådan et stykke). Han skrev også, at den tredje sats, scherzoen, var "antydet af scenen med gæstebuddet i Hiawatha hvor indianerne danser".

Sjov nok kan fraser, der for moderne øren lyder som typisk spiritual-musik, af Dvořák have haft til formål at indgyde en indiansk atmosfære. I 1893 blev Dvořák citeret i et avisinterview, for at have sagt "Jeg syntes at negrenes og indianernes musik stort set var identisk"; og at "de to racers musik har en bemærkelsesværdig lighed med den skotske musik".[4][5] De fleste historikere er enige om, at Dvořák refererede til den pentatoniske skala, der er karakteristisk for alle tres musikalske traditioner.[6]

I en artikel fra 2008 i The Chronicle of Higher Education, hævdede den prominente musikolog Joseph Horowitz, at Amerikas sortes spiritual-musik havde en kraftig indflydelse på den 9. symfoni, og citerede Dvořák fra et interview i 1893 i New York Herald, for at have sagt at "I Amerikas neger-melodier, har jeg fundet alt hvad der er behov for i en storslået og ædel kompositionsretning."[7]

På trods af alt dette, betragtes Dvořáks musik generelt som at have mest til fælles med folkemusikken fra hans hjemegn, Bøhmen, frem for med den amerikanske folkemusik. Leonard Bernstein bedyrede, at værket var multinationalt i sine grundelementer.[8]

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Ved den 9. symfonis uropførelse i Carnegie Hall, var der endeløs jubel. Ved slutningen af hver sats, var der tordende klapsalver og Dvořák følte sig forpligtet til at rejse sig op og bukke.

Indflydelse på andre komponister[redigér | rediger kildetekst]

Det har været hævdet, at largoens tema blev omarbejdet til den spiritual-lignende sang "Goin’ Home" af den sorte komponist Harry Burleigh, som Dvořák mødte under sit ophold i Amerika, og af tekstforfatteren William Arms Fisher[9], men sangen var i virkeligheden skrevet af Fisher og baseret på Dvořáks tema i largoen.

Oprindeligt partitur[redigér | rediger kildetekst]

Det udgivne partitur, som er den udgave man næsten altid hører, har nogle forskelle i forhold til Dvořáks oprindelige. Den oprindelige udgave har en fortaler i dirigenten Denis Vaughan, der opførte den for første gang den 17. maj 2005 med London Philharmonic Orchestra i Londons Royal Albert Hall.[10]

Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Der er komponeret meget usædvanligt for piccolo i denne symfoni; selv om der anvendes engelskhorn i den berømte solo i anden sats, spiller piccoloen kun en kort frase i den første sats og ellers intet.
  2. ^ Der er kun komponeret til tuba i anden sats. Ifølge det komplette partitur udgivet af Dover, er der indikeret fraser "Trombone basso e Tuba" i takterne i anden sats; basbasunen anvendes i alle fire satser.
  3. ^ Classical Classics - Dvorak's "New World" Symphony, Classical Notes, Peter Gutmann
  4. ^ Kerkering, John D.; Albert Gelpi; Ross Posnock (2003). The Poetics of National and Racial Identity in Nineteenth-Century American Literature. Cambridge University Press. s. 133. ISBN 0521831148.
  5. ^ Beckerman, Michael Brim (2003). New Worlds of Dvorak: Searching in America for the Composer's Inner Life. W. W. Norton & Company. s. 237. ISBN 0393047067.
  6. ^ Clapham, John (1958). The Musical Quarterly, The Evolution of Dvorak's Symphony "From the New World". Oxford University Press. s. 167-183.
  7. ^ Joseph Horowitz, "New World Symphony and Discord: In the Gilded Age, a Czech visionary saw America's musical future in 'negro melodies', The Chronicle of Higher Education, 11. januar 2008, The Chronicle Review, side B18. Tilgængelig på Chronicle of Higher Educations websted.
  8. ^ Leonard Bernstein – the 1953 American Decca recordings. DGG 477 0002. Noter på den anden cd.
  9. ^ Smith, Jane Stuart; Betty Carlson (1995). The Gift of Music: Great Composers and Their Influence. Crossway Books. ISBN 0-89107-869-X., side 157: "Largoen i den anden sats har en uforglemmelig smuk melodi spillet på engelskhornet. Der er en følelse af længel i den, og en spiritual er baseret på den, 'Going Home'"
  10. ^ "Caare: Guardian of Art & Sport". Arkiveret fra originalen 9. januar 2009. Hentet 6. marts 2009.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Beckerman, Michael (1993). Dvořák and His World. Princeton University Press. ISBN 0691000972.
  • Schönzeler, Hans-Hubert (1984). Dvořák. Marion Boyars. ISBN 0714525758.
  • Tibbetts, John C. (2003). Dvořák in America 1892-1895. Amadeus Press. ISBN 093134056X.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Symfonien[redigér | rediger kildetekst]

Symfonien er frit tilgængelig i Columbia University Orchestras indspilning (Ogg Vorbis-format):

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Symfoni_nr._9_(Dvořák)&oldid=11326149"