A.P. Møller - Mærsk
A.P. Møller - Mærsk A/S | |
---|---|
Koncernens hovedsæde på Esplanaden i København | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform |
Aktieselskab NASDAQ OMX: MAERSK A, NASDAQ OMX: MAERSK B |
Branche |
Søfragt, detailhandel, energi, shipping |
Grundlagt | 1904 |
Hovedsæde | København |
Nøglepersoner |
Arnold Peter Møller (grundlægger), Mærsk Mc-Kinney Møller (tidligere hovedaktionær) Nils Smedegaard Andersen (adm. direktør) |
Regnskab | |
Omsætning | 326,78 mia. kr. (2008) |
Resultat | 18,5 mia. kr. (2008) |
Organisation | |
Antal ansatte | 119.599 (2008)[1] |
Datterselskaber | Maersk Line, Mærsk Oil, Maersk Tankers, APM Terminals, DAMCO, Svitzer, Dansk Undergrunds Consortium (39%), DFDS (31,3%) og Danske Bank (20%). |
Eksterne henvisninger | |
maersk.dk | |
CVR-nummer | 22756214 |
OpenCorporates | dk/22756214 |
A.P. Møller - Mærsk A/S, fork.APMM, er et danskejet konsortium med aktiviteter i 130 lande inden for en række sektorer, primært transport, udvinding af olie og naturgas samt handel med dagligvarer. Målt på omsætning er det Danmarks største virksomhed og den næststørste i Norden, kun overgået af StatoilHydro[2], mens den målt på antallet af ansatte overgås af ISS. På verdensplan er containerrederiet Mærsk Line verdens største.[3]
I udlandet er virksomheden kendt under navnet Maersk og især for sin store shippingvirksomhed. Hovedkontoret ligger på Esplanaden i København. Desuden er der kontorer i mere end 100 lande over hele verden. Virksomheden har sine rødder i det shippingfirma, som kaptajn Peter Mærsk Møller og hans søn Arnold Peter Møller grundlagde i Svendborg i 1904. Det nuværende selskab, A.P. Møller – Mærsk A/S, opstod imidlertid i 2003 efter en fusion af de to Mærsk-rederier D/S 1912 og D/S Svendborg. Før fusionen var A.P. Møller – Mærsk Gruppen formelt set ikke en koncern, fordi alle selskaber i gruppen var ejet 50-50 af de to rederier. Denne konstruktion gjorde det overordentligt vanskeligt for udenforstående at få overblik over gruppens økonomi.
A.P. Møller – Mærsk A/S råder over en flåde på over 300 fartøjer, der til sammen har en dødvægt på ca. 12 mio. tons. Flåden omfatter containerskibe, tankskibe, bilskibe, forsyningsskibe, skibe til særlige formål og borerigge. Flåden blev yderligere udvidet med opkøbet af P&O Nedlloyd i 2006.
Virksomheden har tidligere haft aktiviteter indenfor informationsteknologi samt rute- og charterflyvninger. I 2004 frasolgtes IT-virksomheden Mærsk Data til IBM Danmark A/S sammen med DM Data som A.P. Møller – Mærsk har ejet i halvpart sammen med Danske Bank. Der blev indgået en outsourcing-aftale, således at IBM i en årrække leverer IT ydelser til APM. 30. juni 2005 frasolgtes rute- og charteraktiviteterne i Maersk Air til islandske Fons Eignarhaldsfelag, der tidligere købte Sterling Airlines. I handlen indgår ikke selve flyflåden. Denne blev i A.P. Møller – Mærsks ejerskab, men flyene udlejes til den nye ejer i en periode af indtil seks år.
Selskabets regnskab for 1. halvår 2009 endte med et underskud på 3 mia. kr. – det første underskud i koncernens historie siden 2. verdenskrig. [4]
Mærsks motto
A.P. Møller havde et motto "Med rettidig omhu", eller i fuld ordlyd "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges". Det betyder at man skal gøre tingene ordentligt og til tiden. Man må ikke sjuske med sit arbejde. Mærsk McKinney Møller brugte udtrykket helt frem til sin død (d. 16. april 2012), hvor han til det sidste var på ugentlige besøg på Esplanaden og hovedaktionær i firmaet, så nu hører mottoet med til Mærsk-koncernen.
A.P. Møller - Mærsk koncernens forretningsområder
A.P. Møller – Mærsk Gruppen omfatter ca. 1.100 selskaber fordelt på nedenstående forretningsområder[5]:
- Containerskibsfart og relaterede aktiviteter
- Mærsk Line, Safmarine, Sealand, Seago Line, Mercusol Line og MCC Transport – Global containertransport
- Container Inland services – Indlandstransport, fremstilling og reparation
- Damco – Logistik- og forwarding aktiviteter
- APM Terminals
- APM Terminals – Containerterminalaktiviteter
- Tank, offshore og anden skibsfart
- Maersk Tankers – Tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas
- Maersk Drilling – Offshore boreaktiviteter samt operation af landrigge gennem 50% ejerskab af Egyptian Drilling Company
- Maersk FPSOs – Flydende olie- og gasproduktionsenheder
- Maersk LNG – Naturgastankere
- Maersk Supply Service – Forsyningsskibsaktivitet med ankerhåndtering- og platform supplyskabe m.v.
- Svitzer – Bugser- og bjærgningaktiviteter m.v.
- Höegh Autoliners – Bilskibsaktiviteter gennem 38,75% ejerskab af Höegh Autoliners associeret virksomhed)
- Olie- og gasaktiviteter
- Mærsk Oil – Olie- og gasproduktion i Danmark, Qatar, Storbritannien, Algeriet og Kasakhstan.Selskabet har også efterforskningsaktiviteter i disse lande samt i blandt andet Angola, Brasilien, Norge, Oman og USA (den Mexicanske Golf).
- Detailhandel
- Dansk Supermarked – Varehuse (Føtex, Bilka) og stormagasiner (F.Salling) i Danmark samt discountbutikker (Netto) i Danmark, Tyskland, Polen og Sverige (associeret virksomhed)
- Skibsværfter, andre industrivirksomheder, banker m.v.
- Rosti (indtil marts 2010) – Produktion af bl.a. plastflasker
- Star Air – Flyoperation primært inden for fragtflyvning
- Danske Bank – 20% ejerandel i Danske Bank A/S (associeret virksomhed)
- Maersk Container Industry - Produktion af tørlastcontainere og kølecontainere
Ejede indtil dets lukning i 2012 Odense Staalskibsværft.
.
- Charterfly (og transportfly), ophørede i nullerne.
- Maersk Air
Mærsks politiske indflydelse
I kraft af sin position som Danmarks største virksomhed, samt på baggrund af sin dominerende rolle både regionalt (i f.eks. Nordsøens olie- og naturgassektoren) og på verdensplan (bl.a. som verdens største rederi indenfor containershipping), har A.P. Møller – Mærsk over mange årtier opnået en betydelig indirekte indflydelse på Danmarks økonomiske, politiske og sociale udvikling.[kilde mangler] I nogle tilfælde er både virksomheden og dens ejere blevet beskyldt for at udøve politisk pres og give politisk opbakning efter forgodtbefindende og i overensstemmelse med de samfundskonservative værdier, den står inde for.
Under Golfkrigen i 1991 tilbød virksomheden således USA's hær gratis transport af krigsmateriel til området omkring den Persiske Bugt[6][7].
I forbindelsen med den amerikansk ledede invasion i Irak i 2003 indgik Mærsk igen aftaler med den amerikanske hær om transport af materiale.[8][9]
Mærsks indirekte medvirken ved invasionen af Irak 2003, har medført en vis international kritik af virksomhedens stillingtagen og metoder, ikke mindst som følge af anklager om magtmisbrug omkring overtagelsen af havnen Khawr az-Zubayr i det sydlige Irak.[10][11][12][13][14][15].
Administrerende direktører
- 1903-1965 Arnold Peter Møller
- 1965-1993 Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller
- 1993-2007 Jess Søderberg
- 2007- Nils Smedegaard Andersen. Løn 20,2 Millioner årligt (2008). * I 2012 var denne sygemeldt pga. hjerteoperation i hans fravær blev rollen som adm. direktør varetaget af bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen
Firmanavnets Møller og Mærsk går tilbage til skipperslægter på Rømø. Det rederi, vi i dag kender som A.P. Møller – Mærsk grundlagdes under navnet Rederiet Svendborg af Peter Mærsk Møller (1836-1927) sammen med sønnen Arnold Peter Møller (1876-1965), hvis søn Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) har videreført rederiet som tredje generation. Peter Mærsk Møllers forældre var styrmand Hans Peder Pedersen Møller (1810-1881) (søn af skipper Peder Andersen Pedersen Møller) og hustru Kirsten Pedersdatter Mærsk (1809-1875), der videreførte gården i Østerby efter sin far, styrmand Peder Madsen Mærsk (1771-1862), der var søn af Mads Tobias Mærsk (1734-1799), der havde giftet sig med enken på gården, Kirsten. Slægten Mærsk stammede fra en marskgård ved Ballum, der blev ødelagt ved stormfloden i 1634. Slægtsgården i Østerby er revet ned i begyndelsen af 1900-tallet, og området hører i dag ind under Kommandørgårdens Camping & Feriepark, Rømø Sommerland A/S, ved Borrebjergvej.
Kilder
- Peter Suppli Benson, Bjørn Lamnek og Stig Ørskov: Mærsk · manden og magten, Politiken Bøger 2004.[16]
- Lotte Folke Kaarsholm, Cavlingprismodtager Charlotte Aagaard (Dagbladet Information) og Osama Al-Habahbeh (Al-Jazeera i Danmark): Iraqi Port Weathers Danish Storm, CorpWatch, 31/1/2006.
- Bert Kelm: Rømø – et vesterhavspræget samfund. Bind 5. Side 30-37. Aabenraa 2007. ISBN 978-87-7406-105-2
Noter
- ^ Largestcompanies.dk: Topliste målt på antal ansatte
- ^ Largestcompanies.dk: Toplisten
- ^ Mærsks gyldne regnskaber taber pusten information.dk 7. juli 2009
- ^ Mærsk-direktør: Ikke store overraskelser i første halvår epn.dk 21. august 2009
- ^ A.P.Møller – Mærsk A/S, Årsrapport 2009
- ^ Mærsk · manden og magten, s. 295-301
- ^ "Iraq bought grenade manufacturing plant from Maersk". Copenhagen Post, 16/1/2004, kopi hos archive.org (på engelsk).
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Mærsk tjener milliarder på USA's krige". Politiken online, 15/06/2007.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Mærsk er storleverandør til Pentagon". DR Nyheder, 26/8/2005.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Contract Quagmire in Iraq". CorpWatch, 27/4/2005 (på engelsk).
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "IRAQ: Iraq Sues A.P. Moeller-Maersk on Reconstruction Performance and Alleged Mismanagement of Port". CorpWatch, 30/5/2005 (på engelsk).
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "IRAQ: A.P. Moeller Seeks Dismissal of Lawsuit Amid Security Threat". CorpWatch, 14/7/2005 (på engelsk).
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Temapakke om Mærsk i Irak". Dagbladet Information, oktober-december 2005.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Hårde anklager mod Mærsk i Irak". DR Nyheder, 2/12/2005.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Mærsk bad om hjælp i irakisk havnesag". DR Nyheder, 18/5/2006.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp) - ^ "Mærsk - less is more". kommunikationsforum.dk, 23/11/2004.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|1=
(hjælp)
Eksterne henvisninger