AGF Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
AGF
Klubdetaljer
Fulde navn Aarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e) De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold, Aarhus' drenge
Grundlagt 26. september 1880 (139 år)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane Ceres Park
Danmark Aarhus, Danmark
Kapacitet 19.433 tilskuere
Formand Lars Fournais
Cheftræner David Nielsen
Assistenttræner Ruben Selles
Liga 2019-20 3F Superligaen
Liga 2018-19 3F Superligaen, 8.
Andet
CVR-nummer 83839910
Websted agffodbold.dk
Spilledragt
Kit body agf.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body agf2.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016
Nuværende sæson

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (hvilket er rekord).

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] De seneste mange år har resultaterne dog ikke levet op til fordums storhed, hvilket har medført en del interne stridigheder, hvilket igen har medført, at AGF har fået tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen Galehuset har endda taget navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF op i superligaen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[2] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[3]

I 1960 vandt AGF "The Double" med dette hold. Stående fra venstre: formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peder Kjær-Andersen, træner Geza Toldi. siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen.[4]

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[5]

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[6]

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B 93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med bl.a. Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

I 1998 blev det til en tredjeplads i Superligaen, men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer et efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[7] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en 5. plads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af et georgisk mandskab. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en 7. plads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot 2 points i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[8] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i play off, hvor det dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret på grund af manglende resultater, og at ledelsen har valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.[9] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.[9] Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.[10]

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

En af klubbens kunstgræsbaner på Fredensvang.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.[11][12] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.[13]

Nuværende spillertrup[redigér | redigér wikikode]

Nr. Position Spiller
2 Australien FO Alex Gersbach
3 Sverige FO Niklas Backman
5 Danmark FO Frederik Tingager
6 Danmark MI Nicolai Poulsen
7 Danmark MI Jakob Ankersen
8 Australien MI Mustafa Amini
9 Danmark AN Patrick Mortensen
11 Sydafrika MI Gift Links
13 Danmark FO Alexander Munksgaard
15 Danmark AN Nicklas Helenius
16 Danmark FO Casper Højer Nielsen
17 Island MI Jón Dagur Thorsteinsson
18 Danmark FO Jesper Juelsgård
Nr. Position Spiller
19 Sierra Leone AN Mustapha Bundu
20 Australien MI Zach Duncan
22 Danmark MI Benjamin Hvidt
26 Serbien MM Aleksandar Jovanović
29 Danmark MI Bror Blume
30 Sverige MM William Eskelinen
31 Danmark MM Kasper Thiesson Kristensen
34 Holland FO Kevin Diks
35 Danmark MI Kasper Lunding
36 Danmark MM Daniel Gadegaard Andersen
37 Danmark FO Sebastian Hausner
38 Danmark AN Alexander Ammitzbøll
39 Danmark FO Magnus Anbo Clausen

Oversigt sidst opdateret: 3. september 2019.[14]

Spillertransfers[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Transfers for AGF Fodbold

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang Afgang

Organisation af AGF Fodbold[redigér | redigér wikikode]

AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)
  • Adm. direktør Jacob Nielsen
  • Sportschef Peter "PC" Christiansen
  • Talentchef Allan Frederiksen
  • Sportslig adm. Ole Hall
  • Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF Fodbold[redigér | redigér wikikode]

  • Cheftræner David Nielsen
  • Assistenttræner Lars Friis
  • Assistent- og målmandstræner Lee Baxter
  • Fysisk træner Peter Sand
  • Holdleder Jesper Hausner
  • Holdleder Jens Lorentzen
  • Læge Jacob Astrup
  • Fysioterapeut Uffe Hansen
  • Fysioterapeut Klaus Bredsgaard
  • Fysioterapeut Henrik Sørensen

Kendte tidligere spillere[redigér | redigér wikikode]

Danske A-landsholdspillere fra AGF[redigér | redigér wikikode]

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. april 2018:

Udenlandske landholdspillere[redigér | redigér wikikode]

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.

AGFs cheftrænere gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Resultater i fodbold[redigér | redigér wikikode]

Titler[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarksmesterskabet
    • Vinder (5): 1954-1955, 1955-1956, 1956-1957, 1960 og 1986.
    • Sølv (8): 1920–21, 1922–23, 1924–25, 1944–45, 1964, 1982, 1984, 1995–96
    • Bronze (11): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997
  • Pokalturneringen:
    • Vinder (9, rekord): 1954–55, 1956–57, 1959–60, 1960–61, 1964–65, 1986–87, 1987–88, 1991–92, 1995–96
    • Finalist (3): 1958–59, 1989–90, 2015–16
  • Super Cup:
    • Finalist (1): 1996
  • Intertoto Cup:
    • Gruppevinder (3): 1981, 1982, 1984

Placeringer i fodbold siden 1931[redigér | redigér wikikode]

Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1931 1. division 5
1932 1. division 7
1933 2. division 3
1934 1. division 6
1935 1. division 6
1935/36 1. division 4
1936/37 1. division 7
1937/38 1. division 8
1938/39 1. division 7
1939/40 1. division 9
1940/41 Kreds 1 12
1941/42 Kreds 1 11
1942/43 Kreds 1 Semif.
1943/44 Kreds 1 Kvartf.
1944/45 Kreds 1 2
1945/46 1. division 8
1946/47 1. division 5
1947/48 1. division 4
1948/49 1. division 3
1949/50 1. division 3
1950/51 1. division 3
1951/52 1. division 10
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1952/53 2. division 1
1953/54 1. division 7
1954/55 1. division 1 Vinder
1955/56 1. division 1 Semifinale
1956/57 1. division 1 Vinder
1958 1. division 6 4. runde
1959 1. division 5 Finalist
1960 1. division 1 Vinder
1961 1. division 5 Vinder
1962 1. division 3 3. runde
1963 1. division 5 4. runde
1964 1. division 2 Kvartfinale
1965 1. division 8 Vinder
1966 1. division 4 4. runde
1967 1. division 10 3. runde
1968 1. division 12 4. runde
1969 2. division 5 4. runde
1970 2. division 3 2. runde
1971 2. division 1 4. runde
1972 1. division 8 3. runde
1973 1. division 12 Semifinale
1974 2. division 7 3. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1975 2. division 3 3. runde
1976 2. division 2 4. runde
1977 1. division 9 2. runde
1978 1. division 3 2. runde
1979 1. division 9 Kvartfinale
1980 1. division 4 Kvartfinale
1981 1. division 4 Kvartfinale
1982 1. division 2 4. runde
1983 1. division 3 3. runde
1984 1. division 2 4. runde
1985 1. division 3 4. runde
1986 1. division 1 Kvartfinale
1987 1. division 3 Vinder
1988 1. division 8 Vinder
1989 1. division 5 Kvartfinale
1990 1. division 7 Finalist
1991 Superliga 3 3. runde
1991/92 Superliga 4 Vinder
1992/93 Superliga 6 5. runde
1993/94 Superliga 8 Semifinale
1994/95 Superliga 4 4. runde
1995/96 Superliga 2 Vinder
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1996/97 Superliga 3 5. runde
1997/98 Superliga 8 Kvartfinale
1998/99 Superliga 10 5. runde
1999/00 Superliga 10 4. runde
2000/01 Superliga 8 4. runde
2001/02 Superliga 10 5. runde
2002/03 Superliga 10 4. runde
2003/04 Superliga 8 4. runde
2004/05 Superliga 9 Kvartfinale
2005/06 Superliga 12 4. runde
2006/07 1. division 2 4. runde
2007/08 Superliga 10 4. runde
2008/09 Superliga 6 4. runde
2009/10 Superliga 11 2. runde
2010/11 1. division 1 Kvartfinale
2011/12 Superliga 5 4. runde
2012/13 Superliga 7 4. runde
2013/14 Superliga 11 Kvartfinale
2014/15 1. division 2 3. runde
2015/16 Superliga 10 Finalist
2016/17 Superliga 11 Kvartfinalen
2017/18 Superliga 7 3. runde
2018/19 Superliga 8 4. runde

Europæisk deltagelse[redigér | redigér wikikode]

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1955-56 1. runde Frankrig Stade de Reims 0-2 2-2 2-4
1956-57 Kvalifik. Frankrig OGC Nice 1-1 1-5 2-6
1957-58 Kvalifik. Nordirland Glenavon FC 0-0 3-0 3-0
1. runde Spanien Sevilla FC 2-0 0-4 2-4
1960-61 1. runde Polen Legia Warszawa 3-0 0-1 3-1
2. runde Norge Fredrikstad FK 3-0 1-0 4-0
Kvartfinale Portugal SL Benfica 1-4 1-3 2-7
1987-88 1. runde Luxembourg Jeunesse Esch 4-1 0-1 4-2
2. runde Portugal SL Benfica 0-0 0-1 0-1

UEFA Europa League / UEFA Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1979-80 1. runde Polen Stal Mielec 1-1 1-0 2-1
2. runde Tyskland Bayern München 1-2 1-3 2-5
1983-84 1. runde Skotland Celtic FC 1-4 0-1 1-5
1984-85 1. runde Polen Widzew Łódź 1-0 0-2 1-2
1985-86 1. runde Belgien KSV Waregem 0-1 2-5 2-6
1997-98 2. kvalif. Ungarn Ujpesti Dosza 3-2 0-0 3-2
1. runde Frankrig FC Nantes 2-2 1-0 3-2
2. runde Holland FC Twente 1-1 0-0 1-1 (U)
2012-13 2. kvalif. Georgien FC Dila Gori 1-2 1-3 2-5

Pokalvindernes Europa Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1961-62 1. runde Tyskland Werder Bremen 2-3 0-2 2-5
1965-66 1. runde Portugal Vitória Setubal 2-1 2-1 4-2
2. runde Skotland Celtic FC 0-1 0-2 0-3
1988-89 1. runde Nordirland Glenavon FC 3-1 4-1 7-2
2. runde Wales Cardiff City 4-0 2-1 6-1
Kvartfinale Spanien FC Barcelona 0-1 0-0 0-1
1992-93 1. runde Sverige AIK Stockholm 1-1 3-3 (U)4-4
2. runde Rumænien Steaua Bukarest 3-2 1-2 4-4(U)
1996-97 1. runde Slovenien Olimpija Ljubljana 1-1 0-0 1-1(U)

Intertoto Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1995-96 Gruppespil Polen Górnik Zabrze 4-1 x -
Gruppespil Tyskland Karlsruher SC x 0-3 -
Gruppespil Schweiz FC Basel 2-1 x -
Gruppespil England Sheffield Wednesday x 1-3 AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02 1. runde Slovenien Publikum Celje 1-0 1-7

Klubrekorder[redigér | redigér wikikode]

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[16]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[17]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

Resultater
  • Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
  • Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
  • Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
  • Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
  • Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
  • Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
  • Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
  • Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)
Tilskuere
Spillere
  • Flest kampe: John Stampe 444 kampe (1977-1991)
  • Flest sæsoner: Aage Rou Jensen 19 sæsoner (1943-1961)
  • Flest titler: John Amdisen, 4 x DM-guld, 5 x vinder af Pokalturneringen (1955-1965)
  • Yngste spiller: Navid Dayyani, 16 år 244 dage, 19. oktober 2003
  • Ældste spiller: Erik Boye, 39 år 59 dage, 6. april 2003


Fans[redigér | redigér wikikode]

På stadion[redigér | redigér wikikode]

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 90'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2[18].

Karakteristik[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svgDette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

AGF's fans er kendt for deres humoristiske og selvironiske tilgang,[hvem?] hvilket blandt andet kommer til udtryk i navngivningen af fangrupperinger som Galehuset og Vesterbro Hardcore AGF. Disse to grupperinger trak fx overskrifter, da Vesterbro Hardcore AGF i 2009 sendte AaB-spilleren Jeppe Curth en buket blomster efter en kamp mod AGF, hvor angriberen brændte en stor chance, og skrev på kortet "Kære Jeppe! Tak skal du have. Vi overvejede et kort øjeblik at sende en såkaldt scorebuket, men det havde næsten været upassende. Med venlig hilsen Vesterbro Hardcore AGF".[19] Da AGF's trup i 2005 var plaget af skader hyrede Galehuset en åndemaner til at uddrive onde ånder i træningsanlægget, da man mente, at der hvilede en forbandelse over anlægget.[20] Til den første hjemmekamp i 2018/19-sæsonen blev der afviklet en AGF-gudstjeneste i Sankt Lukas Kirken i Aarhus, hvor der både blev drukket øl og sunget AGF-sange.[21]

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Det var også titlen på den særgudstjeneste, som blev afholdt i Sankt Lukas Kirke i Aarhus som optakt til sæsonen 2018 - 2019's første hjemmekamp.[22] Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",[23] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).[24] AGF-fans er desuden kendt for en selvironisk optimisme før hver ny sæson med "forventninger" om pokaler trods det seneste mesterskab blev vundet i 1986.[25]

I 2015/16 efter en god sæsonstart, oprettedes således eventen "AGF i Champions League finalen 2017" på Facebook, da "forventningen" var, at AGF ville vinde mesterskabet og i den efterfølgende sæson kvalificere sig til Champions League-finalen på Millennium Stadium i Cardiff.[26] Mange tusinde AGF-fans tilmeldte sig eventen.[27]

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.[28]

Af sange har AGF-fans særligt taget til sig "I troede vi var døde og borte" samt Thomas Helmigs Malaga, som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.[kilde mangler]

Fanklubber[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aarhus Elite - AGF Fodbold. Aarhus Elite. Hentet 2011-02-11. 
  2. ^ Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950. Jyskfodboldhistorie.dk. Hentet 2011-02-11. 
  3. ^ Mindernes Allé. www.agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11. 
  4. ^ "AGFs unikke rekord". Aarhus Stiftstidende. 29. april 2016. Hentet 5. marts 2018. 
  5. ^ Ungarsk magi på banen. Århus Stiftstidende. Hentet 2011-02-11. 
  6. ^ Verdens bedste kom forbi. Agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11. 
  7. ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
  8. ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
  9. ^ a b AGF-spillere kaldte det skandale: Nu reagerer AGF-boss på kritikken, BT 30. september 2017
  10. ^ Duncan skifter til polsk klub. AGF.dk. 
  11. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (29. juli 2017), "Kunstgræsbane i fokus før AGF indvier nyt stadion i Silkeborg", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019. 
  12. ^ Foldager, Emil Føns (4. maj 2018), "Endelig: AGF's nye klubhus er taget i brug", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019. 
  13. ^ Christensen, Ole (5. maj 2018), "Efter års venten: AGF vil lave fodboldakademi for unge talenter", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019. 
  14. ^ Superliga-truppen, AGF.dk. 
  15. ^ http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Landsholdet/2010/10/29/161317.htm
  16. ^ Rangliste 1927-2012. Haslund.info. 
  17. ^ Danmarksturneringen, Evighedstabel. Danskfodbold.com. 
  18. ^ Stemningsafsnit flytter permanent. agf.dk. Hentet 04-12-2018
  19. ^ Jeppe Curth får chokolade for AGF-afbrænder Aarhus Stiftstidende. Hentet 04-12-2018
  20. ^ Fodbold: Åndemaner skal hjælpe AGF Jyllands-Posten. Hentet . 04-12-2018
  21. ^ Fadervor og fadøl: Flere tusinde AGF-fans til gudstjeneste og Aarhus Walk Randers Amtsavis. Hentet 04-12-2018
  22. ^ Kom så, de hviie! Kom så, de hviie!, Kristeligt Dagblad, 22. juli 2018
  23. ^ "Den århusianske drøm om næst' år". berlingske.dk. 5. maj 2016. Hentet 8. februar 2019. 
  24. ^ Tributen 2004 bibliotek.dk. Hentet 04-12-2018
  25. ^ 29 år siden: AGFs seneste mesterskab, Aarhus Stiftstidende, 9. oktober 2015
  26. ^ Følg AGF til Champions League finalen i 2017 Århus Stiftstidende. Hentet 04-12-2018
  27. ^ CHAMPIONS LEAGUE-FINALEN SPILLES I CERES PARK agf.dk. Hentet 04-12-2018
  28. ^ Historien bag UltraTwitterAGF. superliga.dk. Hentet 04-12-2018

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]