AGF Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
AGF
Klubdetaljer
Fulde navn Aarhus Gymnastikforening af 1880
Kælenavn(e) De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold, Århus's drenge
Grundlagt 26. september 1880 (136 år)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane Ceres Park
Danmark Aarhus, Danmark
Kapacitet 19.433 tilskuere
Formand Lars Fournais
Cheftræner Glen Riddersholm
Assistenttræner Lars Friis
Allan K. Jepsen
Liga 2016-17 Superligaen
Liga 2015–16 Superligaen, 10.
Andet
CVR-nummer 83839910
Websted agffodbold.dk
Spilledragt
Kit body agf.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body agf2.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (hvilket er rekord).

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] De seneste mange år har resultaterne dog ikke levet op til fordums storhed, hvilket har medført en del interne stridigheder, hvilket igen har medført, at AGF har fået tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen Galehuset har endda taget navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF op i superligaen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[2] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[3]

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940erne at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[4] AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[5]

I slutningen af 1960erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B 93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992, samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med bl.a. Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 2-2 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

I 1998 blev det til en 3. plads i Superligaen, men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF dog igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nr. et efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[6] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en 5. plads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af et georgisk mandskab. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en 7. plads.

Sæsonen 2013/2014 startede positivt, men efter en periode med blot 2 points i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[7] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som giver oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i 9 kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i 3. sidste runde af turneringen.

Den 5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spilled AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AAB.

Nuværende spillertrup[redigér | redigér wikikode]

Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere

Oversigt sidst opdateret: 29. marts 2017.[8]

Spillertransfers[redigér | redigér wikikode]

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang Afgang

Organisation af AGF Fodbold[redigér | redigér wikikode]

AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)
  • Adm. direktør Jacob Nielsen
  • Sportschef Peter "PC" Christiansen
  • Talentchef Anders Madsen
  • Sportslig adm. Ole Hall
  • Presseansvarlig Bo Jensen

Trænerstab i AGF Fodbold[redigér | redigér wikikode]

  • Cheftræner Glen Riddersholm
  • Assistenttræner Lars Friis
  • Assistent- og målmandstræner Maciej Wasyniuk
  • Talentchef Anders Madsen
  • Fysisk træner Thomas Rostgaard Andersen
  • Team Manager Jens Christian "Dudek" Algreen Petersen
  • Holdleder Jens Lorentzen
  • Læge Jacob Astrup
  • Fysioterapeut Uffe Hansen
  • Fysioterapeut Klaus Bredsgaard
  • Fysioterapeut Henrik Sørensen

Kendte tidligere spillere[redigér | redigér wikikode]

AGFs 53 danske A-landholdspillere[redigér | redigér wikikode]

Pr. 01. januar 2015

Udenlandske landholdspillere[redigér | redigér wikikode]

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.

AGFs cheftrænere gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Resultater i fodbold[redigér | redigér wikikode]

Titler[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarksmesterskabet
    • Vinder (5): 1954-1955, 1955-1956, 1956-1957, 1960 og 1986.
    • Sølv (8): 1920–21, 1922–23, 1924–25, 1944–45, 1964, 1982, 1984, 1995–96
    • Bronze (11): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997
  • Pokalturneringen:
    • Vinder (9, rekord): 1954–55, 1956–57, 1959–60, 1960–61, 1964–65, 1986–87, 1987–88, 1991–92, 1995–96
    • Finalist (3): 1958–59, 1989–90, 2015–16
  • Super Cup:
    • Finalist (1): 1996
  • Intertoto Cup:
    • Gruppevinder (3): 1981, 1982, 1984

Placeringer i fodbold siden 1931[redigér | redigér wikikode]

Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1931 1. division 5
1932 1. division 7
1933 2. division 3
1934 1. division 6
1935 1. division 6
1935/36 1. division 4
1936/37 1. division 7
1937/38 1. division 8
1938/39 1. division 7
1939/40 1. division 9
1940/41 Kreds 1 12
1941/42 Kreds 1 11
1942/43 Kreds 1 Semif.
1943/44 Kreds 1 Kvartf.
1944/45 Kreds 1 2
1945/46 1. division 8
1946/47 1. division 5
1947/48 1. division 4
1948/49 1. division 3
1949/50 1. division 3
1950/51 1. division 3
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1951/52 1. division 10
1952/53 2. division 1
1953/54 1. division 7
1954/55 1. division 1 Vinder
1955/56 1. division 1 Semifinale
1956/57 1. division 1 Vinder
1958 1. division 6 4. runde
1959 1. division 5 Finalist
1960 1. division 1 Vinder
1961 1. division 5 Vinder
1962 1. division 3 3. runde
1963 1. division 5 4. runde
1964 1. division 2 Kvartfinale
1965 1. division 8 Vinder
1966 1. division 4 4. runde
1967 1. division 10 3. runde
1968 1. division 12 4. runde
1969 2. division 5 4. runde
1970 2. division 3 2. runde
1971 2. division 1 4. runde
1972 1. division 8 3. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1973 1. division 12 Semifinale
1974 2. division 7 3. runde
1975 2. division 3 3. runde
1976 2. division 2 4. runde
1977 1. division 9 2. runde
1978 1. division 3 2. runde
1979 1. division 9 Kvartfinale
1980 1. division 4 Kvartfinale
1981 1. division 4 Kvartfinale
1982 1. division 2 4. runde
1983 1. division 3 3. runde
1984 1. division 2 4. runde
1985 1. division 3 4. runde
1986 1. division 1 Kvartfinale
1987 1. division 3 Vinder
1988 1. division 8 Vinder
1989 1. division 5 Kvartfinale
1990 1. division 7 Finalist
1991 Superliga 3 3. runde
1991/92 Superliga 4 Vinder
1992/93 Superliga 6 5. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1993/94 Superliga 8 Semifinale
1994/95 Superliga 4 4. runde
1995/96 Superliga 2 Vinder
1996/97 Superliga 3 5. runde
1997/98 Superliga 8 Kvartfinale
1998/99 Superliga 10 5. runde
1999/00 Superliga 10 4. runde
2000/01 Superliga 8 4. runde
2001/02 Superliga 10 5. runde
2002/03 Superliga 10 4. runde
2003/04 Superliga 8 4. runde
2004/05 Superliga 9 Kvartfinale
2005/06 Superliga 12 4. runde
2006/07 1. division 2 4. runde
2007/08 Superliga 10 4. runde
2008/09 Superliga 6 4. runde
2009/10 Superliga 11 2. runde
2010/11 1. division 1 Kvartfinale
2011/12 Superliga 5 4. runde
2012/13 Superliga 7 4. runde
2013/14 Superliga 11 Kvartfinale
2014/15 1. division 2 3. runde
2015/16 Superliga 10 Finalist

Europæisk deltagelse[redigér | redigér wikikode]

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1955-56 1. runde Frankrig Stade de Reims 0-2 2-2 2-4
1956-57 Kvalifik. Frankrig OGC Nice 1-1 1-5 2-6
1957-58 Kvalifik. Nordirland Glenavon FC 0-0 3-0 3-0
1. runde Spanien Sevilla FC 2-0 0-4 2-4
1960-61 1. runde Polen Legia Warszawa 3-0 0-1 3-1
2. runde Norge Fredrikstad FK 3-0 1-0 4-0
Kvartfinale Portugal SL Benfica 1-4 1-3 2-7
1987-88 1. runde Luxembourg Jeunesse Esch 4-1 0-1 4-2
2. runde Portugal SL Benfica 0-0 0-1 0-1

UEFA Europa League / UEFA Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1979-80 1. runde Polen Stal Mielec 1-1 1-0 2-1
2. runde Tyskland Bayern München 1-2 1-3 2-5
1983-84 1. runde Skotland Celtic FC 1-4 0-1 1-5
1984-85 1. runde Polen Widzew Łódź 1-0 0-2 1-2
1985-86 1. runde Belgien KSV Waregem 0-1 2-5 2-6
1997-98 2. kvalif. Ungarn Ujpesti Dosza 3-2 0-0 3-2
1. runde Frankrig FC Nantes 2-2 1-0 3-2
2. runde Holland FC Twente 1-1 0-0 1-1 (U)
2012-13 2. kvalif. Georgien FC Dila Gori 1-2 1-3 2-5

Pokalvindernes Europa Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1961-62 1. runde Tyskland Werder Bremen 2-3 0-2 2-5
1965-66 1. runde Portugal Vitória Setubal 2-1 2-1 4-2
2. runde Skotland Celtic FC 0-1 0-2 0-3
1988-89 1. runde Nordirland Glenavon FC 3-1 4-1 7-2
2. runde Wales Cardiff City 4-0 2-1 6-1
Kvartfinale Spanien FC Barcelona 0-1 0-0 0-1
1992-93 1. runde Sverige AIK Stockholm 1-1 3-3 (U)4-4
2. runde Rumænien Steaua Bukarest 3-2 1-2 4-4(U)
1996-97 1. runde Slovenien Olimpija Ljubljana 1-1 0-0 1-1(U)

Intertoto Cup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1995-96 Gruppespil Polen Górnik Zabrze 4-1 x -
Gruppespil Tyskland Karlsruher SC x 0-3 -
Gruppespil Schweiz FC Basel 2-1 x -
Gruppespil England Sheffield Wednesday x 1-3 AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02 1. runde Slovenien Publikum Celje 1-0 1-7

Klubrekorder[redigér | redigér wikikode]

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[10]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[11]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

RESULTATER

  • Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
  • Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
  • Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
  • Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
  • Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
  • Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
  • Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
  • Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)

TILSKUERE

SPILLERE

  • Flest kampe: John Stampe 444 kampe (1977-1991)
  • Flest sæsoner: Aage Rou Jensen 19 sæsoner (1943-1961)
  • Flest titler: John Amdisen, 4 x DM-guld, 5 x vinder af Pokalturneringen (1955-1965)
  • Yngste spiller: Navid Dayyani, 16 år 244 dage, 19. oktober 2003
  • Ældste spiller: Erik Boye, 39 år 59 dage, 6. april 2003

U/16

U/17

U/18


U/19

U/20

U/21


U-landsholdsspillere i AGF 2008

U/16

U/17

U/18

U/19

U/20

U/21


U-landsholdsspillere i AGF 2007

U/16

U/17

U/18


U/19

U/20

U/21

Fanklubber[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aarhus Elite - AGF Fodbold. Aarhus Elite. Hentet 2011-02-11. 
  2. ^ Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950. Jyskfodboldhistorie.dk. Hentet 2011-02-11. 
  3. ^ Mindernes Allé. www.agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11. 
  4. ^ Ungarsk magi på banen. Århus Stiftstidende. Hentet 2011-02-11. 
  5. ^ Verdens bedste kom forbi. Agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11. 
  6. ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
  7. ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
  8. ^ [1], AGF's hjemmeside
  9. ^ http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Landsholdet/2010/10/29/161317.htm
  10. ^ Rangliste 1927-2012. Haslund.info. 
  11. ^ Danmarksturneringen, Evighedstabel. Danskfodbold.com. 

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]