Aage Langeland-Mathiesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aage Langeland-Mathiesen
Aage Langeland-Mathiesen.png
Personlig information
Født 22. maj 1868Rediger på Wikidata
AarhusRediger på Wikidata
Død 19. juni 1933 (65 år)Rediger på Wikidata
LiselejeRediger på Wikidata
Land DanmarkRediger på Wikidata
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Store Strandstræde 19-21, København (1908)

Henrik Aage Langeland-Mathiesen[1] (født 22. maj 1868 i Aarhus, død 19. juni 1933 i Liseleje) var en dansk arkitekt, hvis værker i skønvirke og nybarok udført sammen med Ulrik Plesner var toneangivende i dansk arkitektur omkring 1910.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Langeland-Mathiesen var søn af bygningsinspektør i Københavns Kommune Rasmus Langeland Mathiesen og Elisa Petrea Kabell. Han blev tømrersvend og kom i murerlære, blev dimitteret fra Teknisk Skole og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole oktober 1884. Han tog afgang januar 1895 og var undervejs konduktør hos H.B. Storck og Axel Berg. Han modtog Akademiets rejsestipendium 1897 og gennemkrydsede Europa. Samme år vandt han Neuhausens Præmie for planer og opstilling af model af Københavns tredje rådhus fra 1728.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han var medarbejder hos Valdemar Koch ved opmålingen af danske middelalder­lige kirker 1894 og 1898, og opmålingsarbejdet fulgte Langeland-Mathiesen hele livet. Han udførte flere hundrede opmålinger; blandt andet som medarbejder ved Nationalmuseets 2. afdeling i femten år fra 1889 til 1908 (bl.a. undersøgelse af resterne af det ældste Holbæk Slot (1896).

Samtidig drev han selvstændig tegnestue, men var i de første år ofte involveret i et partnerskab med Ulrik Plesner. I sine selvstændige værker demonstrerer Langeland-Mathiesen ofte en evne til at kombinere meget moderne byggeteknikker og bekvemmeligheder med meget gamle motiver hentet fra dansk middelalder og renæssance. Kompagniskabet med Plesner gør det svært at vurdere hans selvstændige indsats i visse værker, men hans andre værker, udført på egen hånd, viser en mere svingende stilistisk tendens end den, som Plesner stod for. Med Glacisgaarden (1904, fredet) tegnede han et værk, som er modelleret over motiver i jugendstil fra Centraleuropa, men de fleste af hans bygningsværker fremstår i en blanding af nationalromantik og skønvirke. I 1910'erne bevægede han sig i retning af nybarokken.

Langeland-Mathiesen udnyttede sin frie position til at kaste sig over mange forskellige aktiviteter. Han var arkivar i Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab.

Han havde en omfattende rejseaktivitet og var Jorden rundt ti gange, og på sine rejser kastede han sig over akvarelmaleriet, og han blev en eminent akvarelmaler. Han udstillede sine arbejder på Charlottenborg Forårsudstilling i perioden 1897-1903 og på 18. November Udstillingen 1927 og 1930. Nogle af værkerne blev købt af kongehuset.

Han var optaget af tidens nye transportformer, og han blev 1. vicepræsident i Forenede Danske Motorejere (FDM) 1909-19 og formand for motorcykelklubben Elleham. Men i 1922 blev han alvorligt skadet ved et trafikuheld, og han opgav derfor arkitekturen og helligede sig dels maleriet, dels et bogprojekt om Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab 1334-1934, som forelå næsten færdigt ved hans død i 1933.

Han var Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Vasaordenen.[2]

Familieforhold[redigér | redigér wikikode]

Han blev gift første gang den 5. november 1890 i København med Mathilde Amalie Westergaard (født 21. oktober 1868 i København, død 10. oktober 1945 på Frederiksberg), datter af musiker Niels Christian Westergaard og Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet blev opløst, og han giftede sig atter den 2. juni 1926 i København med Erna Christine Østberg (født 9. september 1886 i København, ?), datter af ølhandler Johan Frederik Vilhelm Østberg og Henriette Marie Nielsen.

Han var efterkommer af Rasmus Langeland, hvis navn han også tog, og er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Sammen med Ulrik Plesner[redigér | redigér wikikode]

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Kystparti fra Juan-les-Pins (1930)
Parti fra Antibes i Frankrig (1931)

Restaureringsarbejder[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Artikler i: Architekten, Fra Arkiv og Museum 1899-1902, Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie
  • Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab 1334-1934, 1934.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navneforandring til Langeland Mathiesen den 13. august 1926 og tilføjede en bindestreg til navnet (Langeland-Mathiesen) den 26. marts 1928.
  2. ^ Kraks blaa Bog 1929.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]