Aarhus Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Kommune
Kommune
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommunesæde Aarhus
Areal 469,56 km² (2011)[1]
Indbyggertal 361.544 (2023)[2]
 - tæthed 770 indb./km²
Borgmester Jacob Bundsgaard, A (fra 2011) Rediger på Wikidata
Kommunekode 751
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Hjemmeside: www.aarhus.dk

Aarhus Kommune eller Århus Kommune[3] er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 361.544 indbyggere (2023)[2], kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Kommunen brugte i perioden 1948 (hvor bolle-å blev indført som del af Retskrivningsreformen i 1948) til 2010 stavemåden "Århus", men har siden 1. januar 2011 kaldt sig "Aarhus". I oktober 2010 stemte byrådet, ledet af borgmester Nicolai Wammen, for at ændre stavemåde.[4]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kommunen har et areal på 469.56 km² og har 361.544 indbyggere (2023)[2].

Kommunens største byer[5]
Nr By Indbyggere (2023)
1 Aarhus 290.598
2 Lystrup 10.213
3 Beder-Malling 9.228
4 Løgten 8.651
5 Mårslet 5.162
6 Solbjerg 4.710
7 Harlev 3.990
8 Hjortshøj 3.619
9 Sabro 3.308
10 Trige 3.224
11 Elev 1.821
12 Lisbjerg 1.352
13 Spørring 1.067
14 Hårup 884
15 Studstrup 826
16 Mundelstrup 422
17 Mejlby 394
18 Ormslev 370
19 Borum 306

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Befolkningstal i perioden 950–2020
Årstal Befolkningstal
950 ca. 500-1000
1620 ca. 4000
1835 ca. 6800
1860 ca. 11.000
1890 ca. 33.000
1900 ca. 50.000
1935 ca. 100.000
1945 ca. 140.000
1950 ca. 150.000
1980 244.839
1985 252.071
1990 261.437
1995 277.477
2000 284.846
2003 291.258
2006 295.513
2009 302.618
2012 314.545
2015 326.175
2016 330.547
2017 335.607
2018 340.312
2019 345.208
2020 349.910

Aarhus Kommune er blandt de kommuner i landet, der har oplevet størst befolkningstilvækst.[kilde mangler][forklar yderligere] Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.[6]

I Aarhus by bor der 239.865 (2009) [7]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 349.910 indbyggere (1. januar 2020).[8] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU. I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det er en stigning på 11,2 %.[9]

Aarhus Kommune beskæftiger 30.000 ansatte[10] og er dermed største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige budget er på ca. 13 mia. kr.

Byens styre[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus' gamle rådhus

Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd og har som den eneste i landet magistratsstyre. Efter 4 år med Venstres Louise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Jacob Bundsgaard (S). Han afløste Nicolai Wammen, da denne i 2011 blev opstillet som kandidat til Folketinget.

Mandatfordeling 1970–2021[redigér | rediger kildetekst]

ValgårABCDDFGIKKOVYZÆØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1970172813
17283
3170.3
27
19741324212412
13242242
3158.1
256
1978132532312
13253232
3168.7
238
19811116151321
116532
3168.6
2011
198512177121
12772
3165.6
1912
1989121516312
125632
3163.1
2011
199315134611
15346
3168.4
1912
199713134271
133427
3170.5
1813
2001112231111
1122311
3185.13
256
2005132121111
132211
3171.80
238
200914135251
143525
3163.70
1912
2013132221263
13222263
3170.49
2110
20171321312621
1323262
3170.50
1813
2021103514143
1035443
3168.21
1912
Nu94554112
945542
31
1912
* Øvrige Nu: Løsgænger (2)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Nuværende byråd[redigér | rediger kildetekst]

Kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2022
Navn Parti
Jacob Bundsgaard (Borgmester) Socialdemokratiet - 10 mandater
Anders Winnerskjold
Anette Poulsen
Eva Borchorst Mejnertz
Jasmine Søgaard
Lone Hindø
Steffen Wich
Jesper Kjeldsen
Polly Dutschke
Hüseyin Arac
Steen Stavnsbo Det Konservative Folkeparti - 5 mandater
Purnima Erichsen
Christian Baller
Peter Sporleder
Mette Skautrup
Thomas Medom Socialistisk Folkeparti - 4 mandater
Liv Gro Jensen
Mette Bjerre
Jan Ravn Christensen
Christian Budde Venstre - 4 mandater
Bünyamin Simsek
Gert Bjerregaard
Mathilde Hjort Bressum
Metin Lindved Aydin Radikale Venstre - 3 mandater
Rabih Azad-Ahmad
Mahad Yussuf
Laura Bryhl Enhedslisten - 3 mandater
Katrine Vinther Nielsen
Thure Hastrup
Henrik Arens Nye Borgerlige - 1 mandat
Jakob Søgaard Clausen Dansk Folkeparti - 1 mandat
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Jakob Søgaard Clausen[11] Dansk Folkeparti      Løsgænger 19. august 2022
Thure Hastrup[12] Enhedslisten 23. februar 2023
Jakob Søgaard Clausen[13]      Løsgænger Danmarksdemokraterne 6. marts 2023
Henrik Arens[14] Nye Borgerlige      Løsgænger 27. marts 2023
Katrine Vinther Nielsen[15] Enhedslisten Socialistisk Folkeparti 30. maj 2023
Polly Bak Dutschke[16] Socialdemokratiet Radikale Venstre 9. februar 2024
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
5. august 2022 Steen Stavnsbo[17] Nicolaj Bang Det Konservative Folkeparti
9. august 2022 Laura Bryhl[18] Solveig Munk Enhedslisten

Magistraten har følgende medlemmer:[19]

  • Jacob Bundsgaard (A), borgmester
  • Thomas Medom (F), rådmand for børn og unge
  • Anders Winnerskjold (A), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse
  • Christian Budde (V), rådmand for sundhed og omsorg
  • Rabih Azad-Ahmad (B), rådmand for kultur og borgerservice
  • Nicolaj Bang (C), rådmand for teknik og miljø

Derudover har magistraten tre magistratsmedlemmer

  • Lone Hindø (A)
  • Thure Hastrup (Løs.)
  • Henrik Arens (Løs.)

Kommunalbestyrelsen 2017-2021[redigér | rediger kildetekst]

Valgte til kommunalvalget 2017 i Århus kommune
Navn Parti
Jacob Bundsgaard (Borgmester) Socialdemokratiet - 13 mandater
Anders Winnerskjold
Camilla Fabricius
Kristian Würtz
Anette Poulsen
Steen B. Andersen
Lone Hindø
Hüseyin Arac
Peder Udengaard
Louise Lindskrog
Mahad Yussuf
Dorthe Borgkvist
Ango Winther
Bünyamin Simsek Venstre - 6 mandater
Gert Bjerregaard
Lene Horsbøl
Heidi Bank
Hans Skou
Peter Sporleder
Thomas Medom SF - 3 mandater
Jan Ravn Christensen
Mette Bjerre
Keld Hvalsø Enhedslisten - 2 mandater
Maria Sloth
Jette Skive Dansk Folkeparti - 2 mandater
Knud N. Mathiesen
Rabih Azad-Ahmad Radikale Venstre - 2 mandater
Eva Borchorst Mejnertz
Marc Perera Christensen Konservative - 1 mandat
Almaz Mengesha Liberal Alliance - 1 mandat
Liv Gro Jensen Alternativet - 1 mandat
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Dorthe Borgkvist[20] Socialdemokratiet Løsgænger 8. oktober 2019
Almaz Mengesha[21] Liberal Alliance Løsgænger 30. juni 2019
Almaz Mengesha[22] Løsgænger Venstre 16. november 2019
Peter Sporleder[23] Venstre Konservative 7. februar 2020
Liv Gro Jensen[24] Alternativet SF 27. juni 2020
Mahad Yussuf[25] Socialdemokratiet Radikale Venstre 26. august 2020
Ango Winther[26] Socialdemokratiet Konservative 19. november 2020
Eva Borchorst Mejnertz[27] Radikale Venstre Løsgænger 27. november 2020
Eva Borchorst Mejnertz[28] Løsgænger Socialdemokratiet 15. december 2020
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
2. februar 2018 Maria Sloth[29] Lone Norlander Smith Enhedslisten
13. oktober 2018 Marc Perera Christensen[30] Mette Skautrup Konservative
30. august 2019 Camilla Fabricius[31] Ali Nuur Socialdemokratiet
1. april 2020 Keld Hvalsø*[32] Peter Hegner Bonfils Enhedslisten
28. januar 2021 Peter Hegner Bonfils[33] Viggo Jonasen Enhedslisten
29. marts 2021 Louise Lindskrog[34] Michael Krogh Hansen Socialdemokratiet

*= Keld Hvalsø fik orlov på ubestemt tid, men genoptog aldrig arbejdet i Århus byråd, og var derfor de facto udtrådt.

Borgmestre[redigér | rediger kildetekst]

Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.

Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.

I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.

  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Johannes Smed
  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Peder Vinmand
  • (Nævnt som Proconsule) 1404 Peder Vinmand
  • (Nævnt) 1404 Jens Brun
  • (Nævnt) 1416 Thyri Esbernsen
  • (Nævnt) 1416 Erik Litle
  • (Nævnt) 1418 Eskil Mogensen
  • (Nævnt) 1418 Bertel Gørval
  • (Nævnt) 1423 Jens Pedersen
  • (Nævnt) 1438 Mogens Nielsen
  • 1440 - 1445 Jens Hvidsen
  • 1440 - 1445 Peder Skytte
  • (Nævnt) 1445 Peder Litle
  • 1456 - 1474 Christian Mandrup
  • (Nævnt) 1459 Jens Hvidsen
  • 1462 - 1470 (måske frem til 1476) Mathias Pedersen
  • 1471 - 1491 Claus Pedersen
  • 1476 - 1497 (måske frem til 1504)
  • 1496 - 1512 Erik Pedersen
  • 1507 - 1521 Niels Andersen
  • 1521 - 1540 Mogens Lauritsen
  • 1526 - 1546 (måske frem til 1552) Michel Jensen
  • 1540 - 1557 Knud Galthen
  • 1552 - 1574 (måske frem til 1579) Laurids Fog
  • 1559 - 1575 (måske frem til 1579) Peder Knudsen Skriver
  • 1579 - 1584 Lauritz Christensen
  • 1580 - 1588 Dines Thøgersen
  • 1584 - 1615 Niels Pedersen Bording
  • 1588 - 1608 (måske frem til 1612) Jørgen Jørgensen Sommerfeld
  • (Nævnt) 1608 Oluf Rasmussen
  • 1615 - 1618 Villum Johansen Worm
  • 1617 - 1620 Hans Hansen Grønbæk
  • 1619 - 1622 Peder Pedersen Borum
  • 1622 - 1624 Villum Johansen Worm
  • 1623 Clemen Jensen Smagbier (Fastelavnsborgmester)
  • 1624 - 1625 Morten Jensen
  • 1624 - 1626 Rasmus Pedersen Gius
  • 1625 - 1626 Jens Sørensen Stigsen
  • 1626 Søren Jensen Frost (Fastelavnsborgmester)
  • 1628 Jens Lauridsen Bording
  • 1629 - 1641 Peder Pedersen Borum
  • 1632 Rasmus Pedersen Gius
  • 1632 - 1640 Søren Jensen Frost
  • 1641 - 1642 Jens Lauridsen Bording
  • 1641 - 1642 Jens Christensen (Fastelavnsborgmester)
  • 1642 Christen Carlsen
  • 1646 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1646 Hans Pedersen Flensborg
  • 1648 Anders Lydichsen
  • 1648 - 1649 Wulff Baltzersen
  • 1649 - 1650 Hans Pedersen Flensborg
  • 1650 - 1652 Hans Jostsen
  • 1650 - 1652 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1653 - 1658 Christen Carlsen
  • 1653 - 1659 Anders Lydichsen
  • 1659 - 1666 Christen Jensen
  • 1664 - 1667 Christen Henrik Pedersen
  • 1666 - 1679 Jesper Nielsen Hutfeld
  • 1668 - 1670 Jacob Søren Schandorph
  • 1670 - 1678 Jacob Michelsen
  • 1670 - 1681 Jørgen Rasmussen Juel
  • 1676 - 1680 Niels Madsen
  • 1679 - 1695 Jens Rasmussen Laasbye
  • 1681 - 1701 Michel Michelsen Malling
  • 1695 - 1708 Jens Christensen Basballe
  • 1701 - 1726 Hans Jensen Winther
  • 1708 - 1710 Anders Henriksen Vendelboe
  • 1710 - 1740 Christian Jensen Basballe
  • 1726 - 1735 Ditlev Eggers
  • 1735 - 1760 Peder Jensen Laasbye
  • 1739 - 1749 Søren Michelsen Gylling
  • 1740 - 1769 Mogens Andreas Geertsen
  • 1762 - 1783 Frederik Christian Gleerup
  • 1783 - 1800 Niels Rohde
  • 1801 - 1813 Niels Hviid
  • 1813 - 1818 Jens Leegaard Schumacher
  • 1818 - 1847 Hans Alstrup Fleischer
  • 1848 - 1866 Christian Ehlers Hertz
  • 1866 - 1885 Ulrich Christian von Schmidten
  • 1886 - 1905 Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard
  • 1905 - 1919 Ernst Christopher Lorentz Drechsel
  • 1926 - 1939 Knud Ørbæk Holch
  • 1939 - 1941 Erik Høgstrøm

Borgmestre i nuværende Aarhus Kommune[redigér | rediger kildetekst]

Kommunens historie[redigér | rediger kildetekst]

Kort over Aarhus Kommune

I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².

Kommunalreformen i 1970[redigér | rediger kildetekst]

Allerede inden kommunalreformen blev det forsøgt at danne Solbjerg som en levedygtig kommune syd for Aarhus:

Kommune Folketal november 1960[35]
Astrup-Tulstrup-Hvilsted 1.347
Tiset 1.024
Solbjerg 2.371

Med kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning. 19 sognekommuner blev lagt sammen med Århus Købstadskommune til Aarhus Kommune i dens nuværende udstrækning:

Kommune Folketal 1. januar 1970[36]
Århus købstad 110.118
Beder-Malling 4.267
Borum-Lyngby 795
Brabrand-Sdr. Årslev 12.240
Elev 237
Elsted 2.465
Harlev-Framlev 2.568
Hasle 4.393
Hjortshøj-Egå 6.070
Holme-Tranbjerg 17.489
Mårslet 1.788
Ormslev-Kolt 3.403
Sabro-Fårup 1.803
Skødstrup 2.967
Solbjerg 3.041
Tilst-Kasted 2.741
Todbjerg-Mejlby 1.666
Trige 1.865
Vejlby-Risskov 16.709
Viby 22.302
Åby 12.087
I alt 231.014

Hertil kom Fastrup ejerlav i Vitved Sogn, som ellers kom til Skanderborg Kommune. Aarhus Kommune afgav derimod 15 matrikler i Hvilsted Sogn til Odder Kommune og et lille areal i Skødstrup Sogn til Rosenholm Kommune.[37]

Strukturreformen i 2007[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Kommune ændrede ikke omfang ved strukturreformen. Men Samsø Kommune var på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så ø-kommunen benyttede sig af muligheden for at indgå en øsamarbejdsaftale med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ De Kommunale Nøgletal. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sidst læst: 2014-01-05
  2. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  3. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  4. ^ År­hus skif­ter navn fra Børsen
  5. ^ "BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn". Danmarks Statistikbank. Danmarks Statistik.
  6. ^ "Aarhus-borger nr. 300.000 er ankommet". Arkiveret fra originalen 30. april 2008. Hentet 28. august 2008.
  7. ^ Danmarks Statistikbank
  8. ^ Aarhus i Tal
  9. ^ Befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune, 2012-2022 (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Aarhus Kommune: Karriereportalen
  11. ^ https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/spidskandidat-forlader-dansk-folkeparti
  12. ^ https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kaos-fortsaetter-i-enhedslisten-byraadsmedlem-melder-sig-ud
  13. ^ https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-df-er-og-loesgaenger-i-aarhus-skifter-til-dd
  14. ^ https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/endnu-et-byraadsmedlem-siger-farvel-til-nye-borgerlige
  15. ^ https://aarhus.lokalavisen.dk/politik/ECE15911927/total-oploesning-katrine-vinther-nielsen-forlader-enhedslisten-og-melder-sig-ind-i-sf/
  16. ^ Partiskifte i Aarhus Byråd: Polly Dutshke skifter fra Socialdemokratiet til Radikale Venstre | stiften.dk
  17. ^ https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/faerdig-som-raadmand-steen-stavnsbo-stopper
  18. ^ https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/stemmesluger-stopper-i-byraadet
  19. ^ Aarhus Kommune: Byrådets medlemmer (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ https://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE11671739/sbyraadsmedlem-dorthe-borgkvist-bliver-loesgaenger/
  21. ^ https://stiften.dk/artikel/uenig-i-ny-politisk-linje-byr%C3%A5dsmedlem-forlader-liberal-alliance
  22. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/aarhus-byraad-faar-endnu-et-v-medlem
  23. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. februar 2020. Hentet 25. maj 2020.
  24. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/alternativets-eneste-byradsmedlem-i-aarhus-skifter-til-sf
  25. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/s-mister-byraadsmedlem-i-aarhus
  26. ^ https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12574032/ango-winther-forlader-socialdemokratiet-og-bliver-byraadsmedlem-for-de-konservative/
  27. ^ http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2020/November/27/Vraget-spidskandidat-halverer-R-gruppe-i-Aarhus/
  28. ^ https://stiften.dk/artikel/efter-knap-tre-uger-som-l%C3%B8sg%C3%A6nger-eva-borchorst-mejnertz-skifter-til-socialdemokratiet
  29. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 25. maj 2020.
  30. ^ https://www.denoffentlige.dk/toppolitiker-i-aarhus-stopper-skal-vaere-direktoer
  31. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/nyvalgt-folketingsmedlem-traekker-sig-fra-byraad-efter-kritik-af-dobbeltloen
  32. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. december 2020. Hentet 24. november 2020.
  33. ^ https://stiften.dk/artikel/byr%C3%A5dsmedlem-i-aarhus-forlader-enhedslisten
  34. ^ https://www.altinget.dk/kommunal/navnenyt/snart-faerdiguddannet-opgiver-plads-i-aarhus-byraad-for-s
  35. ^ Hvem Hvad Hvor 1962, Politiken 1961, s. 108
  36. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 139
  37. ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 56°10′00″N 10°15′00″Ø / 56.1667°N 10.25°Ø / 56.1667; 10.25