Aarhus Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aarhus Kommune
Kommune
Aarhus' rådhus, tegnet af Arne Jacobsen.
Coat of arms of Aarhus.svg
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommunesæde Aarhus
Areal 469,56 km² (2011)[1]
Indbyggertal 340.421 (2018)[2]
 - tæthed 725 indb./km²
Borgmester Jacob Bundsgaard (fra 2011)Rediger på Wikidata
Kommunekode 751
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Hjemmeside: www.aarhus.dk
Kort over Aarhus Kommune
Aarhus' gamle rådhus

Aarhus Kommune eller Århus Kommune [3] er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere (2018)[2], kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kommunen har et areal på 469.56 km². Med 335.684 indbyggere 1. januar 2017[2] er befolkningstætheden på 714,89 per km².

Kommunens største byer[4]
Nr By Indbyggere (2016)
1 Aarhus 264.716
2 Lystrup 10.378
3 Beder-Malling 8.365
4 Løgten 7.704
5 Mårslet 4.881
6 Harlev 3.707
7 Solbjerg 3.646
8 Hjortshøj 3.561
9 Sabro 2.928
10 Trige 2.869
11 Elev 1.215
12 Spørring 986
13 Lisbjerg 857
14 Studstrup 851
15 Hårup 806

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Kommune er blandt de kommuner i landet, der har oplevet størst befolkningstilvækst. Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.[5]

Aarhus Kommune beskæftiger 30.000 ansatte[6] og er dermed største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige budget er på ca. 13 mia. kr.

Byens styre[redigér | redigér wikikode]

Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd, og er sammen med Frederiksberg ene om at have magistratsstyre. Efter 4 år med Venstres Louise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Jacob Bundsgaard (S). Han afløste Nicolai Wammen, da denne i 2011 blev opstillet som kandidat til Folketinget.

Mandatfordeling 1970–2017[redigér | redigér wikikode]

ValgårABCDFGIKKOVYZØÅGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1970172813
17283
3170.3
27
19741324212412
13242242
3158.1
256
1978132532312
13253232
3168.7
238
19811116151321
116532
3168.6
2011
198512177121
12772
3165.6
1912
1989121516312
125632
3163.1
2011
199315134611
15346
3168.4
1912
199713134271
133427
3170.5
1813
2001112231111
1122311
3185.13
256
2005132121111
132211
3171.80
238
200914135251
143525
3163.70
1912
2013132221263
13222263
3170.49
2110
20171321312621
1323262
3170.50
1813
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Kongeligt udpegede borgmestre[redigér | redigér wikikode]

Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.

Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.

I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.

  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Johannes Smed
  • (Nævnt som Proconsule) 1395 Peder Vinmand
  • (Nævnt som Proconsule) 1404 Peder Vinmand
  • (Nævnt) 1404 Jens Brun
  • (Nævnt) 1416 Thyri Esbernsen
  • (Nævnt) 1416 Erik Litle
  • (Nævnt) 1418 Eskil Mogensen
  • (Nævnt) 1418 Bertel Gørval
  • (Nævnt) 1423 Jens Pedersen
  • (Nævnt) 1438 Mogens Nielsen
  • 1440 - 1445 Jens Hvidsen
  • 1440 - 1445 Peder Skytte
  • (Nævnt) 1445 Peder Litle
  • 1456 - 1474 Christian Mandrup
  • (Nævnt) 1459 Jens Hvidsen
  • 1462 - 1470 (måske frem til 1476) Mathias Pedersen
  • 1471 - 1491 Claus Pedersen
  • 1476 - 1497 (måske frem til 1504)
  • 1496 - 1512 Erik Pedersen
  • 1507 - 1521 Niels Andersen
  • 1521 - 1540 Mogens Lauritsen
  • 1526 - 1546 (måske frem til 1552) Michel Jensen
  • 1540 - 1557 Knud Galthen
  • 1552 - 1574 (måske frem til 1579) Laurids Fog
  • 1559 - 1575 (måske frem til 1579) Peder Knudsen Skriver
  • 1579 - 1584 Lauritz Christensen
  • 1580 - 1588 Dines Thøgersen
  • 1584 - 1615 Niels Pedersen Bording
  • 1588 - 1608 (måske frem til 1612) Jørgen Jørgensen Sommerfeld
  • (Nævnt) 1608 Oluf Rasmussen
  • 1615 - 1618 Villum Johansen Worm
  • 1617 - 1620 Hans Hansen Grønbæk
  • 1619 - 1622 Peder Pedersen Borum
  • 1622 - 1624 Villum Johansen Worm
  • 1623 Clemen Jensen Smagbier (Fastelavnsborgmester)
  • 1624 - 1625 Morten Jensen
  • 1624 - 1626 Rasmus Pedersen Gius
  • 1625 - 1626 Jens Sørensen Stigsen
  • 1626 Søren Jensen Frost (Fastelavnsborgmester)
  • 1628 Jens Lauridsen Bording
  • 1629 - 1641 Peder Pedersen Borum
  • 1632 Rasmus Pedersen Gius
  • 1632 - 1640 Søren Jensen Frost
  • 1641 - 1642 Jens Lauridsen Bording
  • 1641 - 1642 Jens Christensen (Fastelavnsborgmester)
  • 1642 Christen Carlsen
  • 1646 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1646 Hans Pedersen Flensborg
  • 1648 Anders Lydichsen
  • 1648 - 1649 Wulff Baltzersen
  • 1649 - 1650 Hans Pedersen Flensborg
  • 1650 - 1652 Hans Jostsen
  • 1650 - 1652 Rasmus Nielsen Skriver
  • 1653 - 1658 Christen Carlsen
  • 1653 - 1659 Anders Lydichsen
  • 1659 - 1666 Christen Jensen
  • 1664 - 1667 Christen Henrik Pedersen
  • 1666 - 1679 Jesper Nielsen Hutfeld
  • 1668 - 1670 Jacob Søren Schandorph
  • 1670 - 1678 Jacob Michelsen
  • 1670 - 1681 Jørgen Rasmussen Juel
  • 1676 - 1680 Niels Madsen
  • 1679 - 1695 Jens Rasmussen Laasbye
  • 1681 - 1701 Michel Michelsen Malling
  • 1695 - 1708 Jens Christensen Basballe
  • 1701 - 1726 Hans Jensen Winther
  • 1708 - 1710 Anders Henriksen Vendelboe
  • 1710 - 1740 Christian Jensen Basballe
  • 1726 - 1735 Ditlev Eggers
  • 1735 - 1760 Peder Jensen Laasbye
  • 1739 - 1749 Søren Michelsen Gylling
  • 1740 - 1769 Mogens Andreas Geertsen
  • 1762 - 1783 Frederik Christian Gleerup
  • 1783 - 1800 Niels Rohde
  • 1801 - 1813 Niels Hviid
  • 1813 - 1818 Jens Leegaard Schumacher
  • 1818 - 1847 Hans Alstrup Fleischer
  • 1848 - 1866 Christian Ehlers Hertz
  • 1866 - 1885 Ulrich Christian von Schmidten
  • 1886 - 1905 Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard
  • 1905 - 1919 Ernst Christopher Lorentz Drechsel
  • 1926 - 1939 Knud Ørbæk Holch
  • 1939 - 1941 Erik Høgstrøm

Borgmestre i nuværende Aarhus Kommune[redigér | redigér wikikode]

Nuværende byråd[redigér | redigér wikikode]

Byrådet har følgende sammensætning efter kommunalvalget i november 2017:

Magistraten har følgende medlemmer:[7]

Derudover har magistraten tre magistratsmedlemmer

Kommunens historie[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².

Aarhus Kommune som vi kender den i dag blev dannet ved kommunalreformen (1970), hvor følgende 20 kommuner og sogne blev sammenlagt:

  • Århus Købstadskommune
  • Beder-Malling Sognekommune
  • Borum-Lyngby Sognekommune
  • Brabrand-Sdr. Årslev Sognekommune
  • Elev Sognekommune
  • Elsted Sognekommune
  • Harlev-Framlev Sognekommune
  • Hasle Sognekommune
  • Hjortshøj-Egå Sognekommune
  • Holme-Tranbjerg Sognekommune
  • Mårslet Sognekommune
  • Ormslev-Kolt Sognekommune
  • Sabro-Fårup Sognekommune
  • Tilst-Kasted Sognekommune
  • Todbjerg-Mejlby Sognekommune
  • Trige Sognekommune
  • Solbjerg Sognekommune
  • Vejlby-Risskov Sognekommune
  • Viby Sognekommune
  • Åby Sognekommune

- samt dele af sognene Skødstrup og Vitved.

I forbindelse med Strukturreformen var Samsø Kommune på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så økommunen benyttede sig af "kattelemmen" og indgik et forpligtende samarbejde med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.

Udvikling i Aarhus Kommunes folketal[redigér | redigér wikikode]

I Aarhus by bor der 239.865 (2009) [8]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 335.684 indbyggere (1. januar 2017). [9] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU.

I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det svarer til en stigning på 11,2 %.[10]

Folketal pr. 1. januar

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 56°10′00″N 10°15′00″Ø / 56.1667°N 10.25°Ø / 56.1667; 10.25