Aasta Hansteen
| Aasta Hansteen | |
|---|---|
 Selvportræt, 1844 | |
| Personlig information | |
| Født |
10. december 1824  Christiania, Norge |
| Død |
13. april 1908 (83 år) Christiania, Norge |
| Gravsted |
Vår Frelsers gravlund |
| Far |
Christopher Hansteen |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Jørgen Roed, Johan Görbitz |
| Medlem af |
Norsk Kvinnesaksforening |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, kvinderetsforkæmper, forfatter |
| Genre |
Portræt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Portrætteret af Oda Krohg.
(Oslo Museum)
Aasta Hansteen (døbt Asta[1], født 10. december 1824 i Kristiania (Oslo) ; død 13. april 1908 samme sted) var en norsk maler, forfatter og forkæmper for kvindesagen. Hun var datter af Christopher Hansteen, professor i astronomi og anvendt matematik ved Universitetet i Oslo og danskfødte Johanne Cathrine Andrea Borch (1787-1840).[1][2][3]
Da kvinder først mod slutningen af 1800-tallet begyndte at få de samme uddannelsesmuligheder som mænd[4], fik Aasta Hansteen støtte af sin far til privatundervisning, i 1843 af blandt andet af den norske maler Johan Gørbitz, som vejledte hende under udførelsen af det første billede, selvportrættet fra 1844.[5]
1844 modtog Aasta Hansteen i København undervisning af Jørgen Roed. Fra 1852 arbejdede hun nogle år i Kristiania som portrætmaler, blandt andet portrættet af faren, "det verk hun er best kjent for".[6]
- Landsmål
Aasta Hansteen var den første kvinde der skrev på landsmål (nynorsk) med en lille bog fra 1862 Skrift og umsskrift i landsmaalet.[7][8] Hendes interesse for landsmål førte til at hun ændrede sit danske døbenavn Asta til den norske form Aasta.[1]
- Kvindesag
I 1870'erne var Aasta Hansteen engageret i kvindesagen både på skrift og ved foredragsvirksomhed.[9] På grund af den modstand hun mødte, rejste hun 1880 til USA, hvor hun ernærede sig ved at genoptage maleriet, "...som slo godt an hos norsk-amerikanere...". Hun vendte tilbage til Norge i 1889, men genoptog ikke maleriet.[1][10] Hun ville opleve fællesskabet i den nye norske kvindebevægelse og blev modtaget og hyldet som en af kvindesagens pionerer. På sin 80-årsdag 1904 blev hun æresmedlem af Norsk Kvindesaksforening.[6]
Aasta Hansteen er gravlagt på Vår Frelsers gravlund i Oslo, hvor der er rejst en mindesten med en buste som Gustav Vigeland har udført.[7][11] På Aker Brygge i Oslo står en statue udført af Nina Sundbye.[12]
|
|
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Aasta Hansteen i Norsk kunstnerleksikon af Anne Wichstrøm
- ^ Opslaget 'Johanne Cathrine Andrea Borch' på Hemneslekt.net
- ^ Hansteen, Aasta (1824-1908) på Nrk.no har oplysningen om danskfødt mor
- ^ "Kvindehistorie" i Den Store Danske af Bente Rosenbeck og Grethe Jacobsen: "... først i slutningen af 1800-tallet fik kvinder adgang til universiteter og til anerkendt videnskabelig uddannelse. ..." − "Undervisning for kvinder: 1870'erne-1920'erne" fra Kunstakademiet.dk − Se evt. også Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder − "Køn og uddannelse gennem 100 år" Arkiveret 16. august 2021 hos Wayback Machine fra Kvinfo.dk − Afsnittet "Kunstens kvinder i 1800-tallet" hos Bruun-rasmussen.dk
- ^ Johan Gørbitz i Norsk biografisk leksikon af Glenny Alfsen
- ^ a b Aasta Hansteen i Norsk biografisk leksikon af Lill-Ann Jensen
- ^ a b Portræt af Aasta Hansteen på Nrk.no, Norsk rikskringkasting
- ^ "Skrift og umskrift i landsmaalet" på side for Andreas Munch-selskapet
- ^ Aasta Hansteen på Lokalhistoriewiki.no
- ^ "Aasta Hansteen, feminist poet abroad" hos Norwegianamerican.com
- ^ Et foto af mindesten med buste kan ses på siden for Aasta Hansteen på Lokalhistoriewiki.no
- ^ Statue på Aker Brygge i Oslo. Udført af Nina Sundbye
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Aasta Hansteen på Lokalhistoriewiki.no
- Statue på Aker Brygge i Oslo. Udført af Nina Sundbye
- Aasta Hansteen i Norsk kunstnerleksikon af Anne Wichstrøm og Hansteen i Norsk biografisk leksikon af Lill-Ann Jensen
- Portræt af Aasta Hansteen på Nrk.no, Norsk rikskringkasting
- Slægtstræ for Aasta Hansteen på Geni.com
