Abergavenny Museum
| Abergavenny Museum | |
|---|---|
Abergavenny Museum har til huset på Abergavenny Castle | |
| Generelle informationer | |
| Type | Kulturhistorie |
| Beliggenhed | Abergavenny Museum |
| Adresse | Abergavenny Castle, Abergavenny , Wales |
| Grundlagt | 1959 |
| Eksterne henvisninger | |
| https://www.abergavennymuseum.co.uk/ | |
| Information med symbolet | |
Abergavenny Museum er et museum beliggende på området omkring Abergavenny Castle i Abergavenny, Monmouthshire, det sydøstlige Wales. Det blev grundlagt i 1959.[1]
Museet har til huse i det firkantede keep på toppen af borgens motte, i den jagthytte, som blev opført for markisen af Abergavenny i 1819 på stedet. Slotsområdet har udsigt over floden Usk og Castle Meadows og ligger i Abergavennys bymidte.
Museets historie
[redigér | rediger kildetekst]Planer om et museum blev fremsat allerede i begyndelsen af 1900-tallet,[2] men først i slutningen af 1950'erne blev de realiseret. På dette tidspunkt gennemgik dele af Abergavennys gamle by en ombygning, hvor en række interessante historiske og arkæologiske fund kom for dagen. Lokale borgere indså, at der måtte handles for at forhindre, at disse genstande gik tabt, og for at skabe et hjem for fremtidige fund. Gennem lokale frivilliges indsats blev museet etableret på sin nuværende placering.
Samlingerne
[redigér | rediger kildetekst]Museet rummer en samling af genstande med lokalhistorisk betydning, herunder gamle fotografier af landskabet og byen, arkæologiske fund gjort under opførelsen af posthuset og telefoncentralen i 1960'erne på en del af området, hvor det romerske fort Gobannium lå, samt endnu ældre forhistoriske fund fra mesolitikum, bronzealderen og jernalderen, såsom øksehoveder og pilespidser. Samlingerne omfatter desuden genstande fra middelalderen og tudortiden, et walisisk køkken fra 1890'erne, et sadelmagerværksted fra perioden 1900–1930 og Basil Jones' gamle købmandsbutik fra Abergavenny. Museet rummer også samlinger af national betydning med tilknytning til Fader Ignatius og Lady Llanover.
Samarbejde med skoler
[redigér | rediger kildetekst]Abergavenny Museum samarbejder tæt med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner. Museet tilbyder en række undervisningsforløb om blandt andet kelterne og romerne i lokalområdet samt om det victorianske køkken.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Abergavenny Museum. visitwales.com. Hentet 29/6-2026
- ↑ Abergavenny Museum & Castle. monlife.co.uk. hentet 29/6-2026
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]51°49′10″N 3°01′03″V / 51.8194°N 3.0175°V
| Spire Denne artikel relateret til museer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |