Adam Smith

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. jun. 2015, 23:47 af KasparBot (diskussion | bidrag) KasparBot (diskussion | bidrag) (Autoritetsdata moved to wikidata)
Adam Smith
Adam Smith ca. 1787
Personlig information
Født 5. juni 1723 (gs)
Kirkcaldy, Fife, Skotland
Død 17. juli 1790 (67 år)
Edinburgh, Skotland
Nationalitet Skotland Skotland
Religion Vestlig filosofi
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Glasgow Universitet
Forsknings­område Klassisk økonomi, Politisk filosofi, Etik, Økonomi
Arbejdssted Glasgow Universitet, University of Oxford
Kendt for Klassisk økonomi, det moderne frie marked, Arbejdsdeling, Den usynlige hånd
Hovedværk The Theory of Moral Sentiments (1759)
The Wealth of Nations (1776)
Påvirket af Aristoteles, Butler, Cantillon, Chydenius, Hobbes, Hume, Hutcheson, Locke, Mandeville, Petty, Quesnay
Har påvirket Belgrano, Comte, Darwin, Engels, Friedman, George, Hayek, Hegel, Jevons, Kant, Keynes, Malthus, Chomsky, Marx, Menger, Mill, Rand, Ricardo, Semyon Desnitsky, Sen, US Founding Fathers, C.D.F. Reventlow
Signatur

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs og 16. juni ns) – død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for den økonomiske liberalismes fader.

Liv og karriere

Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi. 1764—66 ledsagede Smith en ung hertug af Buccleugh på rejser i Italien og Frankrig, med et længere Ophold i Paris, hvor han kom i forbindelse blandt andet med fysiokraterne og Voltaire. Senere levede han dels i sin fødeby, dels i London og Edinburgh, hvor han var optagen af forberedelserne til sit epokegørende socialvidenskabelige værk Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations, der udkom i 2 bind i London den 9. marts 1776, og som hurtig gjorde hans navn berømt. 1778 blev han kongelig toldkommissær for Skotland og levede som sådan indtil sin død i Edinburgh.

Moralfilosofi

Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments (Teorien om Moralens Grundlag), udpeger og betoner han sympatien, de altruistiske følelser mellem mennesker, som den specifikt moralske følelse. Værket udgør et supplement til hans senere hovedværk, hvor selvinteressen, egoismen, opfattes som motivet for menneskets økonomiske virksomhed. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godtgørende formål.

Økonomisk tænkning

I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv, og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.

Teorien om arbejde som en vares værdi

Ifølge Adam Smith er arbejdet kilden til al rigdom og grundlaget for al samfundshusholdning. Den sande målestok for alle goders værdi er den mængde arbejde, der er nedlagt i varen. I det oprindelige primitive samfund er derfor en vares bytteværdi bestemt af det arbejde, der medgår til varens fremskaffelse. Dette ændres så snart, nogle personer råder over kapital, idet der da i den færdige vares pris ud over råstofudgift og arbejdsløn også ligger en godtgørelse til den person, der har ladet sin kapital medvirke til varens produktion. Hertil kommer, når jorden er i privat eje, en afgift til jordbesidderen for benyttelse af jorden. Denne lære om de tre produktive faktorer: arbejdet, kapitalen og jorden, stammer fra Smith. Svarende til de tre produktionsfaktorer gives der også tre arter af indtægt: arbejdsløn, kapitalrente og jordrente. Når en vares pris ikke er hverken højere eller lavere end den pris, der er nødvendig for at betale sædvanlig arbejdsløn, kapitalrente og jordrente — disses normaludbytte er dog ikke fast, men varierer fra sted til sted og fra tid til tid — har varen sin "naturlige" pris.

Teorien om udbud og efterspørgsel

I det enkelte øjeblik kan den faktiske pris, markedsprisen, dog afvige betydelig herfra, idet denne bestemmes af forholdet mellem den udbudte og den efterspurgte varemængde, i forbindelse med forholdet mellem de priser, køberne vil give, og de priser, sælgerne forlanger, idet forøget udbud sænker den øjeblikkelige pris, mens forøget efterspørgsel driver prisen op. En sådan kunstig nedsættelse eller forhøjelse af prisen er en opfordring til producenterne om henholdsvis at indskrænke eller udvide produktionen, og gennem denne forandring i produktionens mængde bringes markedsprisen til i det lange løb at nærme sig den naturlige pris.

Teorien om fri konkurrence

Afgørende for, at hele denne prisudvikling kan få det skildrede forløb, er, at der hersker fri konkurrence for arbejdere, producenter og handlende, og at enhver er besjælet af under de vekslende forhold efter bedste evne at varetage sine egne interesser: arbejderne går, for at få den størst mulige arbejdsløn, bort fra fag med lav over til fag med høj arbejdsløn, producenterne udvider og indskrænker deres produktion efter prisforholdene for at tjene mest muligt, de handlende køber varer på det sted, hvor priserne er lave, og sælger der, hvor priserne er høje, idet dette giver dem den størst mulige profit. Når hvert enkelt individ således i det økonomiske liv varetager sin egen private interesse, fremmer han også det hele samfunds interesser, og det er derfor en af statens vigtigste opgaver at sørge for, at der er økonomisk frihed overalt. Endvidere må staten sørge for, at enhver virkelig kan nyde frugterne af sit arbejde, det vil sige, at staten må garantere retssikkerheden, lige som den må tage sig af de opgaver, der har beydning for Samfundets velfærd uden, at borgernes egoisme tilskynder dem til at løse opgaverne: sikkerheden over for udlandet, undervisningen, visse samfærdselsopgaver med videre (denne sidst nævnte problemstilling skulle senere John Kenneth Galbraith tage op).

Egoismens berettigelse

Gennem Adam Smiths lære får egoismen, når den ikke drives til overmål, således en etisk berettigelse og er for så vidt en økonomisk dyd og nødvendighed.

Betydning for nationaløkonomien

Hele Adam Smiths lære skabte for første gang en fast økonomisk lærebygning, der, selv om den på mange punkter maåtte uddybes og under de senere ændrede økonomiske forhold måtte berigtiges, suppleres og modificeres, dog kunne dannet rammen for hele den moderne (nu klassiske) videnskabelige nationaløkonomi, og for så vidt kaldes Adam Smith med rette den moderne nationaløkonomis fader. Til adan Smiths store betydning bidrog ikke mindst den uddybning af hans lære, der kort efter hans død foretoges navnlig af Thomas Malthus (befolkningslæren) og David Ricardo (jordrentelæren). Disse skærpede på flere punkter Adam Smiths krav om fri konkurrence, der senere gennem den så kaldte "Manchesterskole" blev drevet ud i de yderste konsekvenser. Adam Smith formåede som grundlæggeren af den klassiske eller liberale skole inden for nationaløkonomien i stor udstrækning at beherske økonomisk tænkning og økonomisk politik i tiden fra før 1800 til hen imod år 1870.

Smith og den ældre økonomiske tænkning

Da Ælfric, abbed i Eyndham, var aktiv omkring år 1015, skrev han, at velstand næsten uden undtagelse blev skabt, fordi de fattige stod op før daggry, pløjede marken og høstede avlingen. Deres arbejde måtte med rette æres af alle, der stod over dem i hierarkiet. I århundreder fremholdt ortodoks økonomi, at det var de arbejdende klasser, der skabte samfundets velstand, som de rige så ødslede væk på luksus. Dette stod nærmest uimodsagt frem til 1723, da en læge i London, Bernhard Mandeville, udgav en traktat på vers, The Fable of the Bees (= Biernes fabel), hvor han påstod, at det i virkeligheden var de rige, der gjorde nytte for sig, nemlig ved at holde de fattige beskæftiget. Teorien blev videreudviklet af Smith, som erkendte, at det var fristende at anse en godsejer som "en samfundsplage, et monster, en stor fisk, som fortærer alle de små", men i praksis holdt den store fisk de små beskæftiget. Ifølge Smith blev den riges synder takket være markedsøkonomien forvandlet til dyd, for "trods sin medfødte egoisme, grådighed og stræben efter egen vinding", delte den rige frugterne med de fattige: "En usynlig hånd leder dem til at fordele livsfornødenhederne omtrent, som de ville være blevet fordelt, hvis Jorden havde været opdelt helt ens mellem alle sine beboere, og uden at have ment det eller vidst det, ivaretager de samfundets interesser, og afstår således det, der behøves, for at arten skal forøges." Smith omforklarede de rige som helte, der fik æren for at understøtte alle samfundsklasser under sig: I et samfund, hvor de rige gives tilstrækkeligt rum til at handle, "produceres der så store mængder af alt, at det dækker både de mægtiges...udskejelser, og håndværkerens og bondens behov".[1]

Begravelsessted

Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.[2]

Forfatterskab

På internettet

På dansk

Økonomisk standpunkt i modsætning til

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Noter

  1. ^ Alain de Botton: Statusjag (s. 77-80), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3
  2. ^ Adam Smith på Find a Grave (engelsk)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Adam_Smith&oldid=8170029"