Adfærdsterapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Adfærdsterapi er en form for psykoterapi som bruges til at behandle depression, nervøsitetsforstyrrelser, fobier og andre former for psykopatologi. Dens filosofiske rødder kan findes i behaviorismen, som siger at psykologiske tilfælde kan studeres videnskabeligt ved at observere åbenlys adfærd, uden at diskutere interne mentale tilstande.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Af natur er adfærdsterapier empiriske (datadrevne), kontekstuelle (fokuserede på miljøet og kontekst), funktionelle (interesseret i den effekt eller konsekvens som en adfærd i sidste ende har), monistiske (afviser sind-krop-dualisme og behandler personen som en enhed) og relationelle (analyserer birettede interaktioner).[1]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sundberg, Norman (2001). Clinical Psychology: Evolving Theory, Practice, and Research. Englewood Cliffs: Prentice Hall. ISBN 0130871192.