Africa Cup of Nations (mænd)
| Grundlagt | 1957 |
|---|---|
| Region | Afrika (CAF) |
| Antal hold | 24 (finaler) 54 (kvalificeret til at deltage i kvalifikation) |
| Nuværende mestre | |
| Mest succesfulde hold | |
| Hjemmeside | www.cafonline.com |
Africa Cup of Nations, også kaldet African Nations Cup (ANC), er en international fodboldturnering i Afrika, hvor kun afrikanske nationer kan deltage. Turneringen afholdes af det afrikanske fodboldforbund (CAF), og var første gang afholdt i 1957. Siden 1968 er turneringen blevet afholdt hvert andet år.
Den første udgave i 1957 skulle være med deltagelse af de fire grundlægger af CAF: Egypten, Etiopien, Sudan(værtsnation) og Sydafrika, men Sydafrika blev nægtet deltagelse på grund af apartheidpolitikken. Deltagerantallet i turneringen er løbende øget til henholdsvis 6, 8 og 12 hold, indtil der i 1996 var 16 deltagernationer, hvilket gjorde det nødvendigt at afholde en forudgående kvalifikationsturnering. Fra 1996 til 2017 deltog 16 hold (i 1996, trak Nigeria sig tilbage, hvilket reducerede feltet til 15, og det samme skete med Togos tilbagetrækning i 2010), og indtil 2017 var formatet uændret, hvor de seksten hold blev fordelt i fire grupper à fire hold. Herfra gik de to øverste hold i hver gruppe videre til en knockout-fase. Siden 2019 har der deltaget 24 hold i turneringen.
Fra 2013 blev turneringen skiftet til at blive afholdt i ulige år for ikke at kæmpe med FIFA verdensmesterskabet. Turneringen afholdes typisk i januar måned mens den engelske og spanske liga stadig spilles. Dette betyder, at klubberne i disse ligaer må undvære deres bedste afrikanske spillere i denne periode.
Egypten er den mest succesrige nation i mesterskabets historie og har vundet turneringen syv gange (inklusive da Egypten var kendt som Den Forenede Arabiske Republik mellem 1958 og 1961).
Resultater
[redigér | rediger kildetekst](1) I 1957 blev Sydafrika diskvalificeret fra turneringen på grund af landets apartheid-politik.
(2) I 1959 spillede de tre lande mod hinanden indbyrdes. I turneringens sidste kamp betød Egyptens 2-1 sejr over Sudan, at landet blev mestre.
(3) Der var ingen finalekampe i 1976, da turneringen blev afgjort i en finalegruppe mellem de sidste fire hold.
(4) I 1978 blev Nigeria tildelt sejren på 2-0 over Tunesien, da dette holds spillere udvandrede ved stillingen 1-1 i det 42. minut.
(5) Der var ikke forlænget spilletid
(6) Slutrunden skulle være spillet i Libyen, men blev flyttede til Sydafrika pga. borgerkrig[1][2]
- Forklaringer
- efs – efter forlænget spilletid
- str. – efter straffesparkkonkurrence
Mest vindende nationer
[redigér | rediger kildetekst]År vist i fed indikerer landet også var værtsnation for turneringen.

Alle tiders rekord.
[redigér | rediger kildetekst]| Turnering | Kampe | Mål scoret | Mål pr. kamp |
|---|---|---|---|
| 1957 | 2 | 7 | 3,50 |
| 1959 | 3 | 8 | 2,67 |
| 1962 | 4 | 18 | 4,50 |
| 1963 | 8 | 33 | 4,13 |
| 1965 | 8 | 31 | 3,88 |
| 1968 | 16 | 52 | 3,25 |
| 1970 | 16 | 51 | 3,19 |
| 1972 | 16 | 53 | 3,31 |
| 1974 | 17 | 54 | 3,18 |
| 1976 | 18 | 54 | 3,00 |
| 1978 | 16 | 38 | 2,38 |
| 1980 | 16 | 33 | 2,06 |
| 1982 | 16 | 32 | 2,00 |
| 1984 | 16 | 39 | 2,44 |
| 1986 | 16 | 31 | 1,94 |
| 1988 | 16 | 23 | 1,44 |
| 1990 | 16 | 30 | 1,88 |
| 1992 | 20 | 34 | 1,70 |
| 1994 | 20 | 44 | 2,20 |
| 1996 | 29 | 78 | 2,69 |
| 1998 | 32 | 93 | 2,91 |
| 2000 | 32 | 73 | 2,28 |
| 2002 | 32 | 48 | 1,50 |
| 2004 | 32 | 88 | 2,75 |
| 2006 | 32 | 73 | 2,28 |
| 2008 | 32 | 99 | 3,09 |
| 2010 | 29 | 71 | 2,45 |
| 2012 | 32 | 76 | 2,38 |
| 2013 | 32 | 69 | 2,16 |
| 2015 | 32 | 68 | 2,13 |
| 2017 | 32 | 66 | 2,06 |
| 2019 | 52 | 102 | 1,96 |
| 2021 | 52 | 100 | 1,95 |
| 2023 | 52 | 119 | 2.29 |
| 2025 | 52 | 121 | 2.33 |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
