Agnar Mykle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Agnar Mykle i 1956

Agnar Mykle, f. Myklebust (8. august 1915 i Trondheim-14. januar 1994 i Asker) var en norsk forfatter. Hans mest berømte bøger, romanerne Lasso rundt fru Luna og Sangen om den røde rubin om en ung mands erfaringer med livet, er blevet stående som højdepunkter i norsk litteraturhistorie. Den sidstnævnte roman førte til, at Mykle i 1956-57 blev involveret i en omfattende retsag hvor han sammen med Gyldendal Norsk Forlag blev sagsøgt på grund af bogens påståede pornografiske indhold. Han blev frifundet ved højesteret, men retsagen synes at have påført ham et knæk, og siden publicerede han få bøger. Mykle var også en pioner indenfor norsk dukketeater. Sammen med sin kone Jane Mykle etablerede han Norsk Dukketeater i 1949, og de to skrev vigtige lærebøger om dette emne.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Anken behandles i Højesteret.

Agnar Mykle voksede op i Trøndelag, og tog en uddannelse i økonomi ved Norges Handelshøjskole i Bergen, hvor han udmærkede sig som en meget dygtig studerende. Senere boede han det meste af livet i Asker.

Mykle anså sig selv som "the greatest writer in the world" og forventede at blive tildelt "den dobbelte nobelpris". [1] Han slog for alvor igennem med sin anden roman Lasso rundt fru Luna i 1954, der handler om en ung mand, som flytter fra sine forældre i Trøndelag og tager arbejde i Nordnorge. Her gør han stærke erfaringer med både kvinder og den nordnorske kultur. Bogen blev kritikerrost og opnåede gode salgstal, men samtidig lod en del sig provokere af de erotiske skildringer. En ny sædelighedsdebat var i gang. Det hele toppede imidlertid med opfølgningsromanen Sangen om den røde rubin, som udkom to år senere. Den gav norsk sprog et nyt verbat mykle, dvs at gøre noget unævneligt. [2] Romanens titel henspiller – som det forklares på den sidste side – på det rubinrøde lys, solen lægger over Bergens bjergsider ved solnedgang.

Bogen blev politianmeldt på grund af dristige seksualskildringer. "En kompostbunke af brunstig elskovsreportage," skrev den kristne avis Vårt Land. Mange ville have Rigsadvokaten til at benytte en sovende utugtsparagraf; men Rigsadvokaten udtalte, at han ikke så nogen stor principiel forskel på nøgenhed på tryk og nøgenheden på Nasjonalgalleriets malerier. [3] Det bør imidlertid ikke glemmes, at den påfølgende retsproces blev udløst af et anonymt brev til Kirkedepartementet fra en kvinde i Bergen - og det drejede sig ikke om pornografi. Den røde rubin er nemlig en meget udleverende nøgleroman, og kvinden genkendte med forfærdelse sig selv som "en af de kvinder, der er så grusomt omtalt". Hun havde holdt "fortvivlet meget" af Mykle, og var til gengæld blevet udleveret af ham i en grad, så hun - og flere andre kvinder - gennem flere tiår fik livet helt ødelagt. [4] Her havde Mykle meget at stå til ansvar for, og det bidrog i stor grad til, at retsprocessen blev igangsat [5] - ligesom man i dag tager fat på spredning af private fotos på Internet.

En omfattende retsproces førte først til, at bogen blev konfiskeret og forbudt i 1957. En anke førte sagen til Højesteret, hvor forlag og forfatter blev frikendt. Retssagen er i eftertid blevet stående som et billede af 1950-ernes puritanske retsvæsen og samfund, og udgør dermed et vigtigt kapitel i Norges historie. Selv om Mykle til sidst blev frikendt, gav processen ham alligevel en knæk for livet.

I sine fire romaner er det den unge mands sind, Mykle udforsker. Hovedpersonen er i en situation, hvor han orienterer sig bort fra de småborgerlige værdier, som har præget hans opvækst, samtidig som han endnu ikke har etableret et sikkert fodfæste i livet. Særlig står forholdet til kvinderne i fokus. Hovedpersonen i Lasso rundt fru Luna og Sangen om den røde rubin, Ask Burlefot, er dybt splittet i sit syn på kvinder.

Mykles skrivestil var meget digressiv og detaljeskildrende. Mykle havde sin nok største inspirationskilde og litterært slægtskab med den amerikanske forfatter Thomas Wolfe. Anden litteratur, som Mykle satte højt, var blandt andre Dostojevskij og fransk 1800-talls litteratur. Han var også begejstret for den britiske forfatter John Collier.

Sangen om den røde rubin blev sat op af Rigsteatret med urpremiere 4. februar 2010. [6] I Danmark blev bogen filmatiseret, og ovenikøbet lanceret som et "lystspil". [7] Kritikerne slagtede filmen, men publikum strømmede til. Embla blev spillet af Ghita Nørby. Mykle var yderst misfornøjet med filmen, og truede Danmark med "åndelig krig". [8]

Sønnen Arne Bust Mykle (1937-2015) har også arbejdet med dukketeater, blandt andet børne-tv-serien om Pompel og Pilt fra 1969. [9]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Romaner
Noveller
  • Jægermarsjen, 1945
  • Taustigen, 1948
  • Jeg er like glad sa gutten, 1952
  • Kors på halsen, 1958
  • Largo, 1967
Skuespil
  • Tipp, og verden er din!, 1949.
  • Morgen i appelsingult, 1951. (baseret på en novelle af Torolf Elster, Morgen i Eilert Sundts gate
  • Morning in Yellow Orange, 1952 (egen bearbejdelse af hans skuespil Morgen i appelsingult, fremført ved University of North Carolina.
Faglitteratur
  • Dukketeater! (lærebog, sammen med Jane Mykle), 1954.
Efterladte skrifter
  • Mannen fra Atlantis, brev og annen prosa 1. 1997.
  • Alter og disk, brev og annen prosa 2. 1998.
  • En flodhest på parnasset, brev og annen prosa 3 (alle tre redigeret af Gordon Hølmebakk), 1998.
  • Kjære lille Moff : reisebrev fra Amerika. 2001 (redigeret af Arne Bust Mykle)

Priser og udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.dagbladet.no/kultur/mannen-som-aldri-fikk-den-dobbelte-nobelpris/60174710
  2. ^ https://www.naob.no/ordbok/mykle
  3. ^ Ingrid Brubaker: "Myklesaken splittede Norge", Bergensavisen 12. juli 2015
  4. ^ Jan H. Landro: Frå Nora til Karl Ove (s. 385), forlaget Samlaget, Oslo 2017, ISBN 987-82-521-8658-1
  5. ^ "Det var sannsynligvis like viktig for reaksjonen mot Mykles roman "Sangen om den røde rubin" at den var en nøkkelroman med identifiserbare modeller, som at den var pornografisk." https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-1999-27/id142119/sec7
  6. ^ https://www.nrk.no/kultur/sangen-om-den-rode-rubin-1.6981237
  7. ^ https://danskefilm.dk/film.php?id=470
  8. ^ Aftenpostens historiemagasin nr. 9, 2015 (s. 45-49)
  9. ^ "Pompel og Pilts far er død", Drammens Tidende, 13. oktober 2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]