Agostino Steffani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Agostino Steffani

Agostino Steffani.jpg

Personlig information
Født 25. juli 1654Rediger på Wikidata
Castelfranco VenetoRediger på Wikidata
Død 12. februar 1728 (73 år)Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Johann Kaspar KerllRediger på Wikidata
Medlem af Academy of Ancient Music (1724-1728)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikteoretiker, sanger, diplomat, katolsk præst (fra 1680), komponist, organistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universität HeidelbergRediger på Wikidata
Arbejdssted Hannover, MünchenRediger på Wikidata
Kendte værker Enrico LeoneRediger på Wikidata
Genre OperaRediger på Wikidata
Bevægelse Barokken, BarokmusikRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Agostino Steffani (født 25. juli 1654 i Castelfranco Veneto, død 12. februar 1728 i Frankfurt am Main) var en italiensk komponist, diplomat og katolsk ekklesiolog og titulærbiskop.

Steffani integrerede elementer fra fransk og tysk musik i den italienske tonekunst. Ved siden af operaer offentliggjorde han frem for alt kammerduetter, disse var populære til langt ind i 1700-tallet. Hans værker blev kopierede i et stort antal afskrifter, og mange kilder fra hans samtid lovpriser hans indsats som både musiker og digter.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Agostino Steffani fik som protege hos kurfursten af Bayern sin musikalske uddannelse af Johann Caspar von Kerll og Ercole Bernabei i München og i Rom. I Rom begyndte han også studiet af katolsk teologi.

Geistlig, musiker[redigér | redigér wikikode]

Han blev i 1674 kammermusiker ved hoffet i München og lærte Jean-Baptiste Lullys musik at kende i Paris i 1678–79. Han blev præsteviet i 1680, blev i 1681 kammermusikdirektør hos kurfyrsten, flyttede i 1689 som hofkapelmester til Hannover, rejste i årene 1692–1702 i diplomatiske opgaver for Hannovers regning.

Han blev udnævnt i 1703 til geheimeråd i Düsseldorf, blev adlet og blev i 1706 titulærbiskop og i 1709 apostolisk vikar i Nordtyskland for det da netop oprettede apostoliske vikariat for Ober- und Niedersachsen.

Agostino Steffani blev regnet som en af sin tids fremmeste komponister. I flere operaer forenede han den venezianske og den franske skole og blev anset som uovertruffen såvel i det elegiske og det tragiske som i den instrumentale teknik. Hans første opera, Marco Aurelio (1681), blev fulgt af over 20 andre, blandt annet Servio Tullio (1686), Alarico (1687; nyudgivet af Hugo Riemann), Niobe (1688), Enrico Leone (1689), Arminio (1707) og Tassilone (1709).

Steffanis kammerduetter udgør mønsterværker af italiensk sang (16 af dem blev udgivede i "Denkmäler der Tonkunst in Bayern", 1905, med en biografi over Steffani af Alfred Einstein). Også hans Stabat mater tilhører hans fremmeste værker. Han komponerede endvidere trestemmige motetter, åndelige kantater, madrigaler og sonater.

Efter bispesudnævnelsen signerede han sine toneverker med sin sekretær Gregorio Pivas navn. Den unge Georg Friedrich Händel var stærkt influeret af Steffani og kunne i 1710 overtage hans kapelmesterplads i Hannover. Steffani optrådte også som musikforfatter, med et forsvar for tonekunstens værdi.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Tassilone. Tragedia per Musica 1709, utgitt av Gerhard Croll i serien Denkmäler Rheinischer Musik
  • Alarico il Baltha, cioè l’Audace, Re de’ Gothi. Dramma per musica i tre akter (uropført 18. januar 1687 i München)
  • Niobe, Regina di Tebe. Dramma per musica i tre akter (uroppført 1688 i München)
  • Enrico Leone, Dramma i tre akter (uropført 30. januar 1689 ved åbningen af Hannover Hoffteater)
  • Stabat Mater for 6 sangere og 7 instrumentalister

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]