Akademie der Bildenden Künste München

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Akademie der Bildenden Künste München
Akademie der Bildenden Künste München
Generelle informationer
Type Kunstakademi
Sted Tyskland München, Tyskland
Grundlagt 13. maj 1808 (215 år)
Leder Dieter Rehm
Studerende 676 (vintersem. 2012/13)[1]
Eksterne henvisninger
www.adbk.de
Oversigtskort

Akademie der Bildenden Künste München er et kunstakademi i München, Tyskland, grundlagt i 1808 som efterfølger til en tegneskole Zeichnungs Schule respective Maler- und Bildhauerakademie fra 1770 oprettet af kurfyrste Maximilian 3. af Bayern (†1777).[2]

Den ældre af de nuværende bygninger er tegnet af Gottfried von Neureuther og opført 1876-1885 som et trefløjet kompleks af bygninger i gründerzeit-stil. På akademiets facader anvendte Neureuther pilastre for yderligere at strukturere vægfladerne. Trappen med bronzefigurerne Castor og Pollux er af Max von Widnmann. En aula-tilbygning af Friedrich von Thiersch blev tilføjet i 1911-1912 .

Efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig blev akademiet i 1950'erne restaureret af den tyske arkitekt Sep Ruf. I forbindelse med den omfattende renovering blev også haven genoprettet, da den var under monumentbeskyttelse (ty. Denkmalschutz), og der blev opført en bolig- og studiebygning.

2005 blev akademiet udvidet med en bygning af det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au som er kendt for at arbejde i dekonstruktivist stil.[3] Den rummer blandt andet dele af administrationen og værksteder for arbejde med kunststofmaterialer, skulptur, fotografi, serigrafi og multimedia.

Man dyrkede i 1800-tallet især historiemaleriet[4], og nogle af akademiets kunstnere kan ses omtalt som hørende til München-skolen eller Münchener-skolen.[5]

Af malere med tilknytning til akademiet kan nævnes Carl von Piloty, Wilhelm von Kaulbach, Johan Christoffer Boklund, Wilhelm von Diez, Hermann Kaulbach, Gabriel von Max, Franz von Stuck.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Statistisches Bundesamt: Studierendenzahlen Studierende und Studienanfänger/-innen nach Hochschularten, Ländern und Hochschulen, WS 2012/13, S. 66–113 (hentet 3. november 2013)
  2. ^ "Akademie der Bildenden Künste München" hos Historisches-lexikon-bayerns.de
  3. ^ "Dekonstruktion" i afsnit om arkitekter, der forbindes med dekonstruktion hos Dansk Arkitektur Center, Dac.dk
  4. ^ Formulering i artikel om Marcus GrønvoldStore Norske Leksikon : "...Hans studier under Piloty-eleven Otto og senere under Piloty selv, gav ham opplæring innenfor det som var dette kunstsentrums spesialitet, historiemaleri med romantisk anstrøk og med vekt lagt på den autentiske miljøskildring. ..."
  5. ^ I afsnit om "19. Aarh.’s tyske Malerkunst" om Franz Stuck

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]