Akseli Gallen-Kallela

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Akseli Gallen-Kallela
Akseli Gallen-Kallela Konginkangas.jpg
Personlig information
Født Axel Waldemar Gallén
26. april 1865
Pori, Finland
Død 7. marts 1931 (65 år)
Stockholm, Sverige
Dødsårsag LungebetændelseRediger på Wikidata
Gravsted Hietaniemi kirkegårdRediger på Wikidata
Nationalitet Finland
Ægtefælle Mary Gallen-KallelaRediger på Wikidata
Børn Kirsti Gallén-Kallela,
Jorma Gallen-KallelaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Malerkunst
Uddannelses­sted Svenska normallyceum (1876-1881),
Billedkunstakademiet (1878-1884),
Académie Julian (1884-1889)Rediger på Wikidata
Elev af Carl Jahn, Fredrik Ahlstedt, Adolf von Becker, Fernand Cormon, Sigfrid KeinänenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, arkitekt, illustratorRediger på Wikidata
Periode Nationalromantikken, realisme, symbolisme
Elever Alpo Sailo, Vera MeyersonRediger på Wikidata
Kendte værker Kunstnererens moder, Lemminkäinens mor, Sampos forsvarRediger på Wikidata
Genre PortrætRediger på Wikidata
Bevægelse Symbolisme, romantikkenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser ÆreslegionenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Akseli Gallen-Kallela (født 26. april 1865, død 7. marts 1931) var en finsk maler. Han er mest kendt for sine malerier med motiver hentet fra det finske nationalepos, Kalevala. Hans malerier var af stor vigtighed for udviklingen af den finske nationalidentitet. Han skiftede navn fra Gallén til Gallen-Kallela i 1907.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Akseli Gallen-Kallela blev født Axel Waldemar Gallén i Pori (svensk: Björneborg) i Finland. Hans familie var finlandssvensk. Hans far, Peter Gallén, arbejdede som politichef og advokat.[1] Som 11-årig blev han sendt til Helsinki for at studere på latinskole, fordi hans far modsatte sig hans ambition om at blive maler. Efter farens død i 1879, indskrev Gallen-Kallela sig på Finlands Kunstforenings tegneskole (1881-84). Han modtog også privatundervisning af Adolf von Becker.

I 1884 flyttede han til Paris for at studere ved Académie Julian.[2] I Paris blev han gode venner med den finske maler Albert Edelfelt, den norske maler Carl Dørnberger og den svenske forfatter August Strindberg.

I 1890 giftede han sig med Mary Slöör. Parret fik tre børn, Impi Marjatta, Kirsti og Jorma. På deres bryllupsrejse til Østkarelen, begyndte Gallen-Kallela at indsamle materiale til sine skildringer af Kalevala. Denne periode er karakteriseret af romantiske Kalevala-malerier, bl.a. Ainomyten fra 1891, samt adskillige landskabsmalerier.[3]

I december 1894 flyttede Gallen-Kallela til Berlin for at føre personligt tilsyn med en fællesudstilling af egne og Edvard Munchs værker. Her kom han i kontakt med symbolisterne. I marts 1895 modtog han et telegram omhandlende datteren Impi Marjattas pludselige død af difteri. Det var et vendepunkt i hans kunstneriske virke. Gallen-Kallelas værker var før romantiske, men efter datterens død malede han mere aggressive værker såsom Sampos forsvar (1896), Joukahainens hævn (1897), Lemminkäinens mor (1897) og Kullervos forbandelse (1899).

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Gallen-Kallela malede freskoer til den finske pavillon på Verdensudstillingen i Paris i 1900. I disse freskoer lod han sine politiske budskaber skinne igennem. I freskoen Ilmarinen pløjer slangemarken bærer en af slangerne den russiske Romanov-krone, og processen med at fjerne slangerne fra marken var en klar reference til hans ønske om et uafhængigt Finland.

Verdensudstillingen i Paris sikrede Gallen-Kallela en status som Finlands førende kunstner.[4] I 1901 blev han hyret til at male freskoen Kullervo drager i krig i Helsinki Studentersammenslutnings koncertsal.[4] I perioden 1901-03 malede han freskoerne i Jusélius-mausoleet i Pori, der blev rejst til minde om industrimagnaten F.A. Jusélius' 11-årige datter. Freskoerne blev dog hurtigt ødelagt af fugt, og ved en brand i december 1931 forsvandt de fuldstændigt. Jusélius hyrede kunstnerens søn Jorma til at genskabe freskoerne, som han færdiggjorde kort tid før sin død i 1939.[5]

I 1907 skiftede han navn til det mere finskkligende Akseli Gallen-Kallela. I 1907 flyttede han med sin familie til Nairobi i Britisk Østafrika (i dag Kenya), hvor han malede 150 ekspressionistiske oliemalerier og købte mange østafrikanske artefakter. Han vendte dog tilbage til Finland efter et par år, fordi han indså, at Finland var hans hovedinspiration. I perioden 1911-13 byggede han et atelier og hus ved Tarvaspäa omkring 10 kilometer nord for Helsinkis centrum.[6]  

I 1918 kæmpede Gallen-Kallela og sønnen Jorma ved fronten i Den finske borgerkrig. Da general Mannerheim senere hørte om dette, bad han Gallen-Kallela om at designe det nyligt uafhængige Finlands flag, officielle dekorationer og uniformer. I 1919 blev han udnævnt til Mannerheims adjudant.

Kullervos forbandelse, 1899

Fra december 1923 til maj 1926 boede Gallen-Kallela i USA, hvor en udstilling med hans værker var på turné.[7] I USA besøgte han bl.a. kunstnerkolonien i Taos, New Mexico, hvor han studerede det amerikanske urfolks kunst. I 1925 begyndte han at male illustrationer til sin egen version af Kalevala. Værket blev ikke færdiggjort, da han døde af en lungebetændelse i Stockholm den 7. marts 1931. Han var på vej tilbage til Finland fra et foredrag i København.[3]

Joukahainens hævn, 1897

Hans atelier og hus ved Tarvaspäa slog i 1961 dørene op som Gallen-Kallela-museet. Det huser en del af hans værker.[8][9]

Udvalgte malerier[redigér | redigér wikikode]

  • Dreng med krage (1884)
  • Den gamle kone og katten (1885)
  • Démasquee (1888)
  • Familien Ahlström (1890)
  • Ainomyten (1891)
  • Mäntykoskivandfaldet (1892)
  • Vinterscene fra Imatra (1893)
  • Smedningen af Sampo (1893)
  • Jean Sibelius (1894)
  • Ruovesisøen (1896)
  • Sampos forsvar (1896)
  • Lemminkäinens mor (1897)
  • Måneklar nat (1897)
  • Brodermordet (1897)
  • Joukahainens hævn (1897)
  • Symposion (1894)
  • Kullervos forbandelse (1899)
  • Kullervo drager i krig (1901)
  • Keitelesøen (1905)
  • Ad Astra (1907)
  • Väinämöinens bådtur (1909) 

 Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 5. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.
  2. ^ Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 6. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.
  3. ^ a b Reitala, Aimo. "Gallen-Kallela, Akseli (1865 - 1931)"100 Faces from Finland – a Biographical Kaleidoscope. Suomalaisen Kirjallisuuden Seura, 1997. 4. februar 2017.
  4. ^ a b Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 12. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.
  5. ^ Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 37. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.
  6. ^ Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 38. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.
  7. ^ Martin, T. og E. Pusa. Akseli Gallen-Kallela 1865-1931, s. 39. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985..
  8. ^ "Gallen-Kallela 150 years"Gallen-Kallela Museum. Gallen-Kallela Museum, 2015. 4. januar 2017.
  9. ^ Ringbom, Sixten. "Gallen-Kallela, Akseli (1865 - 1931), painter, graphic artist, designer"Grove Art Online. Oxford Index, 1996. 4. februar 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]