Aktion Reinhard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aktion Reinhard
tysk: Aktion Reinhardt
eller Einsatz Reinhard
Treblinka Concentration Camp sign by David Shankbone.jpg
Skilt fra Treblinka banegård udstillet på Jad Vashem
Land Polen Polen
Tidligere land Nazi-Tyskland Generalguvernementet
Sted Udryddelseslejrene:
Bełżec
Sobibór
Treblinka
Samt:
Chełmno
Majdanek
Ghettoerne i:
Białystok, Częstochowa, Kraków, Lublin, Łódź, Warszawa og andre
Massedeportationer til udryddelseslejre oktober 1941 - november 1943
Drevet af SS politienheder
Sicherheitsdienst
Trawnikis
Under ledelse af nazisterne Odilo Globocnik, Hermann Höfle, Richard Thomalla, Erwin Lambert, Christian Wirth, Heinrich Himmler, Franz Stangl og andre.
Dræbte Omkring 2 millioner
Memorial
Mindesmærke I lejrene

Aktion Reinhard (tysk: Aktion Reinhardt eller Einsatz Reinhardt) var kodenavnet for den nazistiske plan om at myrde alle polske jøder i Generalguvernementet Polen. Aktionen var den mest dødbringende fase af Holocaust med indførelse af ​​udryddelseslejre. Så mange som to millioner mennesker, næsten alle jøder, blev sendt til Bełżec, Sobibór og Treblinka og forsætligt myrdet. [1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt, da koncentrationslejrene blev etableret i 1933, blev de brugt som tvangsarbejdslejre og fængsler; men som Nazi-regimets brutalitet eskalerede, eskalerede volden i lejrene. Ved 2. verdenskrigs udbrud døde de indsatte i koncentrationslejre i Tyskland og Østrig som Dachau, Bergen-Belsen og Mauthausen-Gusen af sult, ubehandlet sygdom og mord.

Den 20. januar 1942 traf nazisterne beslutningen om at gennemføre Endlösung der Judenfrage (Den endelige løsning på jødespørgsmålet) på Wannsee-konferencen. Aktion Reinhard skulle være det første skridt i den systematiske udryddelse af jøderne i Europa, begyndende med jøderne i Generalguvernementet. Bełżec, Sobibór og Treblinka blev skabt for effektivt at kunne dræbe tusindvis af mennesker. Disse lejre afveg fra lejre som Auschwitz-Birkenau og Majdanek, som også blev drevet som tvangsarbejdslejre. [2]

Det organisatoriske apparat bag udryddelsesprogrammet blev udviklet i løbet af Aktion T4 mellem 1939 og 1941, hvor mere end 70.000 tyske handicappede mænd, kvinder og børn blev myrdet. SS-officererne med ansvar for Aktion T4, som Christian Wirth, Franz Stangl og Irmfried Eberl fik alle afgørende roller i oprettelsen af dødslejrene.

Navnet på aktionen[redigér | redigér wikikode]

Reinhard Heydrich som SS-Obergruppenführer og politigeneral.

Man har ment, at operationen blev opkaldt efter Reinhard Heydrich, der var koordinator for Endlösung der Judenfrage i det tysk-besatte Europa under 2. verdenskrig. Den 27. maj 1942, efter Wannsee-konferencen i januar 1942, blev Heydrich angrebet af britisk-trænede tjekkoslovakiske agenter og døde otte dage senere af sine kvæstelser.

Dette bestrides af nogle forskere på baggrund af stavemåden i "Aktion Reinhar'dt". Reinhard Heydrich stavede sit fornavn uden t. De hævder, at aktionen var opkaldt efter den tyske statssekretær i Finansministeriet, Fritz Reinhardt. I november 1946 oplyste Rudolf Höss, den tidligere kommandant Auschwitz, under forhør i Kraków, at Aktion Reinhardt var kodenavnet for indsamling, sortering og udnyttelse af alle tyvekosterne fra udryddelseslejrene, [3] som skulle have indbragt Nazi-Tyskland totalt DM 178.745.960. [4]

Dødsfabrikker[redigér | redigér wikikode]

Højere SS- og politichef Odilo Globocnik i ledelsen af Aktion Reinhard.
En skitse fra Bundesarchiv, der viser indretningen af Treblinka i 1942.

Den 13. oktober 1941 fik højere SS- og politichef ordre fra Reichsführer-SS Heinrich Himmler om øjeblikkeligt at indlede byggeriet af den første Aktion Reinhardlejr i Bełżec i Generalguvernementet, Polen. Odilo Globocnik fik fuld kontrol over Aktion Reinhardlejrene. Alle ordrer han modtog, kom direkte fra Himmler og ikke fra SS-Gruppenführer Richard Glücks, leder af Inspektoratet for koncentrationslejrene. [5] SS-mænd under direkte kommando af Globocnik tjente i lejrene. Disse mænd kom fra Sicherheitsdienst og SS' politibataljon, suppleret med SS-folk fra Aktion T4. Lejrene blev bevogtet af ukrainske medhjælpere kaldt "Trawnikis". [6] De var også kendt som Hiwis efter Hilfswillige (dansk: frivillige).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (PDF)Aktion Reinhard. Yad Vashem. 
  2. ^ Sereny, Gita (2001). The Healing Wound: Experiences and Reflections on Germany 1938-1941. Norton. s. 135–46. ISBN 978-0-3930-4428-7. 
  3. ^ Höss, Rudolf (2000). Commandant of Auschwitz. Phoenix Press. s. 194. 
  4. ^ Gitta Sereny: Into that darkness (s. 101), forlaget Pimlico, London, 1995-udgaven, ISBN 0-7129-7447-0
  5. ^ Skabelon:Cite bog
  6. ^ https://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10007397

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]