Aktion Reinhard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aktion Reinhard
tysk: Aktion Reinhardt
eller Einsatz Reinhard
Treblinka Concentration Camp sign by David Shankbone.jpg
Skilt fra Treblinka banegård udstillet på Jad Vashem
Land Polen Polen
Tidligere land Nazi-Tyskland Generalguvernementet
Sted Udryddelseslejrene:
Bełżec
Sobibór
Treblinka
Samt:
Chełmno
Majdanek
Ghettoerne i:
Białystok, Częstochowa, Kraków, Lublin, Łódź, Warszawa og andre
Massedeportationer til udryddelseslejre oktober 1941 - november 1943
Drevet af SS politienheder
Sicherheitsdienst
Trawnikis
Under ledelse af nazisterne Odilo Globocnik, Hermann Höfle, Richard Thomalla, Erwin Lambert, Christian Wirth, Heinrich Himmler, Franz Stangl og andre.
Dræbte Omkring 2 millioner
Memorial
Mindesmærke I lejrene

Aktion Reinhard (tysk: Aktion Reinhardt eller Einsatz Reinhardt) var kodenavnet for den nazistiske plan om at myrde alle polske jøder i Generalguvernementet Polen. Aktionen var den mest dødbringende fase af Holocaust med indførelse af ​​udryddelseslejre. Så mange som to millioner mennesker, næsten alle jøder, blev sendt til Bełżec, Sobibór og Treblinka og forsætligt myrdet. [1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Aktionens tre dødslejre lå ved floden Bug.

Oprindeligt, da koncentrationslejrene blev etableret i 1933, blev de brugt som tvangsarbejdslejre og fængsler; men som Nazi-regimets brutalitet eskalerede, eskalerede volden i lejrene. Ved anden verdenskrigs udbrud døde de indsatte i koncentrationslejre i Tyskland og Østrig som Dachau, Bergen-Belsen og Mauthausen-Gusen af sult, ubehandlet sygdom og mord.

Den 20. januar 1942 traf nazisterne beslutningen om at gennemføre Endlösung der Judenfrage (Den endelige løsning på jødespørgsmålet) på Wannsee-konferencen. Aktion Reinhard skulle være det første skridt i den systematiske udryddelse af jøderne i Europa, begyndende med jøderne i Generalguvernementet. Bełżec, Sobibór og Treblinka blev skabt for effektivt at kunne dræbe tusindvis af mennesker. Disse lejre afveg fra lejre som Auschwitz-Birkenau og Majdanek, som også blev drevet som tvangsarbejdslejre. [2] De tre dødslejre lå ved grænsefloden Bug i det østlige Polen. [3]

Det organisatoriske apparat bag udryddelsesprogrammet blev udviklet i løbet af Aktion T4 mellem 1939 og 1941, hvor mindst 70.000 tyske handicappede mænd, kvinder og børn blev myrdet. [4] SS-officererne med ansvar for Aktion T4, som Christian Wirth, Franz Stangl og Irmfried Eberl, fik alle afgørende roller i oprettelsen af dødslejrene.

Höfle-telegrammet[redigér | redigér wikikode]

Höfle-telegrammet, opsnappet af britisk efterretning 11. januar 1943.

11. januar 1943 opsnappede britisk efterretning et radiotelegram sendt fra Lublin til Krakow. Det blev oversat fra tysk og arkiveret. Først i 2001 opdagede to britiske historikere dets betydning. Telegrammet var sendt fra Aktion Reinhards hovedkvarter i Lublin, hvor SS-major Hermann Höfle indrapporterede til Sicherheitsdienst i Krakow, hvordan aktionen skred frem. Han opgiver også det totale antal jøder dræbt i de 4 lejre i løbet af 1942: 1.274.166. [5]

Skal de sammenlagte tal passe, blev der dræbt 713.555 i Treblinka. Höfles tal, 71.355, er en skrivefejl eller fejl ved dekrypteringen. [6]

I de to sidste uger af december 1942 var mere end 23.000 jøder dræbt i Majdanek-lejren og udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka. Höfle opgiver også tal for hver enkelt lejr:

  • L (for Lublin, altså Majdanek) 12.761 døde
  • B (dvs. Bełżec) 0 døde (fordi lejren var lukket)
  • S (dvs. Sobibor) 515 døde (kun én transport i de to uger)
  • T (dvs. Treblinka) 10.335 døde [7]

Navnet på aktionen[redigér | redigér wikikode]

Man har ment, at operationen blev opkaldt efter Reinhard Heydrich, der var koordinator for Endlösung der Judenfrage i det tysk-besatte Europa under anden verdenskrig. Den 27. maj 1942, efter Wannsee-konferencen i januar 1942, blev Heydrich angrebet af britisk-trænede tjekkoslovakiske agenter og døde otte dage senere af sine kvæstelser.

Dette bestrides af nogle forskere på baggrund af stavemåden i "Aktion Reinhardt". Reinhard Heydrich stavede sit fornavn uden t. De hævder, at aktionen var opkaldt efter den tyske statssekretær i Finansministeriet, Fritz Reinhardt. I november 1946 oplyste Rudolf Höss, den tidligere kommandant Auschwitz, under forhør i Kraków, at Aktion Reinhardt var kodenavnet for indsamling, sortering og udnyttelse af alle tyvekosterne fra udryddelseslejrene, [8] som skulle have indbragt Nazi-Tyskland totalt DM 178.745.960. [9]

Dødsfabrikker[redigér | redigér wikikode]

Højere SS- og politichef Odilo Globocnik i ledelsen af Aktion Reinhard.

Den 13. oktober 1941 fik højere SS- og politichef ordre fra Reichsführer-SS Heinrich Himmler om øjeblikkeligt at indlede byggeriet af den første Aktion Reinhard-lejr i Bełżec i Generalguvernementet, Polen. Odilo Globocnik fik fuld kontrol over Aktion Reinhard-lejrene. Alle ordrer han modtog, kom direkte fra Himmler og ikke fra SS-Gruppenführer Richard Glücks, leder af Inspektoratet for koncentrationslejrene. SS-mænd under direkte kommando af Globocnik, tjente i lejrene. Disse mænd kom fra Sicherheitsdienst og SS' politibataljon, suppleret med SS-folk fra Aktion T4. Lejrene blev bevogtet af ukrainske medhjælpere kaldt "Trawnikis". [10] De var også kendt som Hiwis efter Hilfswillige (dansk: frivillige).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (PDF)Aktion Reinhard. Yad Vashem. 
  2. ^ Sereny, Gita (2001). The Healing Wound: Experiences and Reflections on Germany 1938-1941. Norton. s. 135–46. ISBN 978-0-3930-4428-7. 
  3. ^ https://furtherglory.wordpress.com/2016/04/30/the-significance-of-the-bug-river/
  4. ^ https://www.britannica.com/event/T4-Program
  5. ^ https://www.sobiborinterviews.nl/en/victims/hoefle-telegram
  6. ^ [1] Witte og Tyas: "Et nyt dokument om Aktion Reinhardt" s. 472
  7. ^ https://www.sobiborinterviews.nl/en/victims/hoefle-telegram
  8. ^ Höss, Rudolf (2000). Commandant of Auschwitz. Phoenix Press. s. 194. 
  9. ^ Gitta Sereny: Into that darkness (s. 101), forlaget Pimlico, London, 1995-udgaven, ISBN 0-7129-7447-0
  10. ^ https://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10007397

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]