Aktion Reinhard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aktion Reinhard
tysk: Aktion Reinhardt
eller Einsatz Reinhard
Treblinka Concentration Camp sign by David Shankbone.jpg
Skilt fra Treblinka banegård udstillet på Jad Vashem
Land Polen Polen
Tidligere land Nazi-Tyskland Generalguvernementet
Sted Udryddelseslejrene:
Bełżec
Sobibór
Treblinka
Samt:
Chełmno
Majdanek
Auschwitz
Ghettoerne i:
Białystok, Częstochowa, Kraków, Lublin, Łódź, Warszawa og andre
Massedeportationer til udryddelseslejre oktober 1941 - november 1943
Drevet af SS politienheder
Sicherheitsdienst
Trawnikis
Under ledelse af nazisterne Odilo Globocnik, Hermann Höfle, Richard Thomalla, Erwin Lambert, Christian Wirth, Heinrich Himmler, Franz Stangl og andre.
Dræbte Omkring 2 millioner
Memorial
Mindesmærke I lejrene

Aktion Reinhard (tysk: Aktion Reinhardt eller Einsatz Reinhardt) var kodenavnet for den nazistiske plan om at myrde alle polske jøder i Generalguvernementet Polen. Aktionen var den mest dødbringende fase af Holocaust med indførelse af udryddelseslejre. Så mange som to millioner mennesker, næsten alle jøder, blev sendt til Bełżec, Sobibór og Treblinka og forsætligt myrdet. [1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Aktionens tre dødslejre lå ved floden Bug.

Oprindeligt, da koncentrationslejrene blev etableret i 1933, blev de brugt som tvangsarbejdslejre og fængsler; men som Nazi-regimets brutalitet eskalerede, eskalerede volden i lejrene. Ved anden verdenskrigs udbrud døde de indsatte i koncentrationslejre i Tyskland og Østrig som Dachau, Bergen-Belsen og Mauthausen-Gusen af sult, ubehandlet sygdom og mord.

Den 20. januar 1942 traf nazisterne beslutningen om at gennemføre Endlösung der Judenfrage (Den endelige løsning på jødespørgsmålet) på Wannsee-konferencen. Aktion Reinhard skulle være det første skridt i den systematiske udryddelse af jøderne i Europa, begyndende med jøderne i Generalguvernementet. Bełżec, Sobibór og Treblinka blev skabt for effektivt at kunne dræbe tusindvis af mennesker. Disse lejre afveg fra lejre som Auschwitz-Birkenau og Majdanek, som også blev drevet som tvangsarbejdslejre. [2] De tre dødslejre lå ved grænsefloden Bug i det østlige Polen. [3]

Det organisatoriske apparat bag udryddelsesprogrammet blev udviklet i løbet af Aktion T4 mellem 1939 og 1941, hvor mindst 70.000 tyske handicappede mænd, kvinder og børn blev myrdet. [4] SS-officererne med ansvar for Aktion T4, som Christian Wirth, Franz Stangl og Irmfried Eberl, fik alle afgørende roller i oprettelsen af dødslejrene.

Höfle-telegrammet[redigér | redigér wikikode]

Höfle-telegrammet, opsnappet af britisk efterretning 11. januar 1943.

11. januar 1943 opsnappede britisk efterretning et radiotelegram sendt fra Lublin til Krakow. Det blev oversat fra tysk og arkiveret. Først i 2001 opdagede to britiske historikere dets betydning. Telegrammet var sendt fra Aktion Reinhards hovedkvarter i Lublin, hvor SS-major Hermann Höfle indrapporterede til Sicherheitsdienst i Krakow, hvordan aktionen skred frem. Han opgiver også det totale antal jøder dræbt i de 4 lejre i løbet af 1942: 1.274.166. [5]

Skal de sammenlagte tal passe, blev der dræbt 713.555 i Treblinka. Höfles tal, 71.355, er en skrivefejl eller fejl ved dekrypteringen. [6]

I de to sidste uger af december 1942 var mere end 23.000 jøder dræbt i Majdanek-lejren og udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka. Höfle opgiver også tal for hver enkelt lejr:

  • L (for Lublin, altså Majdanek) 12.761 døde
  • B (dvs. Bełżec) 0 døde (fordi lejren var lukket)
  • S (dvs. Sobibor) 515 døde (kun én transport i de to uger)
  • T (dvs. Treblinka) 10.335 døde [7]

Navnet på aktionen[redigér | redigér wikikode]

Man har ment, at operationen blev opkaldt efter Reinhard Heydrich, der var koordinator for Endlösung der Judenfrage i det tysk-besatte Europa under anden verdenskrig. Den 27. maj 1942, efter Wannsee-konferencen i januar 1942, blev Heydrich angrebet af britisk-trænede tjekkoslovakiske agenter og døde otte dage senere af sine kvæstelser.

Dette bestrides af nogle forskere på baggrund af stavemåden i "Aktion Reinhardt". Reinhard Heydrich stavede sit fornavn uden t. De hævder, at aktionen var opkaldt efter den tyske statssekretær i Finansministeriet, Fritz Reinhardt. I november 1946 oplyste Rudolf Höss, den tidligere kommandant Auschwitz, under forhør i Kraków, at Aktion Reinhardt var kodenavnet for indsamling, sortering og udnyttelse af alle tyvekosterne fra udryddelseslejrene, [8] som skulle have indbragt Nazi-Tyskland totalt DM 178.745.960. [9]

Dødsfabrikker[redigér | redigér wikikode]

Højere SS- og politichef Odilo Globocnik i ledelsen af Aktion Reinhard.

Den 13. oktober 1941 fik højere SS- og politichef ordre fra Reichsführer-SS Heinrich Himmler om øjeblikkeligt at indlede byggeriet af den første Aktion Reinhard-lejr i Bełżec i Generalguvernementet, Polen. Odilo Globocnik fik fuld kontrol over Aktion Reinhard-lejrene. Alle ordrer han modtog, kom direkte fra Himmler og ikke fra SS-Gruppenführer Richard Glücks, leder af Inspektoratet for koncentrationslejrene. SS-mænd under direkte kommando af Globocnik, tjente i lejrene. Disse mænd kom fra Sicherheitsdienst og SS' politibataljon, suppleret med SS-folk fra Aktion T4. Lejrene blev bevogtet af ukrainske medhjælpere kaldt "Trawnikis". [10] De var også kendt som Hiwis efter Hilfswillige (dansk: frivillige).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Aktion Reinhard" (PDF). Yad Vashem. 
  2. ^ Sereny, Gita (2001). The Healing Wound: Experiences and Reflections on Germany 1938-1941. Norton. s. 135–46. ISBN 978-0-3930-4428-7. 
  3. ^ https://furtherglory.wordpress.com/2016/04/30/the-significance-of-the-bug-river/
  4. ^ https://www.britannica.com/event/T4-Program
  5. ^ https://www.sobiborinterviews.nl/en/victims/hoefle-telegram
  6. ^ [1] Witte og Tyas: "Et nyt dokument om Aktion Reinhardt" s. 472
  7. ^ https://www.sobiborinterviews.nl/en/victims/hoefle-telegram
  8. ^ Höss, Rudolf (2000). Commandant of Auschwitz. Phoenix Press. s. 194. 
  9. ^ Gitta Sereny: Into that darkness (s. 101), forlaget Pimlico, London, 1995-udgaven, ISBN 0-7129-7447-0
  10. ^ https://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10007397

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]