Akvædukt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. jun. 2015, 08:50 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 90.184.86.35, fjerner ændringer fra 185.9.7.35 (diskussion | bidrag))
Pont du Gard, Frankrig fra cirka år 19 f.Kr., er medtaget på UNESCO's verdensarvsliste
Aqua Claudia, Rom

En akvædukt er en kunstig (menneskeskabt) kanal, hvis formål er at lede vand fra et sted til et andet. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus, og betyder egentlig vandets ledning (aqua = vand, ducere = lede). Mange akvædukter er hævet over det landskab, de løber igennem, og ligner derfor snarere broer end floder. Tilstrækkeligt store akvædukter kan endda besejles af skibe. De minder om viadukter, men fører vand i stedet for at bære vej- eller jernbanespor. Viadukter kan hæve en vejbane over det omgivende terræn, hvorimod en akvædukt af gode grunde ikke kan have en sådan højdeforskel.

Akvædukter findes stadig mange steder rundt omkring i verden, og i f.eks Tunesien benytter hovedstaden Tunis sig stadigvæk af en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel. [1] Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand, tilsvarende 200 liter pr sekund. Hvis der boede 10.000 mennesker i Köln dengang, betød det 2.000 liter vand i døgnet til hver. Det meste er dog gået til byens badeanlæg, og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang. [2] I vore dages Rom er kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen, i brug i dag. [3]

En akvædukt i Danmark, anlagt i 1950, leder Dalgaskanalen over Lustrup bæk ved landsbyen Skarrild. [4]

En anden dansk akvædukt ved Hollufgård ved Odense leder vand fra Lindved Å.

Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.

Henvisninger

  1. ^ Römerkanal
  2. ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
  3. ^ |CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3
  4. ^ Natur/turisme

Litteratur

Tønnes Bekker-Nielsen, Kedelsten og marmor. Sfinx årg. 15 (2002) nr. 1, s. 10-11.

Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, på dansk ved Jørgen Hansen. København 1986. ISBN 87 7289 015 0.

H.V. Morton, Roms fontæner. København 1973.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.