Alain Aspect
| Alain Aspect | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
15. juni 1947 (76 år) Agen, Frankrig  |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
université Paris-Sud (til 1983), École normale supérieure de Cachan |
| Medlem af |
Royal Society (fra 2015, 2015), Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2008), Académie des technologies, Det østrigske videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse |
Forsker, kvantefysik |
| Fagområde |
Kvantefysik |
| Arbejdsgiver |
Collège de France (1985-1992), École normale supérieure de Cachan (1974-1985), CNRS (1992-2012), Délégation Ile-de-France Sud[1] (1985-2012), Institut d'optique (fra 2012) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Frederic Ives-medaljen (2013), CNRS guldmedalje (2005), Nobelprisen i fysik (2022), Balzanpris (2013), Niels Bohr-medaljen (2013) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
|
Alain Aspects hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
_(cropped).jpg)
Alain Aspect (født 15. juni 1947 i Agen) er en fransk fysiker, som har udført eksperimenter, der er centrale for forståelse af kvantemekanikken. Han modtog, sammen med amerikanske John F. Clauser og østrigske Anton Zeilinger, Nobelprisen i fysik 2022 for sit arbejde.[2]
Forskning[redigér | rediger kildetekst]
I 1982 gennemførte Alain Aspect, i samarbejde med Jean Dalibard og Gérard Roger, en eksperimentel test af Bells ulighed og dermed af EPR-paradokset. Se "Bell test eksperimenter". Deres forsøg er kendt som Aspect-forsøgene. Bohrs påviste fænomen kaldes for kvantefysisk sammenfiltring, og Einstein kaldte det formodede fænomen for en Spooky (spøgelsesagtig) kvantemekanisk forbindelse. [3]
Kvantefysisk sammenfiltring har set ud som om, at de brød med vores forestillinger om årsag og virkning, og fra ca. 1995-2005 eller længere har der været mange diskussioner og praktiske eksperimenter, som skulle påvise eller afkræfte signaloverførsel med overlyshastighed via kvantefysisk sammenfiltring. Så Aspect-eksperimentets resultat lavede virkelig røre i det globale fysikermiljø, og der er stadig mange ting der mangler at blive afklaret.
Aspect-forsøgene er derfor af fundamental betydning ikke blot for fysikken, men for menneskets forståelse af hvordan verden overhovedet er skruet sammen, det vil sige for filosofien. Mange fysikere har forsøgt at forklare kvantefysisk sammenfiltring ud fra en deterministisk synsvinkel for at rydde Bohrs kvantemekaniske sandsynligheder af vejen, men det har ikke villet.
7. oktober 2013 modtog Alain Aspect Ingeniørforeningens Niels Bohr Medalje, hovedsagelig for sin test af Bells ulighed.[4]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ The Nobel Prize in Physics 2022, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2022
- ^ The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement) Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
- ^ Vinder af Niels Bohr-medalje anede ikke, hvad hans berømte eksperiment ville vise Citat: "En test af Bells ulighed gjorde Alain Aspect til en stjerne inden for fysikken for 30 år siden. Nu vil han teste uligheden med atomer i stedet for lys, for det kan være, at det vil give et helt andet og overraskende resultat. "
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- En populær fremstilling på dansk kan læses i Tor Nørretranders (1985): Det Udelelige, Gyldendal.
Centrale afhandlinger[redigér | rediger kildetekst]
- Experimental Realization of Einstein-Podolsky-Rosen-Bohm Gedankenexperiment: A New Violation of Bell's Inequalities, A. Aspect, P. Grangier, and G. Roger, Physical Review Letters, Vol. 49, Iss. 2, pp.91-94 (1982) DOI:10.1103/PhysRevLett.49.91
- Experimental Test of Bell's Inequalities Using Time-Varying Analyzers, A. Aspect, J. Dalibard and G. Roger, Physical Review Letters, Vol. 49, Iss. 25, pp. 1804-1807 (1982) DOI:10.1103/PhysRevLett.49.1804
