Alaska

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alaska
Alaskas delstatsflag Alaskas delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Last Frontier
Kort over USA med Alaska markeret
Land USA USA
Hovedstad Juneau
Største by Anchorage
Areal Nr. 1
 • Total 1.717.854 km2
 • Bredde 1.300 km
 • Længde 2.380 km
 • Landareal 1.481.347 km²
 • Vandareal 236.507 km²
 • Andel vand 13,8 %
 • Breddegrad 54°40'N til 71°50'N
 • Længdegrad 130°W til 173°E
Befolkning Nr. 47
 • Total 731.449 (2012)
 • Befolknings­tæthed 0,43 indb./km2
Topografi
 • Højeste punkt 6.194
 • Middelhøjde 3.060 meter
 • Laveste punkt 0
Historie
 • Indtrådt i unionen 3. januar 1959 (som nr. 49)
Guvernør Mike Dunleavy (R)
Tidszone UTC -9 til -10/-8 til -9
ISO 3166-kode US-AK
Forkortelser AK

Alaska er USA's største delstat, har 698.473 indbyggere (2009) og dækker et areal, der er mere end dobbelt så stort som Texas, USA's næststørste delstat. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada (Yukon og British Columbia), men ikke til nogen af USA's andre delstater. Mod nord ligger Arktiske Hav, mod vest Beringstrædet og mod syd Stillehavet.

USA købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige 9. april 1867, og området blev optaget som USA's stat nummer 49 den 3. januar 1959. Det højeste bjerg i Alaska og hele Nordamerika er Denali.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Alaskas historie

Alaska blev først befolket af mennesker, som kom over landbroen over Beringstrædet. Senest har Alaska været befolket af en række forskellige grupper: inupiaqerne, inuiterne, aleuterne og en stor gruppe forskellige indianere. Forfædrene til mange af de befolkningsgrupper, som fandtes i Amerika før Christoffer Columbus' ankomst, havde taget vejen over Beringsstrædet for at fortsætte gennem Alaska sydover til de nordamerikanske og sydamerikanske kontinenter.

Den første nedskrevne beretning tyder på, at de første europæere, som nåede Alaska, kom fra Rusland. Vitus Bering sejlede mod øst og øjnede bjerget Mount Saint Elias i Alaska. Alaska blev en russisk koloni i 1744, men først i 1784 blev den første bebyggelse anlagt på øen Kodiak Island. Pelsjægere fra det russisk-amerikanske kompagni jagede oddere. Kolonien blev aldrig særlig lønsom, mest på grund af høje transportomkostninger.

Den russiske bebyggelse Shelikov på Kodiak Island.

USA købte den 9. april 1867 Alaska fra Rusland for en købspris på 7,2 millioner USD. Den 18. oktober samme år overtog USA kontrollen over Alaska, der først fik navnet Alaska-departementet, mens det 1884-1912 blev kaldt for Alaska-distriktet. I 1912 blev Alaska et amerikansk territorium.

Den 7. juli 1958 underskrev Præsident Eisenhower den såkaldte Alaska Statehood Act, som førte til, at Alaska den 3. januar 1959 blev den 49. delstat i USA.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Alaskas geografi

Alaska er sammen med Hawaii de eneste to af USA's delstater, der ikke grænser op til andre delstater. Omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington, og Alaska er derfor en eksklave. Det er også den eneste delstat i USA, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly, eftersom ingen veje fører til Alaskas hovedstad Juneau.

Alaska har et areal på 1.481.347 kvadratkilometer, hvilket gør den til USA's største delstat. Alaska har også den længste kystlinje af alle stater: Næsten 55.000 kilometer.

Regioner[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Byer i Alaska

Delstaten er opdelt i følgende regioner:

Prince Williams Sound i det sydlige Alaska.

Med sine mange øer har Alaska en næsten 54.700 kilometer lang kystlinje. Kæden af øer, som leder vestover fra Alaskahalvøens sydlige odde hedder Aleuterne. I dette område er der mange aktive vulkaner, eksempelvis Mount Shiskaldin, som er 3.042 meter høj. Vulkankæden strækker sig til Mount Spurr, som ligger vest for Anchorage på fastlandet.

Nordamerikas største tidevandsforskelle indtræffer syd for Anchorage, og ofte er forskellene mellem ebbe og flod her mere end 10,7 meter.

Alaska har 3,5 millioner søer, som er større end 8 hektar. Moser og vådområder dækker 487.747 kvadratkilometer, først og fremmest i det nordlige, vestlige og sydvestlige Alaska. Gletsjere dækker 41.440 kvadratkilometer af staten. Bering-gletsjeren tæt ved den sydvestlige grænse mod Yukon i Canada har et areal på 5.827 kvadratkilometer. Store områder er permafrost.[1]

Aleuterne krydser den 180. længdegrad, hvilket også gør Alaska til USA's østligste stat, selv om datolinjen går i en bue rundt om øerne for at holde hele staten inden for samme dato.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

I 1898 startede guldfeberen, som på kort tid medførte en tilstrømning af cirka 30.000 nye indbyggere.

I 1968 fandt man enorme forekomster af olie og naturgas ved Prudhoe Bay ved den arktiske kyst. For at kunne udnytte forekomsterne effektivt blev der til en pris af 8 milliarder USD bygget en cirka 1.300 kilometer lang rørledning, "Trans Alaska Pipeline", tværs over Alaska til havnebyen Valdez.

Andre vigtige industrier i staten er fiskeri, skovbrug, skind og turisme.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 64°N 150°V / 64°N 150°V / 64; -150