Albrecht 1. af Braunschweig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Albrecht 1. Litografi fra 1840.

Albrecht 1., også kaldet Albrecht den Store (tysk: Albrecht der Große) og Albrecht den Lange (tysk: Albrecht der Lange; latin: Albertus Longus), (123615 august 1279), var en tysk fyrste af Huset Welf, der var den anden hertug af Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg sammen med sin bror Johan 1. af Braunschweig-Lüneburg fra 1252 til hertugdømmets deling i 1269, hvorefter han frem til 1279 var den første hersker i det delfyrstendømme, der skulle udvikle sig til fyrstendømmet Braunschweig-Wolfenbüttel. Han var søn af hertug Otto 1. af Braunschweig-Lüneburg (1204–1252) og Mathilde af Brandenburg (død 1261).

Han blev indblandet i dansk politik, og blev indkaldt i 1262 til Danmark af den minderårige Erik Klippings moder Margrete Sambiria til hjælp mod Erik Abelsøn af Slesvig.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Albrecht den Store giftede sig første gang i Braunschweig 13 juli 1254 med Elisabeth af Brabant (1243–1261). Albrecht giftede sig anden gang i Kenilworth 1263 med Alessina af Montferrat (død 1285). Parret fik følgende børn:

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi