Aleksej Navalnyj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aleksej Navalnyj
Alexey Navalny.jpg
Personlig information
Fulde navn Aleksej Anatolevitj Navalnyj
Født 4. juni 1976Rediger på Wikidata
Odintsovskij rajonRediger på Wikidata
Religion Den ortodokse kirkeRediger på Wikidata
Politisk parti Fremskridtspartiet, RuslandRediger på Wikidata
Søskende Oleg NavalnyjRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelsessted Moskvas finansakademi (1999-2001), Yale (til 2010, 2010), Russisk universitet for folkevenskabRediger på Wikidata
Medlem af Den russiske oppositions koordinationsråd (fra 2012)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Menneskerettighedsaktivist, aktivistisk investor, forfatter, advokat, blogger, politikerRediger på Wikidata
Fagområde Aktivistisk investorRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Бойцовский клуб (TV-show), Organisation til bekæmpelse af korruptionRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Yale World Fellows Program, The BOBs (weblog udmærkelse)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Aleksej Navalnyjs officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aleksej Anatolevitj Navalnyj (russisk: Алексе́й Анато́льевич Нава́льный, tr. Aleksej Anatolevitj Navalnyj; født 4. juni 1976 i Butyn, Odintsovskij rajon, Moskva oblast, Russiske SFSR, Sovjetunionen) er en russisk politisk aktivist. Han er blevet kendt gennem den russiske blogosfære og i massemedier for sociale kampanger. Kampagnerne handler hovedsageligt om korruption i Rusland, og hvordan politiske ledere og statlige virksomheder bryder de russiske love. Han skriver også i trykte russiske medier, som Forbes Russland.

Hans blog og demonstrationerne han har organiseret har været målrettet mod korruption og partiet Forenede Rusland - et parti han kalder "Tyvenes og forrædernes parti".

Da han begyndte sin karriere som aktivist, var han en mindretalsaktionær i nogle børsnoterede semioffentlige selskaber. Som aktionær i selskaberne, havde han ret til at inspicere dem. Han nægtedes dog indsyn, men forsøgte i sit hverv som advokat stadig få dette, men uden held. Et eksempel på dette var, da banken VTB købte et stort antal kinesiske olieboringsfaciliteter, en begivenhed, der var meget omtalt. I 2007 blev Navalnyj ekskluderet fra den Ruslands socialliberale oppositionsparti Jabloko på grund af hans nationalkonservatisme.

I december 2010 grundlagde han Rospil, et meget talte om projektet og hjemmeside, med det mål at afdække og rapportere korruption i de offentlige indkøb. Rospil, som har flere fuldtidsansatte advokater, finansieres udelukkende gennem crowdfunding.

I april 2012 blev Navalnyj omtalt af Time Magazine som en af ​​verdens 100 mest indflydelsesrige personer.[1]

Han grundlagde også National Demokratisk Bevægelse Narod.[2]

Den 18. juli blev 2013 Navalnyj idømt fem års fængsel for underslæb, men straffen blev konverteret til en betinget dom. Højesteret sendte sagen tilbage til en ny retssag i Kirov, hvor han igen blev dømt i februar 2017. EU's udenrigschef Catherine Ashton udtalte at hun er "bekymret over dommen". Navalnyj offentliggjorde i december 2016 sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018, og har åbnet kampagnekontorer i Sankt Petersborg, hvor han indsamler underskrifter til støtte for sin kampagne, men dommen betyder, at han ikke kan stille op til præsidentvalget.[3][4]

I marts 2017 lancerede Aleksej Navalnyj og hans Antikorruptionskampagne, "Han er ikke din Dimon", hvor han anklager premierminister Dmitrij Medvedev for korruption.[5] [6]

Den 26. marts organiserede Navalnyj en række antikorruptionsdemonstrationer i 95 byer i Rusland og fire byer i udlandet: London, Prag, Basel og Bonn.[7]

Den 27. april 2017 blev Navalnyj angrebet af ukendte uden for sit Antikorruptionskampagne kontor en blanding af brilliant grønt og andre komponenter i ansigtet. Angiveligt tabte han 80 % af synet i sit højre øje.[8][9] Navalnyj beskylder Kreml for at have orkestreret angrebet.[10][11]

I forbindelse med demonstrationer arrangeret af Navalnyj den 12. juni 2017, blev han ifølge hans kone, Julja Navalnaja, tilbageholdt af politiet.[12]

Han er gift og har to børn.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Time Magazine (18. april 2012): TIME 100: Alexei Navalny, hentet 12. juni 2017 (Engelsk)
  2. ^ Newsmill (24. december 2011): Aleksej Navalnyj, en högernationalist i demokratins tjänst, hentet 12. juni 2017 (Svensk)
  3. ^ Sveriges Radio (18. juni 2013): Aleksej Navalnyj döms till fem års fängelse, hentet 12. juni 2017 (Svensk)
  4. ^ SVT (8. februar 2017): Oppositionsledare Navalnyj förklaras skyldig, hentet 12. juni 2017 (Svensk)
  5. ^ (på engelsk)Navalny’s Anti-Corruption Fund Accuses Medvedev of Secret Massive Estate. Foreign Policy. 2. marts 2017. Hentet 12. juni 2017. 
  6. ^ YouTube: Kampagne video: Han er ikke din Dimon, hentet 12. juni 2017(Russisk)
  7. ^ (på russisk)Мы ждем перемен?. ROSBALT. 23. marts 2017. Hentet 12. juni 2017. 
    (dansk: ~ Vi venter på forandring?)
  8. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Navalny Accuses Police Of Failing To Investigate Attack, hentet 12. juni 2017 (Engelsk)
  9. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Zelyonka: The Green 'Weapon Of Choice, hentet 12. juni 2017 (Engelsk)
  10. ^ The Moscow Times (2. maj 2017): Navalny Sues Police, Loses Vision in One Eye, and Launches New Manhunt, hentet 12. juni 2017 (Engelsk)
  11. ^ The Washington Times (2. maj 2017): Alexei Navalny, Putin foe, claims vision loss after chemical attack; blames Kremlin, hentet 12. juni 2017 (Engelsk)
  12. ^ ROSBALT (12. juni 2017): Алексей Навальный задержан в подъезде своего дома (Russisk)
    (dansk: ~ Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt ved indgangen til sit hus), hentet 12. juni 2017

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]