Aleksej Navalnyj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aleksej Navalnyj

Alexey Navalny 3 (cropped).jpg

2017
Personlig information
Fulde navn Aleksej Anatolevitj Navalnyj
Født 4. juni 1976 (44 år)
Butyn Rediger på Wikidata
Nationalitet Rusland Russisk
Bopæl Moskva Rediger på Wikidata
Politisk parti Fremtidens Rusland Rediger på Wikidata
Søskende Oleg Navalnyj Rediger på Wikidata
Ægtefælle Julija Navalnaja (fra 2000) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Moskvas finansakademi (1999-2001),
Yale World Fellows Program,
Yale (til 2010, 2010),
Russisk universitet for folkevenskab Rediger på Wikidata
Medlem af Yale World Fellows Program,
Den russiske oppositions koordinationsråd (fra 2012) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Generaldirektør, politisk aktivist, menneskerettighedsaktivist, youtuber, jurist, filminstruktør, skribent, forretningsperson, Tv-producer, offentlig person med flere Rediger på Wikidata
Fagområde Politik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Organisation til bekæmpelse af korruption, Aeroflot (2012-2013) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Moskva Rediger på Wikidata
Kendte værker Putins Palads Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser The BOBs (weblog udmærkelse),
Gold Play Button (2018) Rediger på Wikidata
Signatur
Signature of Alexei Navalny.svg
Eksterne henvisninger
Aleksej Navalnyjs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aleksej Anatolevitj Navalnyj (russisk: Алексе́й Анато́льевич Нава́льный; født 4. juni 1976 i Butyn, Odintsovskij rajon, Moskva oblast, Russiske SFSR, Sovjetunionen) er en russisk politisk aktivist. Han er blevet kendt gennem den russiske blogosfære og i massemedier for sociale kampagner. Kampagnerne handler hovedsageligt om korruption i Rusland, og hvordan politiske ledere og statslige virksomheder bryder de russiske love. Han skriver også i trykte russiske medier, som Forbes Russland.

Hans blog og demonstrationerne han har organiseret har været målrettet mod korruption og partiet Forenede Rusland - et parti han kalder "Svindlernes og tyvenes parti"[1].

Da han begyndte sin karriere som aktivist, var han en mindretalsaktionær i nogle børsnoterede semioffentlige selskaber. Som aktionær i selskaberne, havde han ret til at inspicere dem. Han nægtedes dog indsyn, men forsøgte i sit hverv som advokat stadig at få dette, men uden held. Et eksempel på dette var, da banken VTB købte et stort antal kinesiske olieboringsfaciliteter, en begivenhed, der var meget omtalt. I 2007 blev Navalnyj ekskluderet fra Ruslands socialliberale oppositionsparti Jabloko på grund af hans nationalkonservatisme.

I december 2010 grundlagde han Rospil, et meget omtalt projekt og hjemmeside, med det mål at afdække og rapportere korruption i de offentlige indkøb. Rospil, som har flere fuldtidsansatte advokater, finansieres udelukkende gennem crowdfunding.

I april 2012 blev Navalnyj omtalt af Time Magazine som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.[2]

Han grundlagde også National Demokratisk Bevægelse Narod.[3]

Den 18. juli 2013 blev Navalnyj idømt fem års fængsel for underslæb, men straffen blev konverteret til en betinget dom. Højesteret sendte sagen tilbage til en ny retssag i Kirov, hvor han igen blev dømt i februar 2017. EU's udenrigschef Catherine Ashton udtalte at hun er "bekymret over dommen". Navalnyj offentliggjorde i december 2016 sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018, og har åbnet kampagnekontorer i Sankt Petersborg, hvor han indsamler underskrifter til støtte for sin kampagne, men dommen betyder, at han ikke kan stille op til præsidentvalget.[4][5]

I marts 2017 lancerede Aleksej Navalnyj og hans Antikorruptionskampagne, "Han er ikke din Dimon", hvor han anklager premierminister Dmitrij Medvedev for korruption.[6] [7]

Den 26. marts organiserede Navalnyj en række antikorruptionsdemonstrationer i 95 byer i Rusland og fire byer i udlandet: London, Prag, Basel og Bonn.[8]

Den 27. april 2017 blev Navalnyj angrebet af ukendte uden for sit Antikorruptionskampagne kontor med en blanding af brilliant grønt og andre komponenter i ansigtet. Angiveligt tabte han 80 % af synet i sit højre øje.[9][10] Navalnyj beskylder Kreml for at have orkestreret angrebet.[11][12]

I forbindelse med demonstrationer arrangeret af Navalnyj den 12. juni 2017, blev han ifølge hans kone, Julja Navalnaja, tilbageholdt af politiet.[13]

Han er gift og har to børn.

Forgiftning og fængsling[redigér | redigér wikikode]

Forgiftning i Tomsk[redigér | redigér wikikode]

Under en flyrejse mellem byen Tomsk i Sibirien og Moskva d. 20. august 2020 fik Aleksej Navalnyj et pludseligt opstået og voldsomt ildebefindende, hvad fik flyet til at nødlande i Omsk, hvor han i koma blev indlagt på et lokalt sygehus.

I denne forbindelse blev der af de russiske læger spekuleret i, at hans tilstand skyldtes en stofskiftesygdom, hvad fortsat fastholdes af officielle russiske kilder [14], omend der fra begyndelsen forelå udbredt mistanke om, at Navalnyj var blevet forgiftet. En indledende teori har været, at giften var blevet placeret i en kop te, han drak forud for flyafgangen[15].

Diagnose og hospitalsophold i Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Hændelsen fik bl.a. Tysklands udenrigsminister Heiko Maas[16] og Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at tilbyde Navalnyj og hans familie behandling og ophold i deres respektive lande, og Navalnyj blev kort tid efter indlæggelsen evakueret til behandling på universitetshospitalet Charité i Berlin på foranledning af en tysk NGO[17].

I forbindelse med hans indlæggelse på det tyske hospital blev der ikke konstateret stofskiftesygdomme hos Navalnyj, men undersøgelser af prøver fra oppositionspolitikeren foretaget af Bundeswehrs laboratorier kunne derimod konstatere, at han var blevet forgiftet med den russiske nervegift novitjok[18], der er kendt som et middel brugt af landets sikkerheds- og efterretningstjenester til at likvidere afhoppere og politiske modstandere.

Det tyske resultat blev bekræftet af yderligere undersøgelser af prøverne på laboratorier i Sverige og Frankrig[19], og de tyske lægers kliniske resultater, der fører til samme konklusion, blev senere optaget til udgivelse i det fagfællebedømte britiske lægefaglige tidsskrift The Lancet [20].

Aleksej Navalnyj forblev i koma i 18 dage[21]. Hans første kommunikation med verden efter forgiftningen skete d. 15. september på Instagram. Han blev d. 23. september 2020 udskrevet fra Charité[22] og påbegyndte rekonvalescens i Tyskland varende indtil midten af januar 2021.

Anholdelse ved ankomst til Moskva[redigér | redigér wikikode]

Efter sit ophold i Tyskland ankom Navalnyj aftenen d. 17. januar 2021 til Moskva. Hans fly blev med henvisning til "tekniske grunde" omdirigeret fra den planlagte ankomst i Vnukovo, hvor en større gruppe af oppositionspolitikerens tilhængere havde indfundet sig, til Sjeremetevo-lufthaven[23], hvor en arrestordre indhentet af den russiske kriminalforsorg med henblik på straffuldbyrdelse blev forkyndt for Navalnyj, der på stedet blev frihedsberøvet af politiet med begrundelse i påståede brud på vilkårene i en betinget dom for underslæb fra 2013[24]. Frihedsberøvelsen af Navalnyj blev af bl.a. Europa-Kommissionen [25][26] straks fordømt med krav om omgående løsladelse.

En dommer fra byretten i Moskva-forstaden Khimki, Jelena Morozova, blev dagen efter hidkaldt til politistationen, hvor der under et improviseret retsmøde blev nedlagt påstand om varetægtsfængsling i 30 dage, uden at Navalnyj efter eget udsagn havde haft lejlighed til at rådføre sig med sin forsvarer, Vadim Kobzev, inden retsmødet blev igangsat. Forsvareren havde da heller ikke havde fået mulighed for at gøre sig bekendt med akterne i sagen mod sin klient[27]. Dette blev dog tilladt efter protester, således at mødet hævedes i en time.

Anklagerens fængslingspåstand blev imidlertid ved retsmødets genoptagelse taget til følge, og dommeren afsagde kendelse om at varetægtsfængsle Navalnyj i 30 dage[27]. Navalnyjs forsvarer udtalte efter retsmødet, at byretsdommerens kendelse vil blive kæret til en højere domstol med påstand om løsladelse[28], men Navalny blev efter retsmødet indsat i arresten Matrosskaja Tisjyna i Moskva-bydelen Sokolniki.

Et retsmøde, hvor der skal tages stilling til, om han helt eller delvist skal afsone fængselsdommen fra 2013, blev berammet til 2. februar 2021[29], og der blev i den forbindelse afsagt kendelse om, at han skal afsone 3 år og 6 måneders fængsel i straffekoloni[30]. Afgørelsen blev mødt med protester fra bl.a. EU, der betragtede processen som i strid med menneskerettighederne [31].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ United Russia No Longer 'Crooks and Thieves’ - Party Official RIA Novosti 11/01/2013 (waybackmachine)
  2. ^ Time Magazine (18. april 2012): TIME 100: Alexei Navalny, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  3. ^ Newsmill (24. december 2011): Aleksej Navalnyj, en högernationalist i demokratins tjänst, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  4. ^ Sveriges Radio (18. juni 2013): Aleksej Navalnyj döms till fem års fängelse, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  5. ^ SVT (8. februar 2017): Oppositionsledare Navalnyj förklaras skyldig, hentet 12. juni 2017 (svensk)
  6. ^ "Navalny's Anti-Corruption Fund Accuses Medvedev of Secret Massive Estate" (engelsk). Foreign Policy. 2. marts 2017. Hentet 12. juni 2017. 
  7. ^ YouTube: Kampagne video: Han er ikke din Dimon, hentet 12. juni 2017(russisk)
  8. ^ "Мы ждем перемен?" (russisk). ROSBALT. 23. marts 2017. Hentet 12. juni 2017. 
    (dansk: ~ Vi venter på forandring?)
  9. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Navalny Accuses Police Of Failing To Investigate Attack, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  10. ^ Radio Free Europe (2. maj 2017): Zelyonka: The Green 'Weapon Of Choice, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  11. ^ The Moscow Times (2. maj 2017): Navalny Sues Police, Loses Vision in One Eye, and Launches New Manhunt, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  12. ^ The Washington Times (2. maj 2017): Alexei Navalny, Putin foe, claims vision loss after chemical attack; blames Kremlin, hentet 12. juni 2017 (engelsk)
  13. ^ ROSBALT (12. juni 2017): Алексей Навальный задержан в подъезде своего дома (russisk)
    (dansk: ~ Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt ved indgangen til sit hus), hentet 12. juni 2017
  14. ^ Omsk medics disagree with German laboratory's conclusions on Navalny being poisoned with Novichok. Interfax. 03.09.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.29.
  15. ^ Harding, Luke og Roth, Andrew. A cup of tea, then screams of agony: how Alexei Navalny was left fighting for his life. The Guardian. 20.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 19.01.
  16. ^ Germany affirms offer for Navalny to be treated in Berlin. Reuters. 21.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.34.
  17. ^ Alexei Navalny: Putin critic arrives in Germany for medical treatment. BBC. 22.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.45.
  18. ^ Schwirtz, Michael og Eddy, Melissa. Aleksei Navalny Was Poisoned With Novichok, Germany Says. New York Times. 02.09.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.53.
  19. ^ Buch, David. Frankrig og Sverige enige i tysk teori: Navalnyj blev forgiftet med Novichok. TV 2 Nyhederne. 14.08.2020. Hentet 19.01.2021, kl. 18.57.
  20. ^ Steindl, Boehmerle, m.fl. (2020): Novichok nerve agent poisoning. The Lancet. vol. 397, issue 10270, s. 249-252
  21. ^ Две недели в коме - Что известно о состоянии Алексея Навального, его вероятных причинах и последствиях. Kommersant. 04.09.2020. Hentet 20.01.2021, kl. 16.24.
  22. ^ Алексей Навальный больше не пациент - Оппозиционера выписали из больницы. Kommersant. 24.09.2020. Hentet 20.01.2021, kl. 11.07.
  23. ^ Hybel, Kjeld. Navalnyj nåede lige at fortælle, at han var utrolig glad for at være tilbage i Rusland, så blev han ført væk af politiet. Politiken. 17.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 18.03.
  24. ^ И родина щедро ловила его - Алексея Навального задержали при въезде в Россию. Kommersant. 18.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 07.29.
  25. ^ Statement from the President of the European Commission following the detention of Alexei Navalny yesterday in Moscow. Europa-Kommissionen. 18.01.2021. Hentet 19.01.21, kl. 07.22. [1]
  26. ^ EU-chef og Kofod kræver Navalnyj løsladt i Moskva. Politiken. 17.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 17.58.
  27. ^ a b Алексей Навальный арестован на выезде (russisk), Kommersant [2], 18.01.2021, hentet 19.01.2021, kl. 07.17
  28. ^ Защита обжалует арест Алексея Навального. RBK.ru. 18.01.2021. Hentet 19.01.2021, kl. 08.01.
  29. ^ Суд по отмене условного срока Навального перенесли на февраль. RBK.ru. 18.01.2021. Hentet 20.01.2021, kl. 18.27
  30. ^ «Перепалка произошла между Алексеем Навальным и судьей» Коммерсантъ FM, 02.02.2021, hentet 04.02.2021, kl. 13.02
  31. ^ EU calls for immediate release of Navalny. Reuters. 02.02.2021. Hentet 04.02.2021, kl. 13.10.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]