Alexandre Cabanel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexandre Cabanel
Selvportræt fra 1852
Personlig information
Født 28. september 1823
Montpellier
Død 23. februar 1889
Paris
Gravsted cimetière Saint-Lazare Rediger på Wikidata
Nationalitet fransk
Uddannelse og virke
Felt Akademisk kunst
Uddannelses­sted École nationale supérieure des Beaux-Arts (1840-1845),
Franske akademi i Rom (1846-1850) Rediger på Wikidata
Elev af Charles Paulin Francois Matet, François-Édouard Picot Rediger på Wikidata
Medlem af Académie des beaux-arts Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, universitetsunderviser Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver École nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Arbejdssted Paris Rediger på Wikidata
Elever Marcel Rieder, François Lafon, Émile Jean Sulpis, Jules Monge, Charles-Edmond Daux med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Venus’ fødsel
Genre Portræt, genremaleri, Akt, historiemaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse Akademisk kunst Rediger på Wikidata
Inspireret af François-Édouard Picot
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prix de Rome
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alexandre Cabanel (født 28. september 1823 i Montpellier, død 23. februar 1889 i Paris) var en fransk maler.

Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]

Cabanel blev som elev af François-Édouard Picot dimittend fra den Davidske skole og tilegnede sig tidligt dennes formsikkerhed (Moses' Død, 1852, Ludvig den Hellige, 1855, Versailles Museum). Efter at have fået stor anerkendelse for Kapelmesterens enke og Florentinsk digter fra renæssancetiden (1861), slog han helt igennem som de fornemme damers portrætmaler og i sine mytologiske billeder ved fremstillingen af den nøgne kvindeskønhed.

Cabanel kom ind i École des Beaux-Arts i Paris i en alder af sytten og studerede hos François-Édouard Picot. Han udstillede i Paris Salon for første gang i 1844 og vandt Prix de Rom-stipendiet i 1845 i en alder af 22.[1] Cabanel blev valgt til medlem af instituttet i 1863. Han blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts i 1864 og underviste der indtil sin død.[2]

Han var tæt forbundet med Paris Salon: "Han blev valgt til Salon-juryen regelmæssigt, og hans elever kunne tælles med hundrede ved salonerne. Gennem dem skabte Cabanel mere end nogen anden kunstner af sin generation det, som blev kendt som la belle époque i fransk maleri ".[3] Hans afvisning - sammen med William-Adolphe Bouguereau - af at tillade den impressionistiske maler Édouard Manet og mange andre malere at udstille deres arbejde i salonen i 1863 førte til oprettelsen af Salon des Refusés af den franske regering.

Cabanel vandt Grande Médaille d'Honneur på salonen af 1865, 1867 og 1878.

Venus Fødsel[redigér | rediger kildetekst]

Venus fødsel (1863)

Hans berømteste værk, Venus' fødsel, findes i flere versioner. Der er blandt andre et hos Musée d'Orsay, der måler 130×225 cm[4] og en mindre kopi (malet i 1875 for bankmanden John Wolf) hos Metropolitan Museum of Art, der måler 106x182,6 cm[5] samt et hos Dahesh Museum of Art fra ca. 1864, som måler 85x135,9 cm.[6] Endvidere findes der to andre udgaver; en mindre replika og et studie. Originalen fra 1863 blev købt af Napoleon 3. til hans personlige samling. Det var også året hvor Cabanel blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts og medlem af akademiet.

Foruden talrige dameportrætter, har han blandt andet malet Napoleon III (1864) og hans minister Rouher.

Elever[redigér | rediger kildetekst]

Selvportræt (1847)
Alexandre Cabanel, ca. 1865. Fotografi af Charles Reutlinger (?)

Cabanel havde talrige elever som

Liste over værker[redigér | rediger kildetekst]

Alexandre Cabanel - Moses død.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Facos, Michelle (2011). An Introduction to Nineteenth Century Art. New York: Routledge. s. 282.
  2. ^ van Hook, Bailey (1996). Angels of Art: Women and Art in American Society, 1876-1914. University Park, PA: Pennsylvania State University Press. s. 28.
  3. ^ Dictionary of Art (1996) vol. 5, pp. 341–344
  4. ^ Musée d'Orsay (engelsk)
  5. ^ The Metropolitan Museum of Art - The Birth of Venus (engelsk)
  6. ^ Alexandre Cabanel, Adolphe Jourdan, The Birth of Venus Arkiveret 29. januar 2013 hos hos Archive.is (engelsk)
  7. ^ Mary Leiter (1887), Derbyshire, England, Kedleston Hall; National Trust for Places of Historic Interest, U. K."?". (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.